Kollektiv naturbeskrivelse 2012

Kollektiv naturbeskrivelse

Der er lavet en naturbeskrivelse for alle fem værter samlet, hvor der normalt kun udarbejdes en enkelt plan for den enkelte bedrift. Det betyder at der taget hensyn til mange flere ha og at et samarbejde mellem værter er nødt til at være til stede for at kunne få hele naturplanen sat i værk.

Der er lavet en samlet rapport fra Natur&Landbrug. I rapporten er der også lavet beskrivelser af de enkelte naturtiltag og for udvalgte særlige arter

Kurt Frost - Frederiksminde

Areal: Råder over 64 ha.

Driftsgren: Er økologisk planteavler, med brødhvede, maltbyg og ærtebyg i sædskiftet. Der har tidligere været søer og salg af smågrise på bedriften.

Natur og naturtiltag før projektstart: I 90'erne er der anlagt en lille sø. I en ende af en af markerne, er der påbegyndt arbejde med at grave grøfter. I den anden ende af marken er der et lukket vandløb, og det overvejes om det skal åbnes. Alle hegn omkring markerne bliver beskåret med håndkraft. Stierne bliver slået med plæneklipper, de er ca. 1m brede. Stierne hænger sammen med stier fra andre ejendomme.

Observerede dyr: På arealerne er tidligere observeret vildænder og gravænder. Der i år set agerhøns og rådyr.

Prioriterede naturfremme tiltag på Kurts ejendom.

Natur og Landbrug har gennemgået hele ejendommen for mulige tiltag. I alt 21 elementer er screenet. Ejendommen har ikke permanente græsmarker med føde til hare, rådyr og agerhøner og derfor prioriteres det. Mange af digerne mangler bundvegetation med græs og urter. Begge dele kan fremmes ved at beskære vedplantervækst på digerne.

Kort med prioriterede steder til naturfremme. LP: marker med lærkepletter som tiltag. SA: Tiltag for særlige arter.

Følgende naturfremmetiltag foreslås:

Markering Tiltag

1 S

2Ø

3 V

4 V

7 S

9 V

15 V

16 S

18 S

LP

SA

IV

Kortklippet græs

6.1.2

x

x

x

x

x

x

x

x

x

Fodpose

6.1.3

x

x

x

x

x

Naturstribe med korn

6.2

x

x

x

x

Lærkepletter

6.3

x

Fjernelse af vedplanteopvækst

6.7

x

x

x

x

x

x

x

x

x

Lysne vandhuller

6.9

x

Barjordsstribe

6.5

x

Insektvold

6.6

x

Alle tiltag er uden gødskning og strigling

1. prioritet:

Naturtiltagene ved 2, 3, 4, 7, 18 og SA giver natursammenhæng til Frank's og Villy's ejendomme. Herved forbindes naturstribe med korn, lille vandløb, skovlund, vandhul og vedvarende græsmark med løvfrøvandhuller og vildtplantning.

Der tages hensyn til løvfrøer ved SA. Det gøres ved udlægning af naturstribe på min. 2 m. og ved at forhindre det i at gro til, med dunhammere og pil.

2. prioritet:

Kombinationen af kortklippet græs og fodposer ved 2, 3, 4, 7 og 9. Det tilgodeser rigtig mange dyr bl.a. hare, rådyr og insekter.

Ved både at have kortklippet græs og fodposer med blomster og urter, sikres en god variation i landskabet, forskellige dele kan med fordel være uslået i perioder til blomstring. Denne variation er også vigtig i naturstriberne mellem ejendommene.

3. prioritet:

Agerhøne tilgodeses på de mest tørre og sandede marker, og hvor der er velafdrænede kantbiotoper, f.eks. i form af syd eller vestvendte diger op til naturstribe med korn. Hos Kurt Frost er det primært 15 eller 16 samt 1 og 18. Langs 1 og 18 kan naturstriben være til glæde for dem, der benytter stien. Det anses her at være en fordel at så urter og blomster i naturstriben med korn, på grund af det lave ukrudtstryk.

4. prioritet:

Sanglærke tilgodeses på udvalgte større marker på lokale højderygge og langt fra levende hegn. Vælg f.eks. tre lærkepletter (LP) lokaliteter fra kortet til denne indsats. Vejkanten mod vest er ikke noget problem for sanglærken.

5. prioritet:

Hos Kurt Frost tilgodeses naturen desuden ved at lysne vandhullet langs dige nr. 4, således at vandhullet kan være ynglested for padder. Der skal være lystilgang fra syd. Vedplanter, der hænger ud over vandkanten, skal fjernes.

6. prioritet:

Barjordsstribe kan afprøves ved markering 4.

