Økologisk kalvekød - produktion og kvalitet

Flot tilvækst på stald. Flot tilvækst på græs - indtil midt-august, hvor det våde vejr og et angreb af lungeorm satte væksten i stå. Det er det overordnede resultat hos Mathias Knudsen, som er en af to værter i projektet.

Tyrekalve på græs tabte terræn til sidst

Økologiske tyrekalve skal have mindst 60 % grovfoder, og de skal på græs om sommeren. Tyrekalve skal slagtes inden de er 12 måneder gamle.

For landmænd, som overvejer at producere økologiske tyrekalve, er de to vigtigste spørgsmål derfor:

• Kan kalvene vokse godt nok til at opnå en god klassificering på slagteriet?
• Kan der være problemer med at håndtere dem på græs?

Og vi gav os selv de udfordringer, at kalvene skulle være renracede Dansk Holstein og at de store kalve ikke skulle have tilskudsfoder på græs.

Se en video med kalvene og hør mere om opfodring af tyrekalve på græs

Gode resultater for forårskalvene

Det første hold kalve hos Mathias Knudsen blev født i april 2010. Disse kalve kom på græs som småkalve, men blev ellers fodret op i stald på græsensilage og korn. Kalvene havde en gennemsnitlig tilvækst på 1100 gram pr. dag (se figur 1 nedenfor). De var i gennemsnit 358 dage ved slagtning og vejede 211 kg i slagtevægt. Klassificeringen blev 3,8 for form, 2,2 for fedme og 3,0 for farve.

 

Figur 1. Vægtkurver for de 10 forårsfødte kalve. Den sidste vægt er beregnet ud fra slagtevægten (ved en slagteprocent på 50). Den sorte kurve er målet.

God start, men dårlig afslutning for efterårskalvene

Det andet hold kalve blev født i september 2010. De blev også fodret med græsensilage og korn på stald. Fra 1. maj til 20. august gik kalvene skiftevis på en ældre kløvergræsmark og en kløvergræsmark udlagt året før. Der blev taget slæt mellem foldskifterne. 20. august blev kalvene flyttet til ny mark med kløvergræsudlæg efter vårbyg.

Kalvene havde en tilvækst på 1100 gram pr. dag indtil midt i august, men herefter tabte de sig (se figur 2). Forklaringen er formentlig et angreb af lungeorm sammen med det ekstrem våde vejr i sensommeren. Kalvene var i gennemsnit 360 dage og vejede 186 kg i slagtevægt. Klassificering blev 2,6 for form, 1,2 for fedme og 3,0 for farve.

Figur 2. Vægtkurver for de 10 efterårsfødte kalve. Den seneste vægt er slagteriet registrering af levende vægt. Den sorte kurve viser målet.

I andre situationer vil man kunne undgå vægttab på græs ved at slagte kalvene senest i august eller ved at suppleringsfodre og eventuelt lade dem gå ud og ind af stalden den sidste tid på græs.

Tyrekalvene opførte sig eksemplarisk på græs

Selvom kalvene blev knap 1 år inden slagtning, var der ingen problemer med aggressiv opførsel på græs. Tyrekalvene var nemme at samle sammen, og de gik roligt op i kreaturvægten. Dyrene havde en lidt anden adfærd end stude og kvier, f.eks. kunne de sænke hovedet, når man stod overfor dem, men de var ikke truende.

Analyser af kødet for spise- og ernæringskvalitet

Kødprøver fra dyrene blev analyseret for smag, mørhed, fedtsyresammensætning og indhold af vitaminer på KU-Life og Århus Universitet i 4. kvartal 2011. Læs mere om resultaterne: Græsfodring påvirker kødkvaliteten

Flere erfaringer fra projektet

Tyrekalve – produktionen skal styres tæt

Græsfodring påvirker kødkvaliteten

Projektbeskrivelse

Formålet med projektet er at undersøge:

• om og hvordan man som landmand kan tilrettelægge en rentabel produktion af økologisk kalvekød fra tyre af malkerace.
• hvordan forskellen i sommer- og vinterfodring påvirker kødets kvalitet.
• hvordan det økologiske kalvekød adskiller sig fra det konventionelt producerede.

Hvis projektet viser gode resultater for det økologiske kalvekød, skal de indgå i vidensgrundlaget for en senere udarbejdelse af et koncept (Dansk Øko-kalv). Ideen er, at konceptet skal udarbejdes af en gruppe producenter: Friland A/S, Landscentret, Økologi og Økologisk Landsforening.

