Haren

Der bliver færre og færre harer i Danmark. De sidste 30 - 40 år er antallet blevet halveret. Der er mange forskellige årsager til det, nogle af de vigtigste er sygdom og manglende levesteder.
Voksen hare set fra siden. Foto Colourbox.com

Haren Lepus europaeus

Haren er udbredt over hele danmark og er et af de mest almindelige pattedyr, men der bliver færre af dem. De sidste 30 - 40 år er antallet blevet halveret. De tætteste harebestande findes i Sydøstdanmark. Færrest i Jylland, i Nordøstsjælland og på Bornholm.

Føde

Haren har det samme behov for grøntfoder som hjortevildtet og behov for et varieret varieret fødeudbud, hvilket kræver adgang til min 4-6 forskellige landbrugsafgrøder indenfor harens aktivitetsområde, typisk 15-40 ha. Den spiser græs og urter som f.eks. mælkebøtte, kløver, røllike, tusindfryd, vild gulerod, vejbred, ranunkel m.fl. Haren spiser mest de friske grønne plantedele og blomsterne. Landbrugets afgrøder er harens vigtigste fødekilde sidst på sommeren, hvor den spiser korn og græsfrø. Om vinteren spiser den også frugter som tjørnebær og hyben - og bark af unge grene. Haren er mest aktiv om natten.

Levesteder

Haren lever i de fleste naturområder, men findes først og fremmest i det åbne land.  Gerne steder med meget varierende afgrøder/planter og græs. Hunharen bygger ikke hule eller rede. Hun føder sine harekillinger lige på en græsmark, men haren og killingerne har brug for gemmesteder, hvor de kan ligge om dagen og hvile sig.

Haren sidder med forbenene fremme så den hurtigt kan flygte. Ved skumringstid og om natten, den kommer frem og spiser. Haren føder normalt 2-4 kuld om året, oftest med 2-4 killinger pr. kuld. Men der skal også fødes mange - for der er mange der dør. 80 harekillinger ud af 100 bliver ikke voksne. Aktiv fra februar-september måned.

Naturlige fjender

Haren er altid på vagt. Den bliver jaget af alle mulige rovdyr, som f.eks. ræv, husmår, skovmår, ilder, musvåge, krager, råger m.fl. Heraf er ræven den der tager flest.

Trusler

Sygdom. De fleste dør af sygdom.

Markarbejde. Omkring 1/3 bliver dræbt når landmanden arbejder på marken. Harekillingerne er vant til at sidde helt stille, når noget farligt nærmer sig. Det er en dårlig strategi, når faren er en landbrugsmaskine.

Rovdyr. Omkring 1/4 bliver spist af rovdyr - mest ræven.

Manglende levesteder. De er meget afhængige af græsmarker for at overleve samt mindre områder med varierede afgrøder.

Trafik. 10-15% bliver dræbt i trafikken

Hvad kan du gøre?

Anlæg en naturstribe. Naturstriben etableres med en kombination af græsser, kløver og specielle vildtafgrøder som foderraps, fodermarvskål eller lupiner.

Insektvolde

Faunazone

Naturstribe

Barjordsstriber

Vildtagre

Græsstribe gammel vegetation

Græsstribe kort vegetation

Levende hegn

Pil eller anden lavskov

Vildt remiser

Varieret sædskifte

Vidste du…

  • at haren kan løbe op til 80 kilometer i timen. Den kan holde en fart på 50 kilometer i timen over en kilometer. Til sammenligning kan et menneske løbe omkring 36 kilometer i timen. En hare, der bliver forfulgt, kan f.eks. ændre sin løberetning 90 grader i et spring!
  • at haren er drøvtygger
  • at haren kan være gravid med to kuld killinger på en gang

Link

Skoven i skolen

Den kunstige ø Peberholm er blevet et unikt naturresevat, nu også for haren.

undefined

undefined

undefined

Billede 1, 2 og 3; 1 En hare der trygger sig ned i græsset for at undgå fjender. 2 En hare der forsøger at undgå en rovfugl. 3. Harekillinger der trygger sig mod hinanden. Fotos: www.colourbox.com