Per Thomasen
Per Thomasen, som er økologisk mælkeproducent ved Kirke Hyllinge, syntes egentlig det var oplagt at lave naturstriber i kanten af majsmarkerne. Han fik bare ikke lige fundet den rigtige frøblanding. Men som vært for projektet "Effektiv naturfremme" blev det hele sat i system, og Per Thomasen etablerede naturstriber tre steder på bedriften.
Naboerne til majsmarken har været meget begejstrede for solsikkerne. Per Thomasen har også fået mange sjove kommentarer fra andre landmænd. "Jeg giver gerne ½ ha til naturfremme på bedriften i fremtiden - det giver en masse goodwill tilbage" siger han.
"Jeg ved ikke om striberne har ændret på dyrelivet. Men de har summet af insekter hele sommeren", tilføjer Per Thomasen.
Denne naturstribe er placeret , så den danner en forbindelseslinje mellem forskellige biotoper i agerlandet