Jersey græskalv
Jerseytyrekalve er i dag et affaldsprodukt. Det gælder både i den økologiske og den konventionelle mælkeproduktion. Skønsmæssigt aflives i dag 30.000 jerseytyrekalve umiddelbart efter fødsel. Omkring 10 % af dem er økologiske.
Der er en stigende efterspørgsel efter økologiske produkter, heriblandt økologisk okse- og kalvekød. Derfor er det vigtigt at udnytte den potentielle mulighed, der er for at lave opdræt af jerseytyrekalve.
Nyt kvalitetsprodukt
De seneste år har en gruppe landmænd og Økologisk Landsforening udviklet et nyt koncept - Jersey Græskalv. Et helt nyt kvalitetsprodukt, der kan være med til at afhjælpe manglen på økologisk kød. Projektet demonstrerer, hvordan jerseytyrekalve, opdrættet med jersey køer efter ammetante-metoden, kan indgå i naturpleje på ekstensive arealer.
Projektet bliver støttet af Dyrenes Beskyttelse, FødevareErhverv, Thise Mejeri og Friland A/S.
Kvaliteten er så høj, at Jersey Græskalv ved nytåret 2010-11 blev hædret med Børsens Fødevarepris. Se Økologisk Landsforenings pressemeddelelse om kåringen her.
Jersey Græskalv fik også en stor og positiv omtale i Poltikens tillæg Mad i november 2010. Læs artiklen her.
Rådgivning fra Økologisk Landsforening
Vi vejleder mælkeproducenter i at koble køer og kalve. Og vi vejleder kalveproducenter i at udnytte de forskellige græstyper og deres ernærings- og naturplejeværdi. Opfodring på mælk og græs forventes at give et sundt produkt.
Jerseykøerne vil - som tidligere malkekøer - være rolige og menneskevante. Kalvene har en alder, hvor de ikke når at udvikle egentlig tyrepræg. Et dyrehold med køer og kalve på græs vil kunne give gode oplevelser til publikum, som færdes i naturen. Især på offentlige naturarealer kan det blive et selvstændigt mål for familieudflugter.
Vejledning for kalveproducenter
Vejledning for økologiske landmænd som vil opdrætte Jersey Græskalv.
Kalveproducenten skal sikre sig, at kalve og køer er godt sammentømrede, inden de lukkes på vedvarende græsarealer. Det er relevant at stille disse forventninger til mælkeproducenten, som producerer ammetante og kalve:
Egnede køer:
- Mindst 12 l EKM ved sidste kontrollering
- ½-1 år efter kælvning. Køerne kan godt være tættere på kælvning, men så skal de være i godt huld, da de vil malke af kroppen. køerne kan godt være længere fra kælvning, men så skal de have over 15 liter EKM
- Ingen lemmelidelser
- Ingen sår på patterne
- Ingen køer med rød paratuberkulosestatus og gule køer kun efter aftale med aftager
- Minimum 2½ i huld
- Temperamentet må ikke være udsætterårsag
Krav til kobling
- To kalve per ko
- Ko og to kalve skal have gået alene sammen i minimum én uge uden at det har været nødvendigt at fiksere koen.
Modtagelse
Flytningen af køer og kalve er en stresssituation, som godt kan forstyrre koblingen. Hvis der samtidig sker et skift fra stald til græs, kan man risikere, at koen ikke længere lader sig malke af kalvene. Det kan derfor anbefales, at køer og kalve modtages i en stald eller på et afgrænset græsareal, hvor man har mulighed for at kontrollere, at alle kalve patter og alle køer lader sig patte. Herefter kan dyrene flyttes til fjerne beliggende vedvarende græsarealer.
Kalveskjul
I det tidlige forår er der ofte nætter med nattefrost. Kalve under 3 måneder kan ikke tåle at ligge på den kolde jord, så hvis udbinding sker inden midten af maj , er det nødvendigt at strø halm, som dyrene kan lægge sig i. Et kalveskjul med 2 m2 per ko er tilstrækkeligt.
Køerne behøver ikke at kunne komme under tag, men det kan være nødvendigt at strø uden for hytten for at tiltrække køerne. Ellers risikerer man, at køerne lægger sig væk fra hytten - og dermed også kalvene som følger køerne.
Fodring og tilvækst
Græskvaliteten på de vedvarende græsarealer er frem til september måned tilstrækkelig letfordøjelig til at køerne kan holde sig selv i huld, og kalvene kan få 5-6 liter mælk hver om dagen.
Kalvene supplerer gradvist mælken med mere og mere græs og har en tilvækst på omkring 750 gram om dagen.
I efteråret falder energiindholdet i græsset på vedvarende græsarealer. Fra september måned er det derfor nødvendigt at supplere med ensilage eller andet foder, eller flytte dyrene til kløvergræsmarker
Græsmarksstyring
Kalve, der patter, er mere robuste overfor græsmarksparasitter end andre kalve. Det kan alligevel anbefales at praktisere foldskifte. Nummer et er at flytte dyrene til arealer, hvor der er blevet taget slæt i juli måned. Nummer to er at flytte dyremne rundt imellem forskellige hegn med intervaller på 3-4 uger, hvis der ikke er mulighed for at tage slæt på arealerne.
Man skal være opmærksom på at arealet per kilo dyr skal udvides efterhånden som græsvæksten falder.
Der er stor forskel på græsvæksten på vedvarende græsarealer. På en god græseng kan der udbindes 2 ton dyr per hektar. Midt på sommeren kan 1 hektar kun levere foder til 1 tons dyr, og man skal være opmærksom på, at kalvene på det tidpunkt vejer 100 kilo mere end ved udbinding.
Mineraler
Køerne og kalvenes mineralforsyning sikres med en blanding af fodersalt og type 3 mineraler i forholdet 1:1. Mineralerne kan tildeles i en "væltepeter" eller en tønde, hvor man skærer et hul i siden og kommer 15 cm beton i bunden af.
Krydspatning
Som regel er det de koblede kalve, som sætter en dieaktivitet i gang ved en ko. Enkelte køer accepterer alle kalve, og de færreste formår at holde "fremmede" væk, når først de er i gang med at lade sig patte af "egne" kalve. Kalve, der raner, kan kendes på at de ofte har gødning i nakken. Kalvene bliver ved med at patte helt frem til slagtning.
Rolige dyr
Selvom tyrene bliver kønsmodne, er der en meget stor ro i en flok med ældre køer og kalve. Kalvene springer på dyr i brunst, men kan ikke nå op og gøre alvor af deres forehavende, før de er 9-10 måneder gamle.
Beregning af dækningsbidrag for jersey græskalve, 180 dage
Vil du sælge direkte til forbrugerne? Find inspiration her.
økokødsalg.dk - Håndbog om direkte lokalt salg af økologiske kød
Se også det forbrugerrettede website Økologiske Jersey Græskalve
Vejledning for mælkeproducenter
Godt begyndt er halvt fuldendt. En mælkeproducent, der leverer kalve og ammetanter til opdræt af Jersey Græskalv, skal være omhyggelig med udvælgelsen af ammetanter og med koblingen af køer og kalve.
Godt management i den første tid er afgørende for en vellykket produktion af Jersey Græskalv.
De køer, der udvælges til ammetanter, skal være velegnede til formålet. Og den mælkeproducent, der leverer dyrene, skal afsætte tid og opmærksomhed til at hjælpe kalve og ammetanter til at knytte sig til hinanden.
Men når de rigtige køer er valgt, og de hver især er blevet koblet godt sammen med to kalve, så er grundlaget lagt for en harmonisk og problemfri produktion.
Udvælgelsen af ammetanter
Ikke en hvilken som helt udsætterko egner sig til et otium som ammetante.
I de fleste tilfælde er en egnet ko mellem et halvt og et helt år fra sidste kælvning, og den har nu en ydelse på mellem 10 og 15 liter mælk - hvilket er fuldt tilstrækkeligt til to kalve.
Hvis der er gået mindre end et halvt år fra koens sidste kælvning, skal hun være ved godt huld. I begyndelsen af laktationen malker koen af kroppen, hvis der er for lidt energi i foderrationen.. Hun vil derfor tære på sine egne fedtreserver, når hun kommer ud på en eng med tungtfordøjeligt græs sammen med kalve, som patter hende.
Men hvis hun er mere end et halvt år fra kælvning, justerer hun ydelsen efter energiindholdet i foderet. Og så gør det ikke noget, hun har en høj ydelse i begyndelsen - den vil hurtigt falde.
Under alle omstændigheder skal en ko dog have minimum 2,5 i huld for at være egnet som ammetante.
Koen kan godt være mere end et år fra sidste kælvning. Men så skal hun yde mindst 12 liter mælk for at have nok mælk til kalvenes behov de næste måneder.
Sunde køer
Koen må ikke fejle noget. Det betyder blandt andet, at den ikke må ikke have nogen lidelser i lemmerne, da den kommer til at gå meget rundt for at æde nok føde på engen.
Den må heller ikke have sår på patterne, rød paratuberkulosestatus eller sygdomme i øvrigt. Hvis den har gul paratuberkulosestatus, skal det godkendes af aftageren (kalveproducenten).
Koen kan godt have et iltert temperament og alligevel være en god ammetante - moderegenskaber er vigtigere.
En ko kan blive en glimrende ammetante, selv om hun er både gammel, trepattet, ufrugtbar, lavtydende eller har højt celletal.
Krav til kalvene
De kalve, der skal sættes sammen med ammetanterne, skal være færdige med råmælksperioden og kan godt være op til tre måneder gamle. Ældre kalve appelerer ikke på samme måde til koens moderinstinkt og kan irritere koen, hvis de er for voldsomme når de patter - så er det svært at lave en binding.Det er en fordel, hvis kalvene er vant til at drikke mælk af en suttespand, når de skal lære at patte koen.
Naturpleje med jersey græskalve
Afgræsning med jerseykalve og ammetanter er godt for bestanden af vilde planter og for fuglelivet. Det viser undersøgelse fra arealer med enge og overdrev.
Læs mere om naturpleje vha. afgræsning med jerseykalve og ammetanter
Projektbeskrivelse og dokumentation
• Læs afrapportering (pdf)
• Se info-folder (pdf)