International udvikling i mobil malkning
Anledningen til beslutningen var, at afgræsningen er stærkt aftagende (i tid og græsoptag). Presset på afgræsning skyldes bl.a. tidsforbrug, mangel på styring af græsoptag og trafik til malkerobotter, mangel på jord omkring gården og store besætninger.
Presset opstår delvis pga. lave mælkepriser, høje lønninger, mangel på folk som vil arbejde med landbrug, og stordrifts fordele (administrativt). Følgerne af denne udvikling er forringet mælkekvalitet, mangel på afgræsning på græsarealer, forringet dyrevelfærd og utilfredshed blandt forbrugere.
Forslag til forskningsindsatsen er:
- Forbedret styring af græsindtag.
- Forbedret styring af ko trafik
- Mulighed for robotmalkning i marken om sommeren
- Styrkelse af økologisk produktion.
- Introduktion af konceptmælk, med specielle kvalitets egenskaber.
Robotmalkning i marken har indtil videre været del af nationale forskningsindsatser i Danmark og i Holland. I Danmark har satsningen været på en placering af malkerobotten i udkanten af marken, så afhentning af mælk og forsyninger og tilsyn kunne ske fra vej.
I Holland har satsningen været at lade malkerobotten køre rundt i marken og køre hjem hver dag for aflæsning af mælk og affald og tilførsel af frisk vand og energi. Senere blev den Hollandske model erstattet af en "shuttle" løsning, så malkerobotten kunne blive i marken.
De to forskellige modeller har været afprøvet som innovationsprojekter i nogle år, og viser tilfredsstillende resultater. Den danske model er kommercialiseret og markedsføres nu af SA Christensen A/S i Kolding. Det hollandske design skal afprøves på naturarealer, hvor den forventes at kunne give nye indtægtsmuligheder ved at sælge konceptmælk.
Ud over initiativerne i GrassMilk gruppen findes der nogle "landmandsløsninger" af mobile malkerobotter i Norge og Tyskland. I Norge for at kunne afgræsse de højtliggende fjelde om sommeren, i Tyskland fordi landmanden ikke havde nok jord omkring gården.
GrassMilk gruppen vurderer, at den mobile malkerobot i første omgang vil blive brugt til afgræsning af naturarealer, enge, overdrev, oppe i bjergene m.m. I Frankrig ønsker Animalsk Forskning i Bretagne at styrke deres forskning med Automatiske Malke Systemer (AMS) bl.a. ved at købe en mobil malkerobot.
Fransk malkekvægs produktion holder meget fast i afgræsningens nødvendighed. Det samme gælder for Irland, hvor malkerobotten næsten ikke eksisterer, fordi der er tvivl om, hvorvidt afgræsningen kan lade sig gøre, når man bruger den. Dette er irernes motivation for at ville arbejde med mobile malkerobotter.