Gødskning med Kieserit og Patentkali er effektivt til at bringe svovlindholdet i afgrøden op. Der er merudbytte for gødskning med svovl i forhold til ugødet, men ikke for at tilføre ekstra svovl sammen med gylle. I ét forsøg med meget lavt svovlindhold er der merudbytte for gødskning med svovl.

Lavt svovlindhold i økologisk kløvergræsensilage

Baggrunden for fokus på svovlgødskning af økologisk kløvergræs er registreret lave indhold af svovl i mineralstofanalyserne af første slæt økologisk kløvergræs. I figur 1 kan ses svovlindholdet i mineralstofanalyserne i 2016.

Figur 1. Indholdet af svovl målt i mineralstofanalyser af økologisk kløvergræs i 2016. Opdelt i intervaller, hvor de rødlige er lave niveauer og de grønne er normale niveauer.

I tolkningen af mineralstofanalyser af 1. og 2. slæt er niveauet af svovl kritisk lavt, når det er under 0,16 pct. af tørstof, hvilket betyder, at svovl forventes at være udbyttebegrænsende. Et niveau mellem 0,16 og 0,2 pct. af tørstof er lavt og kan være udbyttebegrænsende. Som det ses af figur 1 er ca. en tredjedel af prøverne kritisk lave i første slæt.

Respons på svovlgødskning – svovl i afgrøden

Svovl i afgrøden – første slæt  

Der er udvalgt fem økologiske kløvergræsmarker med formodet lavt svovlindhold til at gennemføre Økologiske Landsforsøg. Ud af de fem marker har to kritisk lave og tre lave svovlindhold i planteprøver udtaget i første slæt, hvor der ikke er tilført gødning.  I figur 2 ses, hvordan forskellige gødninger har påvirket indholdet af svovl i planteprøverne af første slæt.

Figur 2. Indhold af svovl i første slæt i markforsøg. Den orange linje viser 0,16 pct. svovl af tørstof og den grønne 0,2 pct. svovl af tørstof. Med Kieserit er der tilført 34 kg svovl pr. ha og med Patentkali 36 kg svovl pr. ha. I gyllen er der tilført ca. 5 kg svovl pr. ha. Økologiske Landsforsøg 2016.  

Gylle

Gødskning med gylle alene tilfører ikke svovl som kan optages i afgrøden til første slæt, så indholdet af svovl er lavere eller på niveau med ugødet. Der er bortført den samme mængde svovl, men udbyttet i foderenheder har været lidt større, hvor der er gødet med gylle.

Kieserit eller Patentkali

Gødskning med Kieserit eller Patenkali får indholdet af svovl til at stige til over kritisk lavt niveau. Effekten af de to gødninger som svovlforsyning er på samme niveau, og der er bortført den sammen mængde svovl med første slæt.

Gylle og Kieserit

Gødskning med gylle og Kieserit sammen får også indholdet af svovl op over kritisk lavt niveau, når det ligger lidt lavere end for Kieserit alene skyldes det et lidt større udbytte og dermed en fortynding af svovl. Der bortføres samme mængde svovl pr. ha som hvor der kun er gødet med Kieserit.

Svovl i afgrøden – første til tredje slæt   

Indholdet af svovl i afgrøden er også målt ved 2. og 3. slæt. Selv om der ikke er tilført svovl stiger svovlindholdet naturligt hen over året. Se figur 3.

Figur 3. Indholdet af svovl i slæt. Med Kieserit er givet 34 kg svovl pr. ha før 1. og 2. slæt, med Patentkali er givet 36 kg svovl pr. ha til 1. og 2. slæt. I gyllen er der tilført ca. 5 kg svovl pr. ha., og hvor det er kombineret med Kieserit er der gødet med 34 kg svovl pr. ha. Gennemsnit af 4 forsøg.

