Mælk fra Naturarealer

To forskere i henholdsvis mælkekvalitet og malketeknik, to landmænd med mobile malkerobotter, to konsulenter i kvæg og økonomi og udviklingskonsulent fra malkemaskine firmaet SAC deltog i projektgruppen.

Hypermobil

Anden generation af den mobile malkerobot, som malker ved Niels Rasmussen ved Haderslev er mere mobil end den første mobile malkerobot, som malker ved Brian Madsen i Bjerre. Men der er stadigvæk tale om en tung og bred container, som er besværlig at flytte og som er afhængig af, at mælkebilen skal kunne komme til den ad fast vej. Projektgruppen drog derfor til Holland for at lade sig inspirere.

I Holland har man i flere år arbejdet med at gøre malkerobotten hypermobil. På en forsøgsgård er der udviklet en robot på larvefødder, som køerne følger troligt rundt på marken. Robotten flyttes meget let og dagligt. Den forsynes med frisk vand og foder fra en magasinvogn, som i samme ombæring tapper mælk og vaskevand af robotten.

Selvom forsøgsgården ligger på lavbundede bløde arealer, er der ikke spor efter færdsel fra hverken robot, magasinvogn eller køer.

Det var god inspiration for den danske projektgruppe, som også mødtes med en gruppe hollandske mælkeproducenter, der godt vil malke fra naturarealer. Modsat var det inspirerende for hollænderne, at møde danske pionerer, som springer på hovedet ud i en afprøvning og ikke overlader initiativet til forskere. Den hollandske udgave af den mobile malkerobot er et rent forskningsprojekt, som hverken involverer landmænd eller firmaer, der producerer malkeudstyr.

Efter turen til Holland har SAC´s danske afdeling nu udviklet en hypermobil malkerobot, som er klar til at blive produceret, når der viser sig en efterspørgsel. Malkerobotten bliver opdelt i tre mindre enheder - dels en container med selve malkerobotten og dels to identiske magasindele med køletank, fodersilo og vandtanke. De to magasindele afløser hinanden i marken, så robotten hele tiden er i funktion. Robotten flyttes dagligt, når den bliver efterspændt et nyt magasin. Der er således kun én traktor og ingen larvefødder involveret.

Græsmarksstyring

Afgræsning og malkerobot har hidtil været en udfordring, og andelen af frisk græs i foderrationen er mindre i økologisk robotbesætninger. I projektet blev der lavet Endags Foder Kontrol (EFK) fra udbinding til indbinding hos de to mælkeproducenter med mobil malkerobot. EFK viste et græsoptag på over 10 fe om dagen hele sommeren, ja faktisk helt frem i oktober måned. Højt græsoptag og mobil malkning hænger altså fint sammen.

Samtidig blev det registreret, hvor ofte der var behov for at hente køer til malkning. Der var på forhånd en forventning om, at køerne ville blive forvirrede af flytningen af robotten og ville få brug for hjælp til at genfinde malkerytmen.

Generelt var der meget få køer, som skulle hentes til malkning. Flytningen af robotten gav kun problemer i et enkelt tilfælde, hvor flytningen indebar en spejlvending, som køerne lige skulle vænne sig til.

Det blev demonstreret, at afgræsning og malkerobot fint kan praktiseres med frisk græs som 80-100 % af grovfoderet og med et meget beskedent tilskudsfoder i robotten. Bortset fra en periode på 3-4 timer om natten, er robotten blevet opsøgt af køer hele døgnet. Nyt græsudbud og tilskudsfoder i robotten har været tilstrækkelig tilskyndelse for køerne til at lade sig malke. Det har ikke været nødvendigt at bruge vand som lokkemiddel.

Mælkekvalitet

Mælkens fedtsyresammensætning blev analyseret i begge besætninger fire gange hen over sommeren. Den viste sig at være speciel og gunstig i forhold til human ernæring med blandt andet et stort indhold af CLA i forhold til anden mælk. Den gunstige fedtsyresammensætning skyldes et højt græsindhold i foderrationen. De arealer, som blev afgræsset var kløvergræsmarker i sædskifte. Hvorvidt mælkekvaliteten er anderledes fra køer, der græsser naturarealer, kunne være et interessant forskningsområde. Forventningen er, at græsser og urter fra naturarealer ligeledes vil give en gunstig fedtsyresammensætning, men måske differentierer den sig også på andre kvaliteter.