7. prioritet:

Insektvold kan etableres på marken på den anden side af vejen. Se markering IV.

Frank Olesen - Birkely

Areal: Råder over 3,3 ha.
 
Driftsgren: Planteavler med permanent græs på hele arealet. Har tidligere haft heste. Arealerne udlejes til jagt. Søger om økologisk autorisation pr. 1/5 2012.
 
Natur og naturtiltag før projektstart: Der er anlagt to søer, og der er søgt tilsagn til en tredje samt forbedringer af de eksisterende. Søerne er ca. 600 m2. Der er lavet en vildtbeplantning på 0,4 ha. Der er planer om at etablere yderligere 3000 m2 vildtbeplantning og 3 stendiger, på 30 m.
 
Observerede dyr: På arealerne er der observeret lille vandsalamander, løvfrø og agerhøns med kyllinger.

Prioriterede naturfremme tiltag på Franks ejendom.

Natur og Landbrug har gennemgået hele ejendommen for mulige tiltag. I alt 8 elementer er screenet. Ejendommen består udelukkende af permanent græsmarker med føde til hare og rådyr og til agerhøne om vinteren. Ejendommen ligger mellem Kurt's og Villy's ejendomme, der begge er domineret af marker i omdrift med enårige afgrøder.  Derfor udgør Franks ejendom i sig selv et naturindslag, der bidrager til variation i det fælles marklandskab. Digerne mangler generelt bundvegetation med græs og urter. Græs og urter fremmes ved at beskære vedplanteopvækst på digeskråningerne, således at der etableres flere områder, hvor lyset kan komme ind til bundvegetationen, og der bliver lommer til vildtet.

Kort med prioriterede steder til naturfremme. LP: marker med lærkepletter som tiltag. SA: Tiltag for særlige arter.

Franks ejendom er af en anden karakter end de øvrige ejendomme, der er meget vedvarende græs, vandhuller og planer om endnu flere naturtiltag.

Disse tiltag foreslås:

Markering Tiltag		2	3	6	8
Kortklippet græs	6.1.2			x	x
Fodpose	6.1.3				x
Fjernelse af vedplanteopvækst	6.7		x
Lysne vandhuller	6.9	x
Stenbunker	6.8	x

1. prioritet

Vestvendt dige ved ejendom, markering 3 er i god pasningsstand, der fortsættes med at holde vedopvækst væk.

2. prioritet

Vandhullet, med markeringen 2, er ved at vokse til med tagrør. Tagrør forhindrer solen i at nå vandfladen og er derfor til skade for løvfrø yngel. Vandhullet plejes ved at beskære tagrør under vandfladen. Der er ikke et stort behov for yderligere oprensning på nuværende tidspunkt.

3. prioritet

Det etablerede vandhul, 6, kan forbedres ved at regulerer terræn på nordøstsiden, således at disse kanter bliver jævne - ellers ikke brug for tiltag.

4. prioritet

I marken der er markeret med 8, syd for midterhegnet kan der laves mere variation i græsfladen ved dels at have gammelt vissent græs, dels at have hyppigt slåede græsområder - gerne med et buet forløb langs hegnet, så der bliver lyslommer. Det kan gøre det vanskeligere for ræven at finde bytte her med et varieret forløb.

På markfalden fjernes næringsstoffer ved høslæt således at der bliver basis for mere alsidig naturlig vegetation efterhånden. I midterhegn udtyndes for ammeplanter (hvidel) m.v.

5. prioritet

De planlagte stendiger foreslår vi at etablere i tilknytning til det udtyndede midterhegn, beskrevet sidst i 4. prioritet
Stendiget må meget gerne laves som et mere eller mindre sammenhængende dige. Det giver flere mulige levesteder. Diget kan suppleres ved at lægge nogle store sten i tilknytning til vandhullet ved markering 2.

Villy Nicolaisen - Halskovlund

Areal: Råder over 27 ha.

Driftsgren: Er økologisk planteavler, med hovedsageligt korn i sædskiftet. Arealerne udlejes til jagt.

Natur og naturtiltag før projektstart: Halsskov bæk løber gennem ejendommen. Der er skrænter, sump og pil på ejendommen. Natur: Vedvarende græs (øst for bækken, hvor den krummer mest). Remisser ved vandløb, med bl.a. birk og el.

Observerede dyr: Rådyr, hare, fasan, agerhøns, ræv, fiskehejre, vildænder og gravænder.

Prioriterede naturfremme tiltag på Villys ejendom.

