Udvikling af den naturlige plantebestand

6. september 2012 af: Marie-Louise Simonsen

Tidlig og sen afpudsning i kombination med afgræsning er det der giver den bedste udvikling i den naturlige plantebestand. Plejestrategien skal tilpasses efterhånden som arealet ændre karakter, så der tages hensyn til indfundne viber og andre engfugle.

Ungdyr afgræsser fugtige vedvarende arealer Fussingø. Foto: Lisbeth Nielsen.

Den bedste strategi på arealer domineret af lysesiv er to gange afpdusning, en sidst i april og en igen midt i oktober, sammen med afgræsning.

Herunder gives en samlet anbefaling ud fra udviklingen i den naturlige plantebestand og antallet af lysesiv. I projektperioden er der udført botaniske tællinger for at se på den naturlige plantebestands udvikling ved de 4 forskellige plejestrategier/behandlinger.

Behandlinger

Fold 1: Afgræsning, ingen afpudsning.

Fold 2: Afgræsning, tidlig afpudsning (april, så vidt muligt).

Fold 3: Afgræsning, sen afpudsning (oktober).

Fold 4: Afgræsning, tidlig og sen afpudsning (april og oktober).

Opsummering og anbefalinger

Lyse-siv på våde lavbundsarealer kunne ikke holdes i ave med græsning alene. Her når mange planter til det frøproducerende stadie.

For at reducere lyse-siv og fremme øvrig vegetation inkl. græsarter var det nødvendigt med både en tidlig (sidst i april) og en sen slåning (midt i oktober).

Med hensyn til påvirkning af floraen i øvrigt, så var det generelle billede (antal arter, blomstrende planter i juni og blomstrende maj-gøgeurt) at tidlig slåning (blev udført som sidst i april) var bedst.

Måling med pladeløfter i juni viste en gennemsnitlig vegetationshøjde på op til 13 cm. Det er meget lavere end området umiddelbart bedømmes til, og lavere end målt med en tommestok.

Engområder langs små vandløb uden fald sumper til på grund af hævet vandstand som følge af tilgroning af vandløb og hævning af bundkote pga. aflejring af materialer. For at opretholde en god engvegetation og mulighed for afgræsning bør disse vandløb oprenses i strømrende. Strømrenden skal ikke være for dyb, men gøre afløb mulig. Miljømæssigt vurderes at det er bedre med hyppige og lette oprensninger end sjældne og massive oprensninger.

Det anbefales derfor:

At benytte både tidlig og sen afpudsning på arealer, hvor lyse-siv er meget dominerende.
At veksle mellem områder med tidlig slåning, når lyse-siv er under bedre kontrol og viber og andre engfugle indfinder sig.
At vandløb oprenses tilstrækkeligt til at afgræsning er mulig, men ikke dybere og bredere end højest nødvendigt. Hvor der ikke er massive væld er en sommer vandstand på 20-40 cm under terræn kombineret med høj grundvandsstand om vinteren en fordel for engvegetationen og for dannelsen af fast græssål.

Den samlede rapport fra Natlan, skrevet af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald

Finansiering, tidsperiode og deltagere

Projektet "Pleje af fugtige vedvarende græsarealer ved kombination af dyr og maskiner" har fået tilskud fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram samt af Fonden for Økologisk Landbrug.

Projektet gennemføres i et samarbejde mellem Steen Hareskov, som råder over forsøgsarealet og dyrene, naturkonsulent Lisbeth Nielsen fra Natur & Landbrug, landskonsulent Jens Johnsen Høj fra Agrotech, Martin Møller Christensen fra "Naturklip", en række maskinfirmaer og Økologisk Landsforening. Projektet løber fra januar 2010 til december 2012, og resultaterne vil foreligge ved udgangen af 2012.