Idekatalog: Naturfremme i agerlandet
Kom godt igang
Det er vigtigt at gøre sig klart, at nye naturtiltag i mange tilfælde skal have lov til at ligge flere år, inden den ønskede tilstand begynder at dannes. Tiltagene vil ofte blive etableret på tidligere dyrkningsjord, hvor der findes store mængder næringsstoffer. Det vil tage nogle år, inden den ophobede næringsstofpulje er brugt, og de plantearter, der er knyttet til mere næringsfattige forhold, vil komme frem.
Tiltag - lige til at gå igang med
Fodpose
En fodpose er en 1-2 meter bred stribe med urørt, flerårig vegetation - helst med naturlig fremspiret vegetation eller tilsået med tuedannende græsser.
En fodpose findes ofte i forbindelse med læhegn og ved de beskyttede sten- og jorddiger, I fodposen er der ofte lys, læ, varme og skjul. Derfor er det et vigtigt levested for mange dyr og planter. Agerhøne, hare og dagsommerfugle vil alle have gavn af en bred fodpose. Først og fremmest gælder det om at bevare de eksisterende fodposer. Jo længere, de får lov at ligge uden at blive pløjet op, jo større variation kommer der i vegetation og insektliv. Er fodposen først blevet pløjet op, gælder det om at genskabe de oprindelige forhold.
Det anbefales, at der altid er en fodpose langs ledelinjerne i landskabet. Ledelinjerne er de linjeformede småbiotoper som dyrene bruger til at spredes i landskabet. Typisk er det læhegn, diger, markskel og vandløb. Fodposen placeres i randzonen mellem den dyrkede mark og arealer udenfor omdrift.
For at mindske udbredelsen af ukrudtsarter fra fodposen ind i marken anbefales det, at der laves en 2 meter bred barjordsstribe i den yderste del af marken. Barjordsstriben er i sig selv et naturelement, hvor fugle og småvildt kan tørre fjer og pels i solen.
Overvejer man at anlægge levende hegn, er det bedre for dyrelivet med et smalt hegn kombineret med en fodpose frem for ét bredt hegn, hvor der ikke er afsat plads til en fodpose. På den måde skabes en mere varieret natur til gavn for en bredere gruppe af agerlandets dyreliv.
En fodpose etableres ved at så tuegræsser. Græsset slås flere gange i etableringsåret - herefter bør det ligge urørt. Undgå at gøde fodposen.
Gødningsfrie randzoner
Randzoner uden gødning skaber spredningskorridorer for vildt samt basis for føde til fugle og vildt
Stubmark
I marker, hvor der efterlades en høj stub, kan dyrelivet bedre finde føde - f.eks. de spildfrø, der ligger tilbage fra afgrøden, grønne plantedele samt frø fra ukrudt.
Alt dette er kun tilgængeligt, hvis stubben bevares eller blot harves let over.
Desuden yder stubben, især hvis den er sat højt, en god dækning efter høst, hvor der ellers mangler dækning på
markerne.
Hvis det ikke er foreneligt med den øvrige markdrift at lade hele marken stå tilbage med stub, anbefales det, at stubben efterlades i en randzone på 3-6 meter rundt i markens kant.
Varieret afgrøde valg
Varieret afgrødevalg giver et bredt fødespektrum og god dækning.
Meget af agerlandets dyreliv har brug for et varieret fødegrundlag. Dette gælder især for haren, der behøver et bredt udbud af planteføde, særligt i form af grønne plantedele og nye spirer.
Et varieret afgrødevalg vil desuden være med til at sikre dyrelivet en bedre dækning i marken. Bedst er det, hvis der er henholdsvis en vårafgrøde og en vinterafgrøde på hver side af markskellene.
Markopdeling
Opdeling af marken giver flere småbiotoper, som giver dækning, redepladser og føde.
Store markflader giver et monotont landskab. Det gør det svært for dyrene at finde føde og dækning i det ensformige plantedække. Opdeling af markerne øger variationen og skaber bedre livsbetingelser for langt det meste af agerlandets dyreliv.
Ved en midlertidig opdeling af de store marker kan det nye markskel med fordel udformes som en insektvold, se
afsnittet om insektvolde. Der kan evt. anlægges en naturstribe eller barjordsstribe ved siden af det nye markskel. Se de efterfølgende afsnit om disse tiltag.
Stenbunker
Stenbunker af store og små marksten har stor værdi for de helt små dyr.
En stenbunke er en god biotop for padder, firben og pindsvin, men også for små dyr som edderkopper og regnorme.
Der er et unikt klima i en stenbunke. Under stenbunken er der koldt og fugtigt, som f.eks. frøer sætter stor pris på.
Oven på stenene bliver der hurtigt varmt. Det skaber gode betingelser for f.eks. firben.
Ofte ligger der små eller store stenbunker i markkanten eller ved vandløb, søer og lignende. Bunker af indsamlede marksten kan også med fordel placeres sådanne steder.
Tiltag, der skal anlægges
Vildtagre
En vildtager er et stykke jord, der er tilsået med vildtvenlige planter.
Faunazone
Med en begrænset indsats er det muligt at gøre en stor forskel for både plante- og dyrelivet i agerlandet. Det handler om at lave lange zoner, hvor der skabes bedre forhold for både planter og dyr.
Naturstribe
Naturstriber danner et vigtigt fødegrundlag, levested eller opholdssted for flere dyrearter. En naturstribe kan bestå af forskellige ting og planlægges efter funktion og bedrift for den enkelte.
Insektvolde
Insektvolde kan udnyttes af jordrugende fugle som fasaner og agerhøns til deres reder. Derudover vil en insektvold danne et fødegrundlag for de kyllingerne, der lever af animalsk føde de første uger. Men der er mange andre fordele ved insektvoldene.
Barjordsstribe
Barjordsstriber kan benyttes som "varmestue", tørreplads og transportvej for agerlandsfaunaen.
Tørre pletter i marken
Tørre pletter i marken - også kaldet lærkepletter - er felter i marken, som holdes med lavere vegetation i lærkens yngleperiode - fra april til og med juli.
Formål
Lærkerne yngler, hvor der er lav eller manglende vegetation, gerne i vårkorn, fordi det er lavere end vinterkorn. Det er erfaringen, at lærkerne bruger lærkepletterne til at finde føde, mens de lægger reden et andet sted.
Arter, der tilgodeses
Sanglærke, agerhøne og hare.
Placering
Lærkepletter giver størst effekt i vinterkornmarker. Lærker bygger helst deres reder mindst 50 meter fra træer pga. fare for rovfugle. Det skal der tages hensyn til, når lærkepletterne placeres. Lærkeungerne bliver i reden, og forældrefuglene søger derfor føde i en stor radius. De kan dog slæbe mere føde hjem, når der er gode arealer til fødesøgning, såsom mindre dækning af kornafgrøde og flere urter, i nærheden. Dette fremkommer netop ved lærkepletter, hvor såmaskinen er hævet, ved ugødede striber og ved barjordsstriber, som får lov at gro lidt til mellem harvningerne.
Etablering
Lærkepletter etableres let ved, at udvalgte pletter eller hjørner i marken ikke tilsås eller gødes. Jordbehandling kan foretages i april/maj.
Der kan laves en række felter på f.eks.4 meters længde og såmaskinens bredde ved at hæve såmaskinen. Felterne skal mindst være 16 kvadratmeter store, og det anbefales, at der laves 2 lærkepletter pr. hektar. Lærkepletterne skal ligge langt inde i marken, så ræven og andre rovdyr ikke så let finder derhen. Lærkepletterne må meget gerne laves det samme sted år efter år, da lærkehannen, som etablerer reden, er meget stedtrofast.
På økologiske bedrifter kan det dog være vanskeligt at holde pletterne fri for ukrudt.
Lovgivning
Marker, hvortil der søges enkeltbetaling, skal være tilsået den 31. maj for at være støtteberettigede. Hvis ikke arealerne er tilsået, skal de fratrækkes i enkeltbetalingsansøgningen.
Dette tiltag er ikke støtteberettiget og skal trækkes ud af markkort ved enkeltbetalingsansøgning.
Våde eller fugtige pletter i marken
Våde eller fugtige pletter i korn- og græsmarkerne giver blandt andet viber steder at finde føde.
Formål
Viber vil typisk yngle på lave og fugtige pletter i græs- eller kornmarker, ofte hvor der har stået vand, så vegetationen er gået ud eller er sat tilbage. Deres unger søger selv føde fra første dag. Det er derfor afgørende, at forældrefuglene, så snart ungerne er klækket, har mulighed for at føre ungerne hen et sted, hvor græsvegetationen er lav og fugtig. Der er flere insekter på fugtig jord, og jorden er her blød nok til, at forældre- fuglene kan trække insekter op af jorden. Viben udklækker kun et kuld hvert år - mellem april og juni/juli.
Placering
Viber undgår på grund af rovfugle helst træer - dette gælder også læhegn.
Etablering
Pletterne udnyttes ved at fugtige pletter eller hjørner i marken ikke tilsås eller gødes. Jordbehandling kan foretages i april/maj.
Af hensyn til viben kan de våde pletter i korn- og græsmarkerne ligge hen, dvs., at man undlader at dræne dem eller så om.
Lovgivning
Dette tiltag er ikke støtteberettiget og skal trækkes ud af markkort ved enkeltbetalingsansøgning.
Mere om regler
Læs her om reglerne for anlæg af naturfremmende tiltag og om dine muligheder for støtte. Klik her
Faktaaark fra Landscentret udarbejdet af Lars Skov Gleerup , Djursland Landboforening; Børge Østergaard, Heden- og Fjorden; Susi Lyngholm, Videncentret, Planteproduktion og Heidi Buur Holbeck, Videncentret, Plan & Miljø. Faktaark
Faktaark i økologisk version