Energiforsyning til malkerobotter
Den mobile malkerobot kræver meget energi, fordi den er i gang hele døgnet. Et malkeanlæg i marken bruger ca. 120 KW i døgnet, spidsbelastninger 16 A, og det kræver tre 120 V udgange.
Derfor arbejder man på alternativer til lange kabler og generatorer. Det mest realistiske alternativ er batterier drevet at miljøvenlige energikilder som f.eks. vindmøller. Desværre vil det kræve et antal batterier i en størrelse, så totalvægten kommer op på omkring et ton, en alt for stor vægtbelastning.
Vægten skal ned
Udviklingen indenfor batterier betyder, at vægten halveres ca. hvert ottende år, og man kan håbe, at den generelle udvikling inde for miljøvenligt elektronik, f.eks. når el-bilerne for alvor kommer på markedet, vil sætte skub i udviklingen af mindre batterier med stor ydeevne.
Lige nu er et af de letteste batterier KOKAM cellen. Et 30V/1,5KW/53Ah modul vejer ca. 12 kg Det vil sige, at en string på 360V/53Ah=19 KW vil veje 144 kg For at have 120 KW skal man have 6 strings, vægten bliver dermed omkring 860 kg Det er den "letteste" mulighed, men desværre en ret dyr løsning.
Man kan få li-ion batterier, der kan lave 120KW 360V, men de vil veje omkring 1,2 t og koste omkring 300.000 kr.