Jakob Kjærsgård

Jakob Kjærsgård er økologisk planteavler med studeproduktion og deltager i projektet om effektiv naturfremme. I år har han som forsøg anlagt vildtstriber, barjords-striber og insektvolde på sin bedrift.

Jakob Kjærsgård

Har ammekøer/studeproduktion og er økologisk planteavler ved
Hammerum nær Herning. På sine 260 ha dyrker han vårsæd/lupin, kløvergræs og en del permanente græs og naturarealer. Jakob er jagt- og vildtinteresseret, og har i år på forsøgsbasis anlagt:

  • Insektvold
  • Vildtstriber
  • Barjordsstriber

Der vil løbende blive holdt øje med tiltagene.

Insektvold:

Oppløjet lavt dige, minimum 1½ meter bred og ½ meter høj.

Funktion:

Insektvolden skal dele de store ensartede dyrkningsflader, der kommet som følge af landbrugets udvikling.

For hvem:

Fugle, vildt, biologisk bekæmpelse.

Hvad indeholder den:

Til insektvoldene er anvendt følgende blanding:

  • Hundegræs Amba 22 %
  • Strandsvingel Jordane 22 %
  • Timothe Dolina Økologisk 22 %
  • Engsvingel, Laura Økologisk 22 %
  • Rødsving Gondolin Økologisk 12 %

Vildtstribe:

Op til 6 meter brede striber med bi- og vildtvenlige frøblandinger.

Funktion:

Vildtstriberne kan med de isåede blomsterblandinger, enårige ukrudt og græs tiltrække insekter. De giver et godt fødegrundlag for mange andre dyr, som f.eks. agerhøns. Kortklippede græsstriber giver grønt føde til harer og hjortevildt. Græsbræmmer giver redeskjul, læ- og overvintringssted.

For hvem:

Harer, fugle og vildt.

Hvad indholder den:

Honningurt, boghvede og oliehør. Hvis vildtstriben også skal kunne bruges om vinteren, skal der nogle vinterfaste planter i blandingen, såsom fodermarvkål, turnips, kløver og raps.

Følgende økologiske sorter o.a. fra Frøsalget er brugt i vildstriberne:

  • Blomsterblanding- brak
  • Solsikke Coralia Cs
  • Honningurt, Amerigo
  • Blodkløver Contea
  • Fodermarvkål Grüner Angeliter

Der er lagt vægt på sorter, der giver et tæt bunddække og som blomstrer på forskellige tidspunkter.

Barjordstribe:

Opharvet eller fræset stribe på 1-2 meters bredde, hvor jorddække af fremvoksende vegetation forhindres ved jordbehandling med passende mellemrum.

Funktion:

Barjordsstriber giver et åbent areal, hvor sollyset kan opvarme jordbunden. Striben kan benyttes som "varmestue", tørreplads og transportvej for agerlandsfaunaen.

For hvem:

Fugle, ukrudt

Hvad indeholder den:

Barjord