Natur & Landbrug har gennemgået hele ejendommen for mulige tiltag. I alt 7 elementer er screenet. Ejendommen har stort set ikke permanent græs med føde til hare og rådyr og til agerhøne om vinteren, hvorfor dette tiltag prioriteres sammen med føde til agerhønekyllinger i form af naturstribe med isåning af korn (50'er kornmark). Mange af digerne mangler bundvegetation med græs og urter. Dog har vi bemærket at en digestrækningen mod nord (element nr 6 øst for Halskov bæk) er det mest artsrige vi har set på samtlige ejendomme. Dette kan fremmes med slåning (i mangel af græssende dyr). Diget deles med Erling. Græs og urter fremmes ved at beskære vedplanteopvækst på digeskråningerne, således at der etableres flere områder hvor lyset kan komme ind til bundvegetationen, og der bliver lommer til vildtet. Villy's ejendom er landskabelig åben og dyrket med korn. De åbne markerne med en markvej i midten er velegnet til lærker.

Kort med prioriterede steder til naturfremme. LP: marker med lærkepletter som tiltag. SA: Tiltag for særlige arter.

Følgende naturfremmetiltag foreslås:

Markering Tiltag		2S	4 S	5 S	6 S	LP	Vandløbsbræmme
Kortklippet græs	6.1.2	x		x	x		x
Fodpose	6.1.3		x
Naturstribe med korn	6.2	x	x	x	x
Lærkepletter	6.3					x
Fjernelse af vedplanteopvækst	6.7	x		x
Barjordsstribe	6.5		x	x

Alle tiltag er uden gødskning og strigling

1. prioritet

Agerhøne tilgodeses med dige til redeplads, udvidelse af fodpose ved dige med naturstribe med korn evt. med isåning af blomster, ved digerne 2 (den syd- og sydøstvendte del), 5 og 6 (kun i vestlige del). Digerne skal have udvidet fodposen, og herefter en naturstribe, evt. med isåning af korn på de afdrænede områder.

Agerhøne tilgodeses desuden med en naturstribe med isåning af korn ved markvej, markering 4.
Ved markering 4 eller 5 kan der desuden suppleres med barjordsstribe.

Udvidelse af markvejen med en fodpose vil tilgodese insekter og folk på markvejen.

2. prioritet

Fourageringsområder for hare og rådyr og sti til menneskebrug kan etableres langs med Halskov Bæk. Specielt for stisystemets sammenhæng er der brug for slået kant mod sydøst langs vandløbet.

Vi foreslår, at vandløbsbræmmen, der er gået op i brændenælder, slås. Markering 6.

3. prioritet

Lærke tilgodeses på de store markflader i form af lærkepletter på højdedrag, LP.

4. prioritet

Hvis muligt bør brinken også slås. Den har brug for mere stærk vegetation for at holde på jorden. Brinker slås i en form for enkel mosaik således at forskellig organisme grupper tilgodeses. Kan bruge arter fra græs-/urteblanding til udvidelse af vandløbsbræmmen.

Erling  Madsen - Nygaard

Areal: Råder over 115 ha, hvoraf 25 ha ikke er i omdrift.

Driftsgren: Er økologisk planteavler, med svederug, emmer og ølandshvede i sædskiftet. Arealerne udlejes til jagt. Der er ca. 60 stude, som bruges til at afgræsse forskellige arealer. En del af studene afgræsser arealer længere væk fra ejendommen. De bliver tilset, og købt, af et kogræsserlaug, bl.a. bestående af en børnehave. Det er græsningslauget der, i samarbejde med Vejle kommune, har hegnet arealerne. Disse arealer ligger tæt på Vejle og er opdelt på tre områder med i alt 4 folde: Et overdrevsområde nord for Uhre Skov samt to overdrevsområder på sandet jord ved Søndermark.

Natur og naturtiltag før projektstart: På arealerne er der 3 søer, på maks. 1000 m2 hver. I 90'erne blev de to eksisterende renset og lysnet omkring og den tredje blev etableret. Der bliver afgræsset omkring alle søerne, på nær halvdelen af den ene.

Observerede dyr: På arealerne er der set agerhøns, stor vandsalamander, spidssnudet frø, enkelte løvfrøer og engsnarre tidligere. I fold 3 blev en flok rådyr og to harer set under vores besøg.

Kort med prioriterede steder til naturfremme. LP: marker med lærkepletter som tiltag. SA: Tiltag for særlige arter.

Prioriterede naturfremme tiltag på Erlings ejendom.

Natur & Landbrug har gennemgået ejendommen nord og syd for Stubdrupvej for mulige tiltag. I alt 21 elementer er screenet. Ejendommen er velforsynet med græsmarker med føde til hare og rådyr og til agerhøne om vinteren. Tilsyneladende er  kun en enkelt er permanet græsmark (langs indkørsel). Der mangler derfor vilde græsmarksarter i græsmarkerne. Mange af digerne har - i modsætning til de øvrige tre ejendomme -  bundvegetation med græs og nogle  urter fra græsmark. Hvor studene græsser, græsses digeskråning, hvilket er rigtig godt. Græs og urter fremmes ved denne græsning. Hvor der ikke græsses kan urterne fremmes ved at beskære vedplanteopvækst på digeskråningerne, således at der etableres flere områder hvor lyset kan komme ind til bundvegetationen og der bliver lommer til vildtet.  Ejendommen har en fin afgrødemosaik, så der også kan gøres naturfremme i kornmark.

Følgende naturfremmetiltag foreslås:

Markering Tiltag

1

4

15

16

17

18

19

21 V/Ø

LP

5 SA

6 SA

10 SA

Løvfrø

Kortklippet græs

6.1.2

x

x

x

x

x

x

Fodpose

6.1.3

x

x

x

Naturstribe med korn

6.2

x

x

x

x

x

Lærkepletter

6.3

x

Fjernelse af vedplanter og træer

6.7

x

x

x

x

Lysne vandhuller

6.9

x

Bræmme

x

Alle tiltag er uden gødskning og strigling

1. prioritet

Hare og rådyr tilgodeses med det nuværende system med græsmarker, men udlægning af vedvarende græs med græssende dyr ved vandhul 5SA og 6SA samt markvej 4, dvs. mark 4-0 og nordlig del af mark 3-0, vil være til fordel for rådyr og hare samt agerhøne om vinteren.

2. prioritet

Agerhøne tilgodeses ved digepleje, udlægning af kortklippet bræmme og 50'er kornmark ved elementerne 15, 16 og 18 samt ved disse naturfremmetiltag i marken ved 19. Ved naturelement 17 er isæt tænkt på at tiltaget er til fordel for fasan.

3. prioritet

Naturtiltag ved dige nr. 15 resulterer i natursammenhæng til Villy's marker, hvor der også foreslås pleje med naturstribe med korn for agerhøne m.fl.
Hvis der etableres naturstribe med kortklippet græs langs Halskov Bæk, er det en god ide at supplere med en faunazone bestående af 1 m. græs og naturstribe med isåning af korn og urter/blomsterblanding (Kan evt. plejes med fleksibel markkants-forvaltning, se bilag 1) udsåning af urte/blomsterblanding langs markvejen syd for Sofielund, element nr. 21. Det giver natursammenhæng mod nord.

4. prioritet

Insekter tilgodeses ved digepleje Naturstribe med isåning af korn og/eller blomster tilgodeser agerhøne. Agerhøne tilgodeses også ved udsåning af arter fra græs-/urteblanding med blomstrende urter ved element 21.

5. prioritet

Sanglærke tilgodeses ved udlægning af lærkepletter på lokale højderygge og langt fra levende hegn.
Vi har valgt marken mod sydvest, da denne blandt de åbne marker er mest sandet og ikke er tilsået endnu.

6. prioritet

Særlige arter, løvfrø, tilgodeses ved tiltag i forbindelse med vandhullerne 5S, 6S og 10S. Det vil i øvrigt være en god ide at fælde træerne omkring den lille slugt med mose med engkabbeleje syd for Hvidbjerg i marken til lærkepletter.

Vi foreslår at fælde de store træer med høj stub, så der bliver hulheder i stubben til faunaen.
Gråpilen ude i mosen fjernes helt, mens gråpile helt mod syd kan bevares til småfugle og humlebier.

7. prioritet

Den fine fold med vedvarende græs, 1, ved indkørslen kan med fordel udvides med et større område med vedvarende græs også øst for diget inkl. vandansamlingen ved gården. Udvid folden og ryk fodertrug og tilskudsfodring væk fra vandansamlingen.

Alf Petersen - Rugbjerggård

Areal: Råder over 37 ha, hvoraf 8,52 ha ikke er med i omdrift. Alf bor ca. 15 km. mod nord i forhold til de andre fire bedrifter.

Driftsgren: Er økologisk ægproducent med 6000 høns, der går på marker tæt på ejendommen. Der er omdrift med korn og kløvergræs i sædskiftet. Derudover har han to konventionelle marker, hvoraf den ene er med juletræer. Der er et stort SFL-område, der plejes ved afgræsning med anguskøer.

Natur og naturtiltag før projektstart: Området er meget kupperet. Grejs å løber igennem. Mellem markerne er der levende hegn. I hønsegården er der forskellig beplantning.