Stigende efterspørgsel på økologisk kød

Der er en stigende efterspørgsel på økologisk kød. Alligevel produceres der stort set ikke økologisk kalvekød fra dyr af malkerace i Danmark. Det skyldes dels usikkerhed overfor de praktiske og økonomiske forhold for den enkelte kvægbruger. Og dels at der ikke findes et koncept for produktion og salg af denne type kød.

Hvis man kan anvise en rentabel produktionsmetode og dermed øge produktionen af kalvekød fra malkeracedyr, vil man kunne:

• imødekomme efterspørgslen på økologisk kød.
• beholde flere tyrekalve i den økologiske produktion.
• mindske antallet af økologiske tyrekalve, som bliver aflivet lige efter fødslen.

Forsøg med produktion af økologisk kalvekød

I projektets første del vil vi afprøve et system til produktion af økologisk kalvekød på besætningsniveau. Vi vil afprøve en strategi for fodring og opstaldning på to bedrifter, hvor kalvene er på græs i sommerhalvåret og fodres på stald om vinteren med ensilage og kraftfoder. I opgørelserne indgår:

• dyrenes tilvækst og slagteresultater.
• forbrug af foder.
• krav til græsarealer.
• økonomiberegninger.

Analyse af det økologiske kalvekød

I anden del af projektet analyserer vi kød fra dyr på de to bedrifter for en række kvalitetsegenskaber, herunder smag, mørhed og fedtsyresammensætning. Til sammenligning vil der også indgå konventionelle slagtekalve opdrættet på kraftfoder og halm i kødanalyserne.

I et system med løbende indsætning af kalve over året, vil der være stor forskel på hvor meget og i hvilken alder dyrene kommer på græs. I forhold til afsætning af kødet er det et spørgsmål, hvor meget denne forskel i fodring påvirker kødets kvalitet, og hvordan det økologiske kalvekød adskiller sig fra kød fra intensivt opdrættede dyr.

Kvalitet og naturlige vitaminer

Det er tidligere vist af Refsgaard-Andersen og Vestergaard, at oksekødets fedtsyresammensætning lader sig påvirke af foderets fedtsyresammensætning. Man må derfor også forvente, at foderets indhold af naturlige antioxidanter (herunder alfa-tokoferol), vil påvirke kødets indhold af disse komponenter. Det vil dermed også påvirke den ernæringsmæssige værdi.

Derudover må man forvente, at dyr som slagtes direkte fra marken om sommeren og i efteråret har et markant højere indhold af D-vitamin end opstaldede dyr, som fodres med konserveret foder. Beskrivelse af kødets sammensætning med hensyn til fedtsyremønster samt indhold af antioxidanter og naturlige vitaminer vil derfor, sammen med beskrivelser af smag, farve og mørhed, være væsentlige kvalitetsparametre for konceptet.

Projektets resultater

De sidste kalve fra de to bedrifter bliver slagtet i april 2011, og resultaterne kan gøres op umiddelbart derefter. Det giver os et grundlag for at vurdere, hvordan en produktion af økologisk kalvekød kan tilrettelægges på bedriftsniveau. Denne viden kan straks tages i anvendelse af andre landmænd og rådgivere.

Ved udgangen af 2011 vil kødet være analyseret, og vi vil kende variationen i kødkvalitet indenfor det afprøvede system og i forhold til konventionelt kød. Sammen med viden om produktionsresultaterne på bedriften, kan vi herefter indarbejde resultaterne i et koncept for økologisk kalvekød.

Resultaterne fra projektet vil blive offentliggjort via artikler på Økologisk Landsforenings hjemmeside www.okologi.dk og i flere relevante fagtidsskrifter. Resultaterne vil desuden blive formidlet på temamøder og i rådgivningen. Derudover vil der blive skrevet 1-2 videnskabelige artikler.

Samarbejde i projektet

I projektet er der et tæt samarbejde mellem landmænd, slagteri, rådgivere og forskere. Projektet planlægges i et samarbejde mellem to økologiske kvægbrugere samt Randi Kok, Friland A/S, Søren Krogh Jensen, Aarhus Universitet, Per Ertbjerg, KU-Life samt Thorkild Nissen og Irene Fisker, begge Økologisk Landsforening. Projektledelsen ligger hos Økologisk Landsforening.

Projektperiode: januar 2010 - december 2011

Du kan se den fulde projektbeskrivelse