Naturvandring i Herning

Nye åndehuller bliver til

En sommeraften i juli var der rundvisning hos Jakob Kjærgård, der er en af landmænd, der har sagt ja til at være vært for forskellige tiltag, der skal gavne det vilde dyreliv på økologiske marker. Etablering af åndehuller såsom levende hegn og jordvolde til insekter er en del af Økologisk Landsforenings projekt: Effektiv Naturfremme. I 2010 har 5 landmænd sagt ja til at være værter for naturfremmende tiltag og 5 mere laver tiltag næste år.

Jakob og Marie-Louise Simonsen fra Økologisk Landsforening bød velkommen. Efter velkomsten blev folk blev samlet i biler, og så gik turen til første naturfremmende tiltag.

Første stop var en nyanlagt insektvold i kombination med en vildtstribe på den ene side og en barjordsstribe på den anden side. Planteavlskonsulent fra Heden og Fjorden, Børge Østergaard var med som guide. Fra toppen af den 60 cm høje insektvold fortalte han på en meget lun måde om tiltagenes effekt, og der var mulighed for at stille opklarende spørgsmål.

Fra toppen af insektvolden ses til venstre en vildtstribe og til højre en barjordsstribe. Foto: Marie-Louise Simonsen, Økologisk Landsforening

Insektvold til insekter og fugle

"En insektvold har mange formål", forklarede Børge og uddybede: "Volden giver et afbræk i de store dyrkningsflader og danner forbindelse mellem andre biotoper, som hegn og skel. Derudover giver volden føde til insekter, som kan fungere som nyttedyr (f.eks. løbebiller og edderkopper) i marken og afhjælpe problemer med skadedyr."

Børge Østergård fortæller om insektvoldens funktion i landskabet. Foto: Marie-Louise Simonsen, Økologisk Landsforening

Insekterne er føde for især kyllinger af f.eks. agerhøns, som er afhængige af animalsk føde de første uger. De jordrugende fugle, som fasaner og agerhøns, kan også bruge volden til deres reder. Her er de i sikkerhed for landmandens maskiner. Det er nødvendigt, at der laves en egentlig vold, da toppen af volden drænes og derved er mere tør end arealet omkring. Desuden danner volden også grobund for en skygge- og solside, der giver en afvekslende bevoksning.

"Tuegræsserne er noget af det vigtigste plantedække på volden," fortalte Børge. Tuerne bruges af fuglene til reder og er et godt skjulested, men også små pattedyr og overvintrende insekter bruger dem. Alle frø, f.eks. græsfrø, der er brugt i 2010 er blevet sponsoreret af FRØSALGET a.m.b.a.

Børge Østergård, planteavlskonsulent, fortæller om græssernes tuedannelse og hvilken betydning de har. Foto: Marie-Louise Simonsen, Økologisk Landsforening

Børge Østergård fortæller om de frøblandinger, der er brugt på henholdsvis insektvold og vildtstribe og deltagerne kigger ivrigt ned i blandingen, for at følge med. Foto: Marie-Louise Simonsen, Økologisk Landsforening

Vildtstribe. Foto: Marie-Louise Simonsen, Økologisk Landsforening

Der var flere spørgsmål fra deltagerne om, hvordan man rent praktisk etablerer en insektvold.
"Det er faktisk ganske let," fortalte Børge, men trak lidt i land: "Eller det vil sige, det er det, når man lige har prøvet det og kender jordtypen." Han forklarede, at de i dét her tilfælde faktisk blev lidt overraskede over, hvor mange gange de skulle køre frem og tilbage for at etablere en vold på sandjord. Men i princippet etableres volden ved at pløje to fure sammen. Højden skal være 50-75 cm og bredden 1,5-2 meter.

Kantstriber/midtmarksstribe for insekter, fugle og vildt

Kant- eller midtmarksstriber er et andet enkelt tiltag, der kan fungere som små oaser for markens dyr. Striberne må være op til 6 meter brede. En deltager spurgte, hvordan det lige er med enkeltbetalingen og disse tiltag. "Det er godt du spørger", svarede Børge og fortsatte: "Alle tiltag som insektvold, vildtstribe og barjordsstribe, kan laves uden at skulle indberettes særskilt i enkeltbetalingsansøgningen. "

Et par af deltagerne smiler, mens Børge fortsætter på sin lune facon. Foto: Marie-Louise Simonsen, Økologisk Landsforening

Derefter fortalte han videre om stribernes etablering og indhold: Kant- eller midtmarksstriber kan bestå af mange ting, bl.a. græs, blomstrende blandinger, barjord eller udyrket jord. Det vigtige er at få dem etableret mellem d.15. april og 31.maj i foråret eller mellem d.1. til d.30. september i efteråret. Afhængigt af hvilket indhold, der laves i striben, vil det have forskellig effekt. Men der kan ikke laves en stribe, uden den også har en positiv effekt på noget andet end hovedformålet. Græs giver f.eks. føde til harer, men græs giver også redeskjul, læ og overvintringssted for fugle og insekter.

Skov Olesens Plantage

Næste stop var Skov Olesens Plantage. Her er der også lavet insektvold og vildtstribe. Lise Kjær Poulsen, fra Herning Kommune, fortalte om plantagen. Den er blevet overdraget til kommunen af naturelskeren Mads Skov Olesen i 1946. Arealet sikrer kommunens borgere mulighed for at opleve både hede, eng, mose og skov. Ønsket fra Mads Skov Olesen var, at der på arealet skulle opretholdes en god vildtbestand og foretages total fredning af sjældne vildtarter, såsom Urfuglen.

Lise Kjær Poulsen fra Herning Kommune fortæller om Skov Olesens Plantage. Foto: Marie-Louise Simonsen, Økologisk Landsforening

Lige ved siden af de naturfremmende tiltag blev plantagen afgræsset af nogle køer. Foto: Marie-Louise Simonsen, Økologisk Landsforening

Til den anden side af naturtiltagene gik der får og græssede. Foto: Marie-Louise Simonsen, Økologisk Landsforening

Kaffe og dejlig økologisk forplejning

Efter rundturen, gik turen hjem til Jakob igen. Her blev gårdbutikken åbnet og der blev sat øl, vand, kaffe, småkager, ærter og mere information om projektet på bordet. Der var også "kom-godt- i gang" materiale til dem, der havde lyst til at gå hjem og etablere naturfremmende tiltag på egne marker. Der var en vældig god stemning og snakken gik længe om de ting, vi havde set på turen