Observerede dyr: Rådyr i begge ender af ejendommen. Fasaner og hare er observeret i år, tidligere år er der også observeret agerhøns. Der er mange rævegrave. I februar blev der også observeret mårhund. En nabo har observeret over 60 forskellige arter af småfugle hen over vinteren. Tidligere er der også observeret vildænder, gravænder og rød glente.

Prioriterede naturfremme tiltag på Alfs ejendom

Natur & Landbrug har gennemgået den økologiske del af ejendommen for mulige tiltag. I alt 15 elementer er screenet. Ejendommen er karakteriseret ved vedvarende græsmarker i form af overdrev på skrænterne og eng i ådalen. Nogle steder er skrænten meget smal, hvilket resulterer i optramp ved dyrenes passage på de smalle steder. Overdrevsskrænterne, der græsses med Angus,  har brug for mere plads i form at tillæg af areal oven for skrænten. Her er føde til hare og rådyr og til agerhøne om vinteren. Græsningsarealerne er dog meget nedgræssede, hvorfor vi har prioriteret at se på en indsats i forhold til overdrev. Ejendommen rummer kun få diger. Disse samt en hulvej er tilvoksede med enkelte vedplanter og gammelt græs. Mere alsidig græs- og urtesamfund fremmes ved at beskære vedplanteopvækst på digeskråningerne og om muligt ved periodevis afgræsning sammen med stubmark, således at der etableres flere områder hvor lyset kan komme ind til bundvegetationen og der bliver lommer til vildtet. Alf har en stenet mark, som er velegnet til agerhøne.

Kort med prioriterede steder til naturfremme. LP: marker med lærkepletter som tiltag. SA: Tiltag for særlige arter

Følgende naturfremmetiltag foreslås:

Markering Tiltag                                                    Side		2	4N	5 S	6 V	9	10 S	12	15	LP
Fodpose	6.1.3				x
Naturstribe med korn	6.2				x
Lærkepletter	6.3									x
Barjordsstribe	6.5				x
Flytte dyrenes passage (kortklippet græs)	6.1.2		x	x			x
Hegne fra ca. 2-3 mdr. med start i begyndelsen af juni									x
Fjerne dyrene om vinteren						x
Vinterafgræsning sammen med stubmark								x	x
Fjern vedpanter og afgræs hulvej i sammenhæng med stubmark		x

Alle tiltag er uden gødskning og strigling

1. prioritet

Agerhøne tilgodeses ved at lave barjorsstribe, fodpose ved digefod og anlægge naturstribe med korn ved markering 6. Disse tre tiltag udgør tilsammen en faunazone.

2. prioritet

Overdrev 12 fungerer som vinterfold for Anguskvæget. Det bevirker, at området er overgræsset, optrampet og overgødsket, da dyrene ikke henter føde på det nedgræssede overdrev om vinteren, men fodres ved stald.
Vi foreslår at dyrene i stedet bruger stubmarker øst for gården som vinterfold. Herved kan hulvejen afgræsses når det passer ind. I den sammenhæng foreslår vi at 'Eng' mærket 9 gøres tilgængelig for dyrene om vinteren.
Den er pt. uden benyttelse og tilvokset med rørgræs.

3. prioritet

Den bedste overdrevsflora findes på markerne mærket 4, 5 og 15.  Overdrevet 15 er hegnet for sig. Det giver mulighed for at græsse området periodevis, bedst maj og så igen i september og oktober. Det giver en sommerpause til overdrevsplanternes blomstring.

4. prioritet

Overdrevet 4 består på den vestlige del kun at en smal skrænt. Det vil være en god ide at flytte indhegningen således at overdrevet skånes. Vi foreslår at indhegningen flyttes 10-12 meter ind på marken overfor. Det der kommer med i indhegningen skal tilsås således der bliver permanent græs.
 
Tilsvarende gør sig gældende på sydsiden af vandløbet ved 10. Her kan en bræmme fra marken også med fordel udlægges til vedvarende græs til dyrenes passage som en del af græsningsfolden.

5. prioritet

Hare, vibe og andre jordrugende fugle tilgodeses ved at fælde de to klynger af træer ved spang (3 træer) hhv. øst for spang (1 træ), for at forhindre krager og andre rovfugle udsigtsposter. Mærket 2.

6. prioritet

Lærker tilgodeses ved at udlægge lærkepletter i marken markeret med 'LP'.

Området Erling, Kurt, Frank og Villy råder over, hvor der skal etableres forskellige naturtiltag:

Kortet er fra Maps.Google.dk

Området Alf råder over, hvor der skal etableres forskellige naturtiltag:

Kortet er fra Maps.Google.dk