Respons på svovlgødskning – udbytter

Hvor der har været en klar effekt af svovlgødskning på indholdet af svovl i den høstede afgrøde, er udbytteresponsen mindre tydelig. Forsøgene er placeret, hvor både svovl og kalium har været på et lavt niveau og samtidig er kvælstoftilførslen også begrænset. Ved gødskning bliver der tilført flere forskellige næringsstoffer og effekten af disse kan ikke klart adskilles samtidig med, at der vil være vekselvirkning.

Udbytterespons – første slæt

Udbyttet i første slæt er vist i figur 4. Der er merudbytte for svovlgødskning i forhold til ugødet. Men tilføres gylle, er der ikke merudbytte for at supplere med Kieserit, med undtagelse af et enkelt forsøg med kraftig mangel på svovl (forsøg 5).

Figur 4. Udbytte i 1. slæt kløvergræs. Med Kieserit er der tilført 34 kg svovl pr. ha og med Patentkali 36 kg svovl pr. ha. I gyllen (1) er der tilført ca. 5 kg svovl pr. ha. og gylle (2) ca. 10 kg svovl pr. ha. Med patentkali og gylle 1 er der tilført ca. 50 kg kalium pr. ha og med gylle (2) ca. 100 kg kalium pr. ha. Gennemsnit af fem Økologiske Landsforsøg 2016.

Kieserit, Patentkali eller gylle

Gødskning med Kieserit har givet merudbytte på 302 foderenheder pr. ha og Patentkali har givet et merudbytte på 337 foderenheder pr. ha i forhold til ugødet. Gylle (1) har givet merudbytte 437 foderenheder pr. ha, hvilket er på niveau med Kieserit og Patentkali. Gylle (2) har givet et merudbytte på 1.060 foderenheder pr. ha. Forsyningen med kalium og kvælstof i gylle ser ud til, at have haft en større betydning end det lave indhold af svovl.

Gylle suppleret med Kieserit

Hvor der er tildelt gylle er der opnået merudbytte, selv om svovlindholdet er lavt. Hvor der er suppelet med Kieserit er der på trods af det lave svovlindhold ikke opnået sikre merudbytter for tilførsel af svovl. I et forsøgsled er der tilført Kieserit i en højere mængde (50 kg svovl), hvor der er givet den høje svovlmængde. Dette har som gennemsnit at forsøgene ikke givet højere udbytte end gylle alene. Forsøg 5 adskiller sig fra de andre ved at have et meget lavt indhold at svovl. Selv hvor der er tilført 34 kg Kieserit sammen med den høje gyllemængde er der et kritisk lavt indhold af svovl på 0,12 pct. af tørstof og ikke noget merudbytte. Men tilføres der i stedet 50 kg svovl i Kieserit er der et merudbytte på 564 foderenheder pr. ha i forhold til gylle alene og svovlindholdet er 0,19 pct. af tørstof.

Udbytterespons – samlet

Der er høstet og analyseret yderligere to slæt. Der er ikke sikre merudbytter i disse slæt for gødskning med svovl.  Der er tilført yderlige Kieserit eller Patentkali til nogle forsøgsled til anden slæt. I sum af slæt (forsøg 5 er der kun taget to slæt) er der merudbytte for gødskning. Se figur 5. Merudbytte for at tildele Kieserit i forhold til ugødet er 320 foderenheder pr. ha. Der ses også en effekt af at supplere gylle med Kieserit ved det lave gylleniveau, men ikke ved det høje. Gødskning med kalium og kvælstof har haft størst betydning for at opnå merudbytter i forhold til svovl. Og der er opnået høje merudbytter ved at tilføre den høje gyllemængde selv om det har betydet lavt svovlindhold.

Figur 5. Udbytte i sum af tre slæt (forsøg 5 kun to slæt). Med Kieserit er givet 34 kg svovl pr. ha pr. tildeling, med Patentkali er givet 36 kg svovl pr. tildeling.

Optimering af grovfoderudbytterne hos økologiske mælkeproducenter

Rapporten er en del af projektet Optimering af grovfoderudbytterne hos økologiske mælkeproducenter. Projektet er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug, Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne og Miljø- og Fødevareministeriet.

Link til Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne