Problemer ved afgræsning

Klovbrandbyld

God klovbeskæring og gode drivveje er forudsætninger for sunde klove.

Klovbrandbyld opdages som regel ved at koen er pludselig halt. Kronranden eller klovspalten er øm, hævet og rød. Bylderne er som regel forårsaget af bakterier fra koens staldmiljø. En hurtig behandling resulterer ofte i hurtig heling.

Fodbade kan hjælpe til at begrænse smittespredningen når mange køer i en besætning er smittede.

Forebyggelse af klovbrandbylder består i at sikre klovene mest mulig mod beskadigelse.

Infektion og immunitet ved afgræsning

Dyrene skulle gerne opnå immunitet, som kunne beskytte dem i de følgende sæsoner. Immuniteten fås gennem lavt smittetryk, der helst ikke medfører sygdom.

Optimalt skulle dyr på græs gerne opnå samme tilvækst som dyr på stald.

Infektion med bl.a. lungeorm kan foruden dødsfald medføre en langvarig sygdomsperiode der kan foranledige, at der ingen mælkeydelse er. Derfor er det vigtig at forebygge infektion af bl.a. lungeorm.

Parasitternes livscyklus er vigtig at kende for at kunne undgå parasitter

Lungeorm

Livscyklus

Lungeormelarver kan overvintre på marker der har været afgræsset samt i inficerede dyr der ikke bliver behandlet. Når larverne kommer ind i dyret vandrer de med blodet til lungene. Her bliver de kønsmodne og udskiller æd. Æggene hostes op og synkes og kommer ud i gødningen som larver. Larverne spredes fra gødningen til det omgivende græs ved hjælp af gødningssvampe. Larverne kravler op på gødningens overflade, op ad svampens stængel og skydes af med svampens sporer. De nye lungeormelarver overlever bedst i koldt og fugtigt vejr. Hvis sommervejret er tørt og varmt i 3-4 uger i træk, kan smitten uddø.

Ud af denne beskrivelse vides at:

• Der er risiko for lungeorm på afgræsningsarealer fra sidste år og ubehandlede dyr.
• Smittede dyr hoster.
• Nye larver findes omkring/tæt ved gødning.
• Koldt og fugtigt vejr øger overlevelsen af nye larver.

Immunitet er kortvarig og kan tabes fra den ene sæson til den næste.

Sådan kontrolleres smitten

• Dyrene bør altid sættes på rene marker, da larverne er gode til at overvintre. Rene marker defineres som marker der har været afgræsset af en anden dyreart eller har været brugt til slæt sæsonen før.
• Kontroller græsvækst og justér belægningsgrad, så dyrene ikke græsser i smittede områder.
• Foldskift kan reducere smitten.
• Hvis det er muligt bør det undgås at sætte dyr tilbage på et areal, der har været afgræsset først på sæsonen.
• Dyr der er smittet bør behandles.

Løbe-tarmorm

Livscyklus

Løbe-tarmormslarver optages med græsset. I løbe- og tyndtarm udvikler larverne sig til voksne og de voksne orm begynder efter 2-3 uger at udskille æg, der udskilles via gødningen. Udviklingen af æg til larve tager 2-8 uger afhængig af temperatur og fugtighed. De nye larver spredes fra gødningen til omgivende det græs via regndråber. Æggene udvikles hurtigere ved højere temperatur, men har kort overledelsestid, mens overlevelsen er længere ved lavere temperatur men udviklingen er langsommere. Dyrene udskiller ormeæg via diaré 3-4 uger efter de er sat på græs. Antallet af larver i græsset stiger kraftigt i juli måned. De overvintrende larver dør ud i maj-juni.

Ud fra denne beskrivelse vides at:

• Der er risiko for løbe-tarmorm på afgræsningsarealer fra sidste år.
• Smittede dyr har diaré.
• Nye larver findes omkring/tæt ved gødning.
• Koldt og fugtigt vejr øger overlevelsen af nye larver men sinker udvikling fra æg til larve.
• Overvintrende larver uddør i maj-juni.
• Nye larver ses 5-12 uger efter dyrene er sat på græs. Antallet stiger kraftigt i juli.

Smitterisikoen på en græsmark kan vurderes via ægtælling. Derefter kan man tage stilling til, om behandling med ormemiddel er nødvendig.

Brug følgende strategi for den kommende græsningssæson:

• 5-6 uger efter udbindingen tages gødningsprøver fra 5-10 kvier og sendes til dyrlægen.
• Antallet af æg pr. gram gødning (EPG) bliver anvendt som et udtryk for den overvintrede græsmarkssmitte. På basis af EPG i de 5-10 prøver (flok-EPG) vurderes, om behandling med ormemiddel er nødvendig.

Leverikter

Leverikten smitter ikke mellem dyr, men via en lille snegl - "den lille pytsnegl".

• Pytsneglen lever i vandet og på fugtige arealer i nærheden af vand.
• Alle oversvømmede arealer og nærmeste omgivelser kan være smittefarlige. Der er dog lokale forskelle i udbredelsen.
• Kreaturer og får inficeres, når de græsser

Leverikter er skadelige for dyrene, fordi de vandrer i leveren og opholder sig i leverens galdegange. Sygdomstegn kan være vægttab, diarré, afmagring og i sjældne tilfælde død ved svære infektioner med parasitten. Ofte vil skadevirkningen på dyrene ikke være så åbenlyse, men blot resultere i nedsat tilvækst, tabt mælkeydelse eller eventuelt problemer med reproduktionen. Derudover mener man desuden, at leverikter kan øge risikoen for problemer med Salmonella Dublin.

Infektion kan forebygges

Smitte med leverikter forebygges ved at undgå afgræsning af områder nær vand. Smitterisikoen nedsættes ved at hegne oversvømmede arealer samt arealer omkring åløb, søer og grøfter fra.

På en del arealer vil det være aktuelt at iværksætte behandling for at undgå væsentlige tab. For at afgøre om dyrene skal behandles, kan dyrlægen undersøge gødningsprøver for æg fra leverikter. Tilbagemeldinger fra slagteriet og opgørelser over slagtefund kan dog være væsentligt for at kunne stille en sikker diagnose.

Behandling med god effekt

I mange tilfælde kan inficerede dyr behandles med god effekt omkring nytår og eventuelt igen omkring 1. april med et ormemiddel, der dræber de voksne leverikter. I vinterperioden vil langt de fleste leverikter være voksne. I tilfælde med svær infektion i løbet af græsningssæssonen kan det være nødvendigt at behandle med et præparat, der også dræber umodne larvestadier.

Der findes kun ét middel mod leverikter på markedet, Valbazen, og det virker kun på voksne ikter. Et andet
middel, Fasinex, som er afregistreret i Danmark, virker på ikter fra de er en uge gamle. Det kan dyrlægen skaffe på dispensation til behandling af akut sygdom.

Tilskudsfodring kan reducere skaderne af en eventuel infektion.

Kilder:

Lungeorm i hver femte besætning af Katrine Lawaetz, Kvægdyrlæge vestjydske dyrlæger, dyrlæger og ko, Bovilogisk, juli 2012.

Strategi til forebyggelse af græsmarksparasitter og Salmonella m.m., Astrid Mikél Jensen, Dansk Kvæg - Veterinære forhold og Råvarekvalitet og Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg - Afdeling for Ernæring og Sundhed (PDF)