Naturstriber ved Økodag 2011, klimanyhedsbrev
Naturstriber er en samlet betegnelse, der dækker over lange striber, der tilgodeser f.eks. hjortevildt, harer, bier og agerhøns.
11 af de 65 Økodagsværter har taget imod tilbuddet om at etablere naturstriber i anledning af køernes forårsdans. Det foregår ved, at værterne forinden pløjer en stribe på 6 x 100 meter, som de besøgende kan tilså med særlige fugle- og vildtvenlige planter. Der er sendt frøposer ud, som værten deler ud til de besøgende, der er interesserede i at gøre deres egen lille indsats for biodiversitet og dyrelivet i marken. Frøene er en blanding af havre, blodkløver, boghvede, solsikke og honningurt. På udyrkede arealer og i kanten af almindelige marker kan der nemt etableres naturstriber - f.eks. kan de anlægges, så de udjævner skæve markkanter. Striber, der er sået til med bi- og vildtvenlige planter, kan pløjes ned året efter og indgå i marken.
Naturstriben indgår som en del af den mark, den er etableret i, og skal derfor ikke indtegnes separat på markkortet. Du kan læse mere om etablering af striberne og andre naturfremmende tiltag her. Senere på året udgiver Økologisk Landsforening et egentligt naturkatalog med et samlet overblik over og guidelines til anlæg af forskellige naturtiltag i og ved markerne. Det sker som et led i projekt Effektiv Naturfremme. Besøg projektets hjemmeside her.
Biodiversitet og klimaforandringer
"Naturfremme er med som en indsats i Økologisk Landsforenings klimastrategi, fordi natur og biodiversitet er et offer for klimaforandringer. Naturstriberne giver mulighed for, at truet natur får levesteder og bedre kan klare sig under moderat klimaforandringer. Hvis først de naturlige reguleringer i øko-systemerne bryder sammen, er det dybt problematisk for økologisk landbrug, der jo er afhængig af naturlig regulering i stedet for pesticidsprøjtning og kunstgødning", forklarer Michael Tersbøl, faglig udviklingschef i Økologisk Landsforening.
Følgende sorter indgår i frøblandingen, der sås i naturstriberne på Økodag:
- Havre, føde til især agerhøns og fasaner.
- Blodkløver. Blomsternes nektar tiltrækker bier og insekter, der bestøver bl.a. raps og giver føde til kyllingerne.
- Boghvede. Plantens nektar og frø spises af både insekter og fugle. Planten yder også godt skjul, da den bliver 50-60 cm høj.
- Solsikke. Både nektar og kernerne tiltrækker insekter, fugle og hjortevildt.
- Honningurt. Plantens nektar tiltrækker bier, men også andre insekter spiser med.