Mælkens syrningsgrad er en udfordring i malkerobotter, som kan give mælken en hårdere behandling, fordi der er et mindre flow i malkerørene. Dette viste sig også at være tilfældet i den mobile malkerobot og lav syrningsgrad er en opgave, der bør prioriteres af de firmaer, som ønsker at markedsføre mobile malkerobotter. Især, hvis man ønsker at sælge mælkeprodukterne som specialprodukter, hvor en høj syrningsgrad ikke "fortyndes" med anden mælk.

Etablering

I forbindelse med projektet er der lavet økonomiske beregninger, der sammenligner etablering på 1) den brede mælkemotorvej med 125 økologiske malkekøer, to malkerobotter og 160 ha 2) en etablering på margueritruten med 60 malkekøer, én mobil malkerobot, 40 ha ejet sædskifteareal og 66 ha lejet. Med en forventning til mælkeydelsen, der lå 1500 EKM lavere på Margueritruten og ens afregningspris, viste det sig, at være et bedre økonomisk alternativ at etablere sig på Margueriteruten. En mobil malkerobot til 60 malkekøer er ganske vist sat til 2 millioner, men til gengæld er investering i jord og staldbygning meget beskeden.

Kalkulen er udarbejdet i samarbejde med økonomikonsulent fra LandboMidtØst og viser et plus på 150.000 kroner i favør af den mobile malkerobot på naturarealer. Og så er der vel at mærke regnet samme lønomkostning til at malke det halve antal køer og ingen merpris for mælken fra naturarealer.

Energiforsyning

Energiforbruget ved robotmalkning ligger betydeligt højere end ved traditionel malkning. Blandt andet fordi malkemaskinen kører alle døgnets timer. Energiforsyningen i de eksisterende robotter sker henholdsvis ved generator og et langt kabel. Begge løsninger er svært forenelige med at malke på naturarealer. Generatoren støjer og har et højt energiforbrug (i nærheden af en liter diesel per ko om dagen) og kablet kræver, at der er en el-station i nærheden.

Derfor blev alternativer til dieselgenerator og netværkstilslutning undersøgt i samarbejde med Energitjenesten.

En af udfordringerne er at udjævne malkerobottens effektbehov over tid, så køling eksempelvis ikke foregår samtidig med malkning. Det er der en teknisk løsning på, der kan opnås for en investering på omkring 100.000 kroner.

En anderledes svær udfordring er det at bruge alternativ energiforsyning, fordi der er et meget stort effektbehov. Solenergi er urealistisk, idet det ifølge Energitjenesten kræver solceller udlagt på en hel fodboldbane.

Den mest realistiske alternative energiforsyning er i øjeblikket batterier, der oplades ved hjælp af vindmølle. Øget satsning på alternativ energiforsyning i samfundet i øvrigt må indenfor en nær fremtid forventes at føre til en udvikling, hvor batterier af en overskuelig størrelse og en overskuelig økonomi, som lades af en vindmølle, kan forsyne malkerobotten med energi.

Fodring på naturarealer

Køerne kommer ikke til malkerobotten for at lade sig malke. Det er belønning i form af kraftfoder eller nyt frisk græs, som trækker dem igennem robotten. Det er således svært at undvære en kraftfoderbelønning i robotten. På mange arealer er det imidlertid forbudt at tilskudsfodre med andet end mineralfoder. Strategien er at forarme arealerne med næringsstoffer, så de sjældne planter, der lever bedst ved lav næringsstoftilførsel får gode vækstbetingelser.

Hollandske forskere har regnet på næringsstof belastningen ved fodring på naturarealer. De har fundet frem til at beskedne mænger kraftfoder (2-3 kilo) kan bidrage til at der netto bortføres næringsstoffer, fordi der fjernes flere næringsstoffer med mælken end der tilføres med kraftfoder. De hollandske forskningsresultater bør kunne åbne op for en dialog med myndighederne om at give tilladelse til moderat fodring på naturarealer. Det vil naturligvis være en forudsætning at robotten bevæger sig rundt på arealet, så der sker en jævn fordeling af køernes gødning.

Lovende muligheder

Projektet har alt i alt vist nogle lovende muligheder for at producere mælk med moderne robotteknologi fra naturarealer. Det vil næppe være svært at finde et mejeri, som er interesseret i at markedsføre mælkeprodukter fra en af nationalparkerne. Hvem ved, måske er det om nogle år muligt at tage på udflugt i Mols Bjerge og tappe frisk mælk fra en malkerobot med sig hjem.

Se billeder og registreringer fra projektet her