Tyrekalve – produktionen skal styres tæt

Økologisk Landsforening har netop afsluttet et projekt om økologisk kalvekød. Det vil her sige kød fra dyr under 12 måneder. Formålet var blandt andet at se om tyrekalve af malkerace kan opnå en tilfredsstillende tilvækst og klassificering, når foderet består af mindst 60 % grovfoder og når dyrene skal på græs om sommeren.

Afprøvning på to bedrifter

Afprøvningen foregik på to økologiske kvægbedrifter.  På hver bedrift blev der opdrættet 10 forårsfødte og 8-10 efterårsfødte tyrekalve. Kalvene var af racen Dansk Holstein. Om vinteren fik de kløvergræsensilage samt korn (max. 40 %) og om sommeren gik de på sædskiftearealer uden tilskudsfoder. Forårskalvene blev slagtet fra stald i april kort før de blev 12 måneder. Disse kalve havde kun været på græs som små i august måned. Efterårskalvene blev slagtet fra græs i september, og de havde således været på græs de sidste fem måneder.

Kalvene kan vokse 1100 gram/dag

Forårsholdet på bedrift 1 havde en tilvækst på gennemsnitligt 1100 gram/dag fra fire ugers alderen til slagtning. Kalvene blev vejet en gang om måneden, og det viste tydeligt, hvordan foderet påvirkede tilvæksten. Udbinding af de små kalve i august medførte et let fald i tilvæksten. Til gengæld var der en stigning i tilvæksten midt på vinteren, da 2.+3. slæt blev skiftet ud med 1. slæt. Kalvene opnåede en slagtevægt på 215 kg og en klassificering for form på 3,8, se tabel 1.

Lungeorm pillede pynten af

Efterårsholdet på bedrift 1 havde samme fine tilvækst som forårsholdet næsten hele opdrætsperioden. Tilvæksten faldt som forventet de første uger efter udbinding, men det blev indhentet af en gennemsnitlig tilvækst på 1,5 kg/dag midt på sommeren. Der blev skiftet mellem en ældre græsmark og en nyudlagt kløvergræsmark fire gange, hvor der blev taget slæt ind imellem. Sidst i august kom kalvene over på nyt udlæg efter helsæd. Her begyndte dyrene at hoste og ved slagtning viste det sig, at de ligefrem havde tabt sig de sidste uger. Kalvenes slagtevægt og klassificering endte derfor lavere end for forårskalvene, se tabel 1. Den regnfulde sensommer i 2011 gav problemer med lungeorm mange steder.

Mindre god tilvækst på bedrift 2

Kalvene på bedrift 2 var meget uens. Der var både pæne dyr og dyr, som ikke trivedes optimalt. Den gennemsnitlige tilvækst var derfor ikke tilfredsstillende. Forårsholdet voksede 930 gram/dag og efterårsholdet 730 gram/dag. Ensilagen, som blev brugt om vinteren, var 1. slæt med god fordøjelighed (1,06-1,16 kg tørstof/FE).  Den lave tilvækst kan skyldes flere ting. Måske var de indsatte småkalve mindre robuste, måske var mælkefodringen ikke tilstrækkelig (mælkeerstatning) og måske var der et større smittepres i besætningen. Desuden blev der ikke foretaget foldskifte i løbet af sommeren.

Rolige dyr på græs

Selvom efterårskalvene blev knap 12 måneder, mens de gik på græs, var der ingen problemer med voldsom eller aggressiv adfærd. Tyrekalvene var også vant til at blive håndteret ved de regelmæssige vejninger. På bedrift 1 holdt dyrene tydeligvis sammen i en gruppe og græssede ofte nærmest på linje. På bedrift 2 gik tyrekalvene sammen med nogle stude. Flere landmænd har gode erfaringer med at lade store tyrekalve græsse sammen med stude. De mener, at studene har en beroligende virkning på tyrene. Der er dog ingen tvivl om, at man altid skal have stor respekt for store tyrekalve. De skal indhegnes solidt og forsvarligt og der skal ikke være hundyr i nærheden. Desuden skal man være yderst opmærksom og have en kæp med, når man går ind til dem.

Hvordan med økonomien?

Tabel 2 viser et eksempel på økonomien i at producere økologiske tyrekalve. Med de valgte forudsætninger bliver dækningsbidraget 966 kr. pr. tyrekalv, svarende til 3,60kr. pr. foderdag, begge dele uden handyrpræmie.  Her er regnet med standardpriser på grovfoder, en tilvækst på 1100 gram pr. dag og et øko-tillæg til afregningen på 2,10 kr. pr. kg. Måske kan der udvikles et koncept for økologisk kalvekød i stil med det som findes for stude. Så kunne der opnås et mertillæg, og det ville naturligvis gavne økonomien i produktionen.

Krav til management ved økologisk tyrekalveproduktion

• Sunde småkalve
• Skånsom flytning
• Rigeligt med mælk
• Lavt smittepres i besætningen
• Suppleringsfoder til de mindste kalve på græs
• Rene marker og foldskifte (mod græsmarksparasitter)
• Ensilage og græs af "malkeko-kvalitet"
• Eventuelt supperingsfoder i sensommeren
• Jævnlig håndtering af dyrene
• Forsvarlig indhegning og ingen hundyr i nærheden

Tabel 1. Slagteresultater for økologiske og konventionelle tyrekalve i projekt (47 dyr i alt)

Tabel 2. Eksempel på dækningsbidrag for økologiske tyrekalve. 1100 gram daglig tilvækst. 4,8 FE pr. kg tilvækst.