Naturstribe
Naturstriber er en samlet betegnelse, der dækker over lange striber, der tilgodeser dyrelivet i agerlandet. Naturstriberne kan bestå af forskellige elementer.
Optimalt bør alle naturstriberne være gødningsfri og have en reduceret udsædsmængde. Derudover kan der laves forskellige tiltag som græsstriber med enten gammel eller kort vegetation, udyrkede striber med eller uden spildfrø, eller striber med isåning af bi- og vildtvenlige planter. Naturstriber betegnes som vildtstriber i Enkeltbetalingsordningen.
Funktion
I naturstriberne er der basis for en god frøproduktion til agerlandets fugle. Etårigt ukrudt, isåede blomsterblandinger og gammelt græs i striberne tiltrækker mange insekter, som giver et godt fødegrundlag for dyr og deres afkom. En kortslået græsstribe giver grøntføde til harer og hjortevildt. Græsbræmmer med langt, gammelt græs giver redeskjul, læ- og overvintringssted.
For hvem
Sanglærke, Hare, dagsommerfugle, agerhøne og vildt.
Placering
På udyrkede arealer og i kanten af almindelige marker kan der nemt etableres naturstriber.
Naturstriberne kan f.eks. bruges til at udjævne skæve markkanter. De må ifølge reglerne om enkeltbetaling placeres overalt i marken. Det er oplagt, at striberne er tilpasset såmaskinen.
Indhold i naturstriben
Afhængig af stribens formål skal blandingen af frø tilpasses. Hvis det primære formål er at give føde for hønsefugle om sommeren og ind i efteråret, skal der være planter der danner blomster, der tiltrækker insekter til kyllingerne og frø til hønsene. Bud på planter kunne være: honningurt, boghvede og oliehør. Hvis naturstriben også skal kunne bruges om vinteren, skal der nogle vinterfaste planter i blandingen. Bud på planter kunne være: Fodermarvkål, turnips, kløver og raps. Striben får en dobbeltvirkning, hvis der laves en blanding med begge dele, og de fleste frøfirmaer har blandinger, der dækker stort set alle vildtplejemål.
Naturstriber kan f.eks. bestå af følgene tiltag:
- Gødningsfri stribe med reduceret udsædsmængde
- Græsstibe med gammel vegetation
- Græsstribe med kort vegetation
- Udyrket stribe med spildfrø
- Stribe med isåning af bi- og vildtvenlige planter
- Stribe med høj stub
Græsstibe med gammel vegetation
Urte/græs dækkede bræmmer, der giver vildtet mulighed for at søge føde, læ og sol. Derudover giver den dækning og redeskjul.
Består af 1-2 meter bred stribe med urørt flerårig vegetationaf f.eks. græs, der fungerer som fodpose/bufferzone langs hegn, mark eller midt i marken. Det kan også være en hel mark, der er dækket med græs. Tiltaget kan etableret uden reduktion i enkeltbetalingen.
Funktion
Danner basis for levested for vilde planter og dyr. Der er sollys, læ, varme, føde, dækning og redeskjul. Desuden undgåes det at landbrugsredskaberne beskadiger vildtbeplantningen.
For hvem?
Vilde planter, agerhøne, dagsommerfugle, hare, vildt
Hvad indeholder den?
Græs (enten tilsået med tuegræsser eller med fremspiret naturlig vegetation), ukrudt, urter, blomstrende planter.
Etablering
En fodpose etableres f.eks. som en bræmme langs markkanten, biotoper eller hegn, hvor dyrkning undlades. Græsset kan med fordel slås flere gange i etableringsåret og biomassen fjernes, herefter kan vegetationen lades urørt. Undgå påvirkning af gødning.
Græsstribe med kort vegetation
Kortslåede spor giver letfordøjelig føde i sommermånederne til bl.a. harer og hjortevildt.
Græsstriber på 1-2 meters bredde, eller hel marker der er holdt med kort vegetation.
Funktion
Giver et åbent areal, hvor sollyset kan opvarme jordbunden. Benyttes som "varmestue", tørreplads og transportvej for agerlandsfaunaen. Det genspirende græs udgør et godt tilskud af letfordøjeligt føde bl.a til harer, der mangler føde i sommermånederne. Afgrænser faunazonen, og udgør spredningsbarriere for ukrudt mellem faunazone og den dyrkede landbrugsafgrøde.
For hvem?
Hare, hjortevildt, agerhøne
Hvad indeholder den?
Græs
Etablering
Etableres enten tilsået med kløvergræsblanding eller via fremspiret naturlig vegetation, hvor den fremvoksende vegetation holdes kortklippet (under 10 cm.) ved gentagne afpudsninger med passende mellemrum.
Isåning af bi- og vildtvenlige planter
Ved tilsåning af arealet med en bi- og vildtvenlig frøblanding i en lav udsædsmængde er der god basis for opvækst af 1-årige plantearter. Det skaber et godt miljø for insekter og frøproducerende planter, der tilsammen udgør fødegrundlaget for bl.a. hjorte, fugle, harer og sommerfugle.
