Faunazone
Faunazoner
Hovedformålet med faunazonerne er at skabe mere variation i agerlandet. De kan laves enkeltvis eller i kombination, det sidste giver størst effekt. Alt efter hvilken virkning man ønsker, kan faunazonerne placeres ved markskel, levende hegn eller midt i marken, hvor de bryder større dyrkningsflader. Som reglerne for enkeltbetaling er i dag, er der forskel på, hvordan faunazonerne må opbygges, alt efter om de er placeret inde i marken eller langs markkanten.
Funktion
Marksstriberne skal bryde større dyrkningsflader og skabe mere variation i agerlandet. Alt efter hvilken effekt der ønskes, skal striberne enten placeres ved markskel, levende hegn eller midt i marken.
For hvem?
Hare, lærk, dagsommerfugl, agerhøne og vildt.
Indhold i marksstriberne
Faunazonerne kan sammensættes af et eller flere af følgende tiltag:
Naturstribe, herunder:
- Gødningsfri stribe med reduceret udsædsmængde
- Græsstribe med gammel vegetation
- Græsstribe med kort vegetation
- Udyrket stribe med spildfrø
- Stribe med isåning af bi- og vildtvenlige planter
- Stribe med høj stub
Insektvold
- Barjordsstribe (Skal ligge i kanten af marken)
Det vigtigste er at der er en anden vækst i striben end hovedafgrøden.
Læs om isåning af bi- og vildtvenlige planter her.
Etablering
Striberne kan placeres enten i kanten af marken, op af et levende hegn eller midt i marken. Selve striben skal sås tyndt, for at vildtet får lyst til at færdes i midtmarksstriben og afhængig af formål, vil der være forskel på etableringsmetoden.
Faunazoner langs markkanten
Faunazoner, der er placeret i kanten af marken, danner en god overgang fra de eksisterende naturelementer til den dyrkede markflade. Det kan f.eks. være markkanter, levende hegn, diger, skov eller andre natur- og småbiotoper.
Fordelene ved faunazoner i kanten af marken er, at de ofte er lettere at etablere og giver mindre udbyttetab. Desuden fungerer de som bufferzoner ind mod eksisterende natur og kan dermed beskytte eller udvide dette.
Faunazoner midt i marken
En faunazone, der er placeret midt i marken, har til formål at opdele et større markfelt og bør derfor ligge med en afstand på minimum 40 meter fra eksisterende markafgrænsning. Det gælder dog ikke i længderetningen, hvor et af formålene netop er at sammenbinde eksisterende natur-/halvkulturarealer og småbiotoper.
Her vil en afstand på ca. 20 meter, eller hvad der passer med maskinbredden, være ideelt.
Fordelene ved de tiltag, der ligger midt i marken er, at de giver et større randareal og opdeler markerne. Samtidig er det vanskeligere for rovdyrene at finde frem til de dyr, som tiltagene skal beskytte.
Akvarel Faunazone
Her ses en faunazone langs et levende hegn bestående af en gammel græsstribe, en barjordsstribe og en udyrket stribe (stubmark). Derudover ligger der en barjordsstribe ind mod afgrøden.
Illustration fra bogen Natur- og vildtpleje, Landbrugsforlaget
Lovgivning
Der kan opnås enkeltbetaling til faunazonerne uden at de skal indtegnes særskilt på markplanen. Faunazonerne må maks. være 10 meter brede og bestå af maks. 2 meter barjordsstribe, 2 meter insektvold og maks. 6 meter naturstribe. Faunazonerne må maks. udgøre 10 procent af markens areal. Der må ikke indgå træer i zonen. Faunazonerne må ikke anlægges på permanente græsarealer eller i permanente afgrøder.