3.2 Homøopatiens principper

Homøopati er baseret på en tankegang om, at:

• Alle individer har en livskraft, som gør, at man lever og reagerer, som man gør
• Alle sunde individer vil arbejde for at holde sig i balance. De vil reagere på forstyrrelser ved at gøre det, som er det klogeste at gøre for dem lige nu og her, i situationen. Det vil ofte ses som ubalance eller 'sygdom'.

En behandling skal ikke slå sygdommen ned, men hjælpe patienten til at rette sig op og komme i balance. I den proces skaffer patienten sig også af med de bakterier, som medvirker til at holde hende eller ham syg.

Man behandler efter 'lighedsprincippet' i homøopati: 'Med lignende skal lige helbredes'. Det vil sige at en substans (plante, mineral eller noget andet) som kan skabe nogle symptomer hos et individ, også kan guide individet til at blive rask hvis den pågældende patient viser sin ubalance gennem netop disse symptomer. Det betyder i praksis at man vælger lægemiddel ud fra patienten, og ikke ud fra en diagnosticeret sygdom.

Man har således ofte individ-afhængig medicinering, og ikke sygdomsbaseret medicin. I nogle tilfælde er 'sygdomstilstanden' dog meget dominerende, og patienterne viser stort set samme symptomer. Hvis man f.eks. er faldet ned fra et træ, vil man have ondt, uanset hvordan man i øvrigt er bygget og reagerer på forskellige ting. Når det drejer sig om traumer og nogle akutte infektioner, er det derfor det typiske sygdomsbillede for denne tilstand, som dominerer billedet og guider behandlingen mere end patientens konstitution. Det gør det muligt at give råd i tilknytning til 'sygdomme', som vi gør på denne website.

De homøopatiske lægemidler

• er baserede på bestanddele (fx udtræk) af planter, dyr (fx fra muslingeskaller, mælk eller bi-gift) eller mineraler.
• er potenserede. Hvert lægemiddel fortyndes trinvist og 'bankes' mellem hvert fortyndingstrin, sådan at energien og informationerne i det oprindelige stof er overført og forstærkede i hvert fortyndingstrin.

De homøopatiske midler er potenserede. Det betyder at de bliver trinvist fortyndede enten i forholdet 1 del 'stof' og 9 dele vand/ sprit, eller 1 del stof og 99 dele vand/sprit. De bliver rystet eller bankede mellem hvert trin. Se udenpå flasken: Hvis der står bogstavet D betyder det at hvert trin har bestået af en fortynding 1:10, og hvis der står C har hvert fortyndingstrin bestået af en 1:100 fortynding. Der kan også stå andre bogstaver fordi der findes forskellige 'specielle måder' at fortynde dem på, som vil være for omfattende at komme ind på her (fx K eller LM), men der kan også stå fx 'DX' fordi man i nogle lande skriver det i stedet for 'D'. Sammen med D eller C står der et tal, som viser hvor mange gange, det pågældende lægemidlet er blevet fortyndet. Når man vælger lægemiddel er tallet vigtigere end om det er fortyndet 1:10 eller 1:100.

Bemærk: alle homøopatiske midler skal være notificerede i Danmark. Hvis de ikke er notificerede er de ikke lovlige at bruge.

Flydende eller pulver?

De homøopatiske midler kan fås i mange forskellige former. Der må kun bruges flydende opløsninger eller pulver af de i Danmark lovlige homøopatiske midler.

Midlet skal bare i kontakt med slimhinden

Det homøopatiske lægemiddel skal i kontakt med slimhinden. Der behøves ikke mere end nogle få milliliter.

Behandling gennem munden er den nemmeste og mest skånsomme behandling. Det kan enten være ved at sprøjte lidt ind i munden, 'dusche' det på næsen (så slikker koen det i sig og det kommer i berøring med næseslimhinden) eller man kan sprøjte et par ml ind i skeden (nemt i en malkegrav).

Hvilket potens-trin skal man bruge?

Hvis man bare vil have noget at starte med i sit hus-apotek kan man passende købe lægemidler, som enten er D12 eller C12 eller D30 eller C30. Disse er de eneste lovlige i Danmark.

Vælg potenstrin ud fra:

• Jo mere akut og hurtigt udviklende en sygdomstilstand er, jo højere kan man gå i potenstrin.
• Jo mere specifikt et sygdomsbillede man har og jo mere præcist man kan ramme med sit lægemiddel, jo højere potenstrin.
• Jo mere dybdegående en behandling, jo højere potenstrin (f.eks. konstitutionsbehandling).
• Jo svagere et dyr er, jo lavere (et meget slapt og livstruet dyr kan simpelthen ikke 'svare' på en behandling med et højt potenstrin, men må sparkes til oftere med en lavere potens).

Hvor tit skal dyret behandles?

Det afhænger helt af dyrets tilstand og potens af midlet.

• Hvis det er alvorligt (en alvorlig yverbetændelse med høj feber eller en livstruende diarré hos en meget slap kalv) eller behandlingen skal 'sparkes i gang' er det nødvendigt at behandle hyppigt, det vil sige med halve timers mellemrum op til tre gange om dagen.
• Hvis det er mindre alvorligt (en yverbetændelse hvor koen er lidt påvirket men giver mælk) er det måske blot nødvendigt morgen og aften,
• Hvis det er en konstitutionsbehandling er det måske nok at give en enkelt gang (eventuelt en såkaldt 'split-dose', det vil sige give lægemidlet 2 eller 3 gange med ½ eller 1 dags mellemrum) og se hvad der sker henover nogle dage eller uger.

Hvor længe skal dyret behandles?

Det er et princip i homøopatien at man skal stoppe ligeså snart der begynder at ske noget. Behandlingen sætter bare en proces i gang - ligesom en bilnøgle, som bare sætter motoren i gang, men man skal ikke dreje på den hele tiden, når bilen er i gang. Ofte vil man tilråde at behandle 3-5 dage og så regne med at de fleste 'akutte middel-alvorlige tilstande' er rettet op.

Lovgivning om brug af homøopatiske lægemidler til økologiske dyr

Homøopatiske midler skal være notificerede i Danmark. Hvis de ikke er notificerede, så er de ikke lovlige at bruge.

Teksten herunder er taget fra Økologisk Jordbrug januar 2014:

Sygdomsbehandling

Det er et overordnet mål at sikre dyrenes velfærd. Hvis et dyr bliver sygt, skal du sørge for, at det straks bliver behandlet.

Du skal sørge for at behandle sygdomme med de mest effektive produkter.

Du må bruge følgende produkter, uden at dyrlægen har tilset dine dyr:

• Fyto-terapeutika og sporelementer, som er anmeldt til Sundhedsstyrelsen.
• Homøopatiske produkter, som er anmeldt til Sundhedsstyrelsen.
  • Produkter til udvortes brug, der ikke er veterinære lægemidler.

Hvis du ikke kan afhjælpe problemet ved hjælp af ovenstående produkter, skal du tilkalde en dyrlæge. Du er selv ansvarlig for, at de lægemidler, der bliver brugt i din besætning, er godkendte efter økologi-reglerne. Der er ikke krav om, at veterinære lægemidler skal være GMO-fri.

Tilbage til indholdsfortegnelsen

Projektet er finansieret af Fonden for Økologisk Landbrug og EU's Landdistriktprogram

Link til Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne