Bundgaard
Sin egen grovvarehandler
Hvis man springer et fordyrende mellemled over og i stedet handler direkte mellem producent og slutbruger, så kan begge parter gøre en god handel.
- Jeg går efter langvarige aftaler, som er gode for begge parter. Jeg vil ikke nøjes med en enkelt eller to aftagere, men vil på den anden side heller ikke zappe rundt fra den ene til den anden. Jeg vil helst have flere aftagere, som jeg har stabile relationer til.
Ud fra denne filosofi har den nordjyske økologiske planteavler Per Bundgaard tilpasset driften af den gamle slægtsgård Bundgaard, så han kan avle foderkorn og konsumkorn og levere direkte til økologiske husdyrproducenter, til møllen og bageriet Aurion og til andre aftagere. Det kan lade sig gøre fordi han har indrettet en stor lade til planlager for korn, opdelt i sektioner med plads til seks partier på i alt 1750 ton.
Udvikling og samarbejde
Samtidig er han meget optaget af, at der løbende skal være udvikling. - Det vil være optimalt, hvis bedriften her kunne udvikles til det, man kalder matrixbrug. Hvilket i grunden bare er det vi her i Vendsyssel kalder samarbejde. Her ved gården vil jeg rigtig gerne have tilknyttet en mælkeproducent og en planteavler.
- Men det skal være som samarbejdspartnere med eget ansvar, så jeg ikke selv skal have ansvaret på alle områder, lyder visionen for den fremtidige udvikling på Bundgaard.
Fire partnere i dag
Allerede i dag, det vil sige i efteråret 2012, har Per Bundgaard et fast samarbejde med fire husdyrproducenter. Han dyrker foderafgrøder til dem, og de leverer gødning til ham. Desuden driver Per et kviehotel for en af de fire, som er økologisk mælkeproducent.
At han har hele fire faste samarbejdspartnere hænger sammen med, at Bundgaards 950 hektar er spredt ud over den vestlige del af Vendsyssel og den nordligste del af Himmerland, op til 55 km væk fra selve gården. Dog ligger de fleste af arealerne nogenlunde samlet i fire klumper. Så det passer med en samarbejdspartner hvert sted.
Samarbejde med kommunen
Opfattelsen af samarbejde som et godt middel til udvikling har Per Bundgaard taget med ind i det engagement, han lægger i at få skabt faste forhold mellem Aalborg Kommune og nordjyske økologiske producenter. I byrådet er der politisk vilje til at være i front i forhold til regeringens målsætning om mindst 60 procent økologi i de offentlige køkkener.
- Men det vil være smadder ærgerligt, hvis de 60 procent økologiske varer bare bliver frosne grøntsager, som ikke smager af noget, men som er billige og nemme at håndtere for de store cateringfirmaer, der leverer til kommunen, mener Per.
Lokale friske varer
For at dreje udviklingen i en anden retning har han taget initiativ til i første omgang et møde og på længere sigt forhåbentlig en proces, hvor lokale økologiske landmænd, landboforeningen Agri Nord og kommunen i fællesskab undersøger mulighederne for at lokale producenter kan levere friske varer direkte til et kommunalt grovkøkken. Derfra skal varerne distribueres ud til de enkelte institutioner og kantiner.
- Det behøver ikke være det helt store fra starten. Det vil være en succes, hvis der er én, som leverer kartofler, en anden rødbeder og en tredje porrer. Så kan man altid udvide efterhånden. Der skal bare være noget begejstring med, for at det kan lykkes, lyder Pers tanke om initiativet.
Rensning og tørring nødvendigt
Mens det lokale samarbejde om økologi i Aalborg Kommune ligger lidt ude i fremtiden, så er Pers faciliteter til at være sin egen grovvarehandler i høj grad nutid. I den store lader er der foruden selve lagerpladsen også tørreri og renseri. Som økolog har han et større behov for begge dele, end konventionelle planteavlere har.
- For med de økologiske afgrøder høster vi mange ukrudtsfrø. Og ofte høster vi med en høj vandprocent, fordi høsttidspunktet bliver bestemt af, hvornår bagekvaliteten er højst. Så det