Insektvold

Insektvolde kan udnyttes af jordrugende fugle som fasaner og agerhøns til deres reder. Derudover vil en insektvold danne et fødegrundlag for de kyllingerne, der lever af animalsk føde de første uger. Men der er mange andre fordele ved insektvoldene.
Foto: Morten Telling - www.Moxtell.dk

Insektvold

Oppløjet lavt dige, 1½ - 2 meter brede og ½ - 0.75 meter høj. Kan etableres hele året. Såning er mest optimal i august-september, alternativt i det tidlige forår. Undgå påvirkning af gødning på volden. Tiltaget kan etableres under enkeltbetalingsreglerne.

Hvis du overvejer at ligge to marker sammen:

Så lad det er gamle markskel uden træbevoksning, fungere som insektvold, i stedet for at jævne ud, når de to marker ligges sammen. Du kan evt. anlægge vildtstribe eller barjordstribe ved siden af forhøjningen.

Funktion

Insektvolden skal dele de store ensartede dyrkningsflader, der kommet som følge af landbrugets udvikling. Jordrugende fugle som fasaner og agerhøns vil kunne udnytte insektvolden til deres reder. Derudover vil insektvolden danne et fødegrundlag for de kyllingerne, der lever af animalsk føde de første uger. Fordelen ved at etablere en egentlig vold er, at toppen af volden afdrænes. Herved får man en mere tør biotop, som mange insekter vil foretrække, også som overvintringssted.

Volden vil også tiltrække andre fugle, som f.eks. sanglærken, som rede- , yngle- og rasteplads. Derudover vil den fungere som forbindelse mellem biotoper, skel og hegn for agerlandets øvrige dyr.

Nyttedyr opformeres på insektvolden og spredes herfra ud i marken. De findes også i levende hegn og biotoper omkring marken, men de kan ikke nå ind midt i marken, her kan en insektvold gøre det muligt for nyttedyrene at bevæge sig ud i hele marken. Nogle af de mest effektive nyttedyr er: løbebiller og edderkopper.

undefined

Opbygning af insktvold, hvor f.eks. agerhøns kan finde redeplads og kyllingerne kan søge føde. Illustration fra bogen: Natur- og vildtpleje, Landbrugsforlaget.

For hvem?

Lærker, agerhøne, hare, dagsommerfugle

Hvad indeholder den?

Insektvolden skal tilsås med tuegræsser, som f.eks. timothe, fløjlsgræs og hundegræs. Det skaber habitat til jordrugende fugle, små pattedyr og overvintrende insekter. Græsserne kan med fordel slås flere gange i etableringsåret - herefter lades vegetationen urørt. Bud på andre flerårige planter kunne være: hvid okseøje, kællingetand, almindelig røllike eller rødkløver. Isåning af blomstrende arter er med til at skabe mere liv på volden.

Etablering

Etablering af insektvolde er både nem og billig. Insektvolden etableres ved at pløje to furer sammen ved at køre nogle gange frem og tilbage. Det er vigtigt at undgå en skarp kant ind i mod selve marken, som bl.a. løbebiller vil have svært ved at krydse. Det er bedst hvis kanten udjævnes efter pløjningen.

Placering

Volden placeres hvor det kan passe ind i forhold til markdriften - helst så centralt i marken som muligt. Retningen bør være øst/vest for at opnå størst forskel i mikroklimaet på volden, så forskellige insektarter tilgodeses. Sydsiden vil have høje temperaturer, mens nordsiden vil være koldere og mere fugtig. Volden kan placeres, så den er åben i begge ender af marken. Det gør det muligt at komme rundt med maskiner og beholde marken som en samlet mark i forhold til enkeltbetalingsordningen.

Lovgivning

Insektvolde kan etableres under enkeltbetalingsreglerne uden at skulle indtegnes eller fraregnes den øvrige mark.
Insektvolden må ikke være højere eller bredere, end at den kan pløjes væk igen.

Tilbage til idékatalog med naturfremmetiltag