Naturpleje med jersey græskalve

En flok jerseykalve og ammetanter kan give en udmærket naturpleje på enge og overdrev, når arealet er af rimelig græsningskvalitet, og der suppleres med afpudsning, hvor der er særligt problematiske arter.  Det viser en undersøgelse, som biologer fra konsulentfirmaet Natur & Landbrug fra 2008 til 2010 gennemførte på arealer ved Egå Engsø og på overdrev og enge i Lisbjerg - begge lokaliteter i nærheden af Århus.

I deres afsluttende rapport skriver biologerne, at der efter to græsningssæsoner med Jersey Græskalv er sket "en vis gunstig udvikling" på arealerne.

Flere vilde urter

Der er kommet flere af de vilde urter, der scorer højt på en liste over forskellige plantearters naturkvalitets-indeks, som er udarbejdet af Danmarks Miljøundersøgelser.

Inden dyrene blev sat ud i foldene ved Egå Engsø i 2008, blev der fundet mange plantearter her. "Dog var der flere problemarter og naturmæssigt negative arter, end der var positive og særligt positive arter", hedder det i rapporten.

To år senere viste det sig, "at der på markflader ved Egå Engsø, som tidligere var præget af intensiv landbrugsdrift med dominans af almindelig kvik m.v. nu var kommet flere engarter som blågrøn star, næb-star, tykbladet ærenpris og glanskapslet siv".

Afpudsning mod tidsel og draphavre

Undersøgelsen viste imidlertid også, at jersey-kreaturerne ikke uden hjælp kan magte de uønskede arter agertidsel og draphavre.

Som et forsøg blev der i mindre delområder afprøvet seks strategier for naturpleje med henblik på at reducere agertidsel (ved Egå Engsø), og tilsvarende for draphavre (på overdrev i Lisbjerg).

De seks strategier var:

1. Ubenyttet (hverken afgræsning eller mekanisk behandling)
2. Afhugning uden fjernelse af plantedele, ingen afgræsning.
3. Afhugning med fjernelse af de afhuggede plantedele, ingen afgræsning.
4. Ét slæt (som fjernes) og derpå afgræsning.
5. Kontinuerlig afgræsning kombineret med afpudsning tre gange årligt i forbindelse med reduktion af tidsler og én gang i forbindelse med reduktion af draphavre.
6. Kontinuerlig afgræsning uden afpudsning.

Både for agertidsel og draphavre var strategi 5 - kombineret afgræsning og afpudsning - den bedste til at reducere skud af de uønskede planter og fremme naturkvaliteten.

Forskel i foderkvalitet

Biologerne i Natur & Landbrug gør dog også opmærksom på, at der er stor forskel i foderkvaliteten mellem forskellige naturarealer, og der ikke er nogen grund til at lade lige netop jerseykalve og -køer stå for naturplejen på arealer med meget lav foderkvalitet.

Men på naturarealer med en rimelig god fordøjelighed af græs og urter kan også jerseyracen altså hjælpe med at holde de hurtigt voksende græsser og uønskede arter nede, så der kommer lys til de mere langsomt voksende urter.

Fordele for fugle

Jersey Græskalv på naturarealer er også til gavn for fuglelivet, kunne biologerne se ved Egå Engsø. Her skabte kalve og køer en del kortgræssede sjapområder og områder med bar mudderbund, hvilket flere fuglearter tiltrækkes af.

Læs mere i rapporten "Jersey Græskalv - Plantemoniteringer relateret til foderproduktion og naturpleje".