Bevaring af Sortbroget Jysk Malkerace (SJM)

Rigtigt gode naturplejere

De første resultater fra projektet "Sortbroget Jysk Malkerace - bevaring gennem udvikling" viser, at Sortbroget Jysk Malkerace er meget velegnede til at udføre naturpleje.

Projektet har undersøgt Sortbroget Jysk Malkeraces naturplejeegenskaber på henholdsvis:

• Hede (Stor andel af hedelyng, revling, tyttebær og den problematiske græsart blåtop)
• Lavproduktiv eng (Hængesæk med mange forskellige plantearter)
• Tilgroet overdrev (Betydelig tilgroning med gyvel og forskellige former for træopvækst)
• Hede med forekomst af gyvel i problematisk mængde

Sortbroget Jysk Malkerace er en gammel dansk husdyrrace, der i sin tid græssede på magre græsgange. Racen er derfor godt tilpasset til afgræsning på lavproduktive enge, overdrev og heder.

Rapport om SJM's naturplejeegenskaber

Effekten af afgræsning med SJM

På tre ud af fire lokaliteter er naturkvalitetsscoren efter afgræsningen på højde med eller højere end landsgennemsnittet for den pågældende naturtype. Det tilgroede overdrev har en lavere score end landsgennemsnittet, men det blev kun afgræsset i ca. en måned.

På hedearealerne skaber afgræsningen lysåbne områder, hvor ny lyng spirer frem. Dyrenes aktivitet nedbryder gammel lyng og blåtop holdes i ave. Når der er meget gyvel, bliver det afpudset ved afgræsningen, men ikke udryddet.

Vegetationens struktur på den lav produktive eng bliver forbedret betydeligt af afgræsning med Sortbroget Jysk Malkerace (Strukturindekset steg fra ca. 30 - 80, hvor 100 er det optimale). Hængesækkens gyngende bevægelse giver tilsyneladende ikke kreaturerne problemer.

På det tilgroede overdrev afløver Sortbroget Jysk Malkerace hurtigt druehyld og nipper af de høje, gamle gyvelplanter.

Med afgræsning senere på sæsonen eller over en længere periode kan Sortbroget Jysk Malkerace måske skabe endnu bedre resultater som naturplejere.

Fordele og udfordringer ved at benytte SJM til naturpleje

Af fordele ved Sortbroget Jysk Malkerace kan nævnes:

• at de er robuste og kan klare sig med lavere fordøjeligt foder
• at man kan opnå et økonomisk tilskud til bevaring af racen
• at kødet kan promoveres på, at det både bevarer naturen og de gamle kvægracer (Kan lade sig gøre ved at opnå en merpris for overskudsdyr)

En udfordring er indavl. For at undgå indavl er det nødvendigt at holde køer og kvier i små grupper med hver deres tyr.

Vær med til at teste spisekvaliteten

Umiddelbart lyder det mærkeligt, at man kan støtte bevaringen af en race ved at spise den. Men i et avlsprogram er der altid overskydende handyr, der ikke indgår i avlen, og det er kun de dyr, der slagtes.

Racen forventes at have en speciel spisekvalitet, der giver mulighed for produktion af unikke kvalitetsprodukter, og den indtjening avlerne opnår ved salget af produkterne understøtter bevaringsarbejdet.

Nu kan du sammen med Adam Price være med til at teste spisekvaliteten af den sjældne race. Kødet fra en ungtyr, der har græsset på de Himmerlandske lyngheder i to år, er blevet fordelt mellem Adam Price og Peter Steen fra Gourmandiet, så de sammen med deres kunder kan vurdere spisekvaliteten.

God muskelfylde og magert kød

Kødet fra Sortbroget Jysk Malkerace blev mandag d. 13. januar vurderet af tre avlere af SJM, samt Adam Price og Peter Steen. Kødet har en god muskelfylde, og er meget magert. Det afspejler, at dyret har været brugt til naturpleje på de Himmerlandske heder, hvor det har:

• Levet af urter og lyng, som har et lavt næringsindhold
• Rørt sig meget for at finde føde i det kuperede terræn

Forventninger til smag og tilberedning

De dyr, der bruges som naturplejere på heden, har en lav tilvækst, og kun få kvægracer kan leve af planter med så lavt et næringsindhold. Samtidig er urterne og lyngen meget aromatiske planter, og det forventes, at dyrenes føde afspejles i smagen af kødet.

Tænk evt. på kødet som vildtkød i forbindelse med tilberedningen. Det magre kød vil sandsynligvis have bedst af en nænsom tilberedning, evt. understøttet af urter.

Senere bliver der testet en SJM-stud, som er færdigfedet på stald. Studen sætter ligesom hundyr mere fedt end ungtyre, hvor tilvæksten hovedsageligt sker i form af muskler.

Kreatur af racen Sortbroget Jysk Malkerace på en lavproduktiv eng.Foto: Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug

Projektbeskrivelse

Projekt under Pulje for eksperimenterende økologi, under Fonden for økologisk Landbrug.

Bevaring igennem udvikling. Projektets formål er at samle alle avlerne omkring den bevaringstruede danske kvægrace, SJM og undersøge muligheden for at udvikle nye og unikke kvalitets produkter, som kan understøtte bevaringsarbejdet.

Formål

Projektets formål er at samle alle avlerne omkring den bevaringstruede danske kvægrace, SJM og undersøge muligheden for at udvikle nye og unikke kvalitets produkter, som kan understøtte bevaringsarbejdet - kød med høj spisekvalitet og natur med god pleje.

Indhold

Projektet er inddelt i to arbejdspakker:

1. I arbejdspakke 1 testes spisekvaliteten af handyr, som er færdigfedet på heden. Testen udføres af gastronomiske trendsættere.
2. I arbejdspakke 2 testes SJM´s egenskaber som naturplejere på hedearealer og naturlige enge og deres evne til at omdanne naturarealer til tilvækst.

Effekt

1. Fælles fodslag imellem avlere, der lægger mange års stridigheder bag sig, er en forudsætning for at antallet af moderdyr udvikler sig fra det nuværende kritiske niveau på 150 dyr til minimum 1000, hvor racen ikke længere er udryddelsestruet. Alle avlere af SJM bakker op om projektet.
2. Et frugtbart samarbejde omkring projektet kan have en afsmittende virkning på det øvrige bevaringsarbejde.
3. Gamle danske husdyrracer kan få en renæssance som råvare i det nye nordiske køkken, hvis det viser sig at kødet har en høj spisekvalitet, når det produceres under in-situ lignende forhold (de forhold som racen er udviklet under). God afsætning af kød fra overskydende handyr vil give en bedre økonomi og dermed et større incitament for nuværende og ikke mindst nye avlere.

Projektperiode: Juli 2013 - December 2013

De første resultater præsenteres på Økologi-kongressen i november 2013. De endelige resultater præsenteres på hjemmesiderne inden udgangen af 2013: www.okologi.dk

Resultaterne vil være tilgængelige på internettet i fem år og stilles gratis til rådighed for alle.