Striberne kan etableres på mange måder, men det er optimalt at så tyndt og skabe variation i forhold til markfladen.
Planterne kan være en speciel kyllingeblanding. Det skal under alle omstændigheder være noget, som giver dækning og føde i vinterhalvåret, f.eks. et miks af en - og flerårige afgrøder.
I naturstriberne anbefales det, at afgrøder, der anvendes i landbrugsproduktion, højst sås med 25 procent af den normale udsædsmængde, uanset om det er i ren bestand eller i blandinger. Som eksempler kan nævnes korn, majs, kløver, lucerne, boghvede, oliehør, gul lupin, gul sennep, ært, raps, solsikke og hestebønne. Hvis der skal bælgplanter i, må de ifølge reglerne for enkeltbetaling sammenlagt ikke udgøre mere end 25 procent af normal udsædsmængde. Arter, der normalt ikke bruges i landbrugsproduktion, må sås i ren bestand og med fuld udsædsmængde. Reglen om bælgplanter gælder dog stadig. Som eksempel på egnede arter, der ikke bruges i landbrugsproduktion, kan nævnes: Honningurt, kællingetand, stauderug, rørflen, hirse (tanka millet), fodermarvkål, serradél, blodkløver og gul stenkløver.
Striber, der er sået til med bi- og vildtvenlige planter, kan pløjes ned året efter og indgå i marken.
Eksempler på frøblandinger til naturstriber, vildtagre og insektvolde:
Tilgodeser |
Sammensætning (kg pr. ha.) |
Kg. blanding pr. ha. |
| Agerhøns, fasaner | Vårtriticale 20, oliehør 6, boghvede 10, honningurt 4. | 36-40 |
| Hjorte, rådyr | Fodermarvkål 3, hvidkløver 3, boghvede 15, honningurt 4, havre 20, cikorie 5 | 50 |
| Insekter og bier | Havre 20, blodkløver 3, boghvede 15, solsikke 8, honningurt 4 | 50 |
| Til insektvold | Timothe, hundegræs, engsvingel, strandsvingel | 15-20 |
Etablering
Fælles for alle naturstriber er, at de bør udformes som lange, forholdsvis smalle striber frem for korte, brede stykker. Striberne bør dog minimum være 1-2 meter brede, men 4-6 meter er mere passende. En stor variation i striberne mht. valg af frøblandinger, højden på vegetation m.m. giver bedre livsgrundlag for flere forskellige dyr og giver samtidig bedre mulighed for, at dyrene kan leve en stor del af året i striberne.
Gødningsfri stribe med min. 50 % reduceret udsædsmængde
En gødningsfri stribe, hvor udsædsmængden er reduceret, vil ikke kun fungere som randzone omkring marken, men vil også kunne være en del af en faunazone.
De gødningsfri striber bør have en bredde på 3-6 meter.
Se også gødningsfrie randzoner, klik her.
Udyrket stribe med spildfrø
En stribe, der ligger udyrket hen, gør at etårige ukrudtsarter kan etablere sig, ligesom der kommer sol og varme ned til bunden. Tilsammen giver dette et godt livsgrundlag for isekter, som sammen med urternes frø, danner fødegrundlag for agerhønens kyllinger.
De udyrkede striber er også til stor gavn for agerhønens kyllinger og harens killinger, der bruger striberne til at søge føde, holde sig tør og finde dækning.
En udyrket stribe bør være mindst 1-2 meter bred - gerne bredere.
Etableringen foregår bedst ved at efterlade en stub fra den foregående afgrøde. Fremspiring af spildfrø efter kornafgrøder og raps giver et åbent plantedække med flere forskellige ukrudtsarter i bunden.
De udyrkede striber med spildfrø kan pløjes ned året efter og igen indgå i marken.
Stribe med høj stub
Kan det ikke lade sig gøre at lade en hel stubmark stå, kan man lade en stribe være, hvor stubben får lov til at stå tilbage. Dermed kan denne stribe, gerne i tilknytning til andre naturstriber, være en del af en større faunazone.
Det anbefales, at en stribe med høj stub efterlades i en faunazone på 3-6 meter.
Lovgivning
Naturstriben indgår som en del af den mark, den er etableret i, og skal derfor ikke indtegnes separat på markkortet.
Striberne må ikke placeres i permanent græs. Naturstriben må gødes som den øvrige del af marken, men vær opmærksom på gødningsreglerne. Hvis striben etableres på udyrkede marker, må de ikke gødes. Generelt har striberne større værdi, når de er ugødede.
Naturstriber må etableres ved pløjning, harvning, fræsning og lignende på maks. 10 procent af den enkelte mark.
Naturstriberne må højst være 6 meter brede og skal ligge med en indbyrdes afstand af mindst 6 meter. Permanente afgrøder som elefantgræs, rørgræs, buske og træer må ikke indgå i striben. Naturstribens planter må maks. have en levetid på 4 år.
Striberne skal etableres mellem den 15. april og 31. maj eller mellem den 1. og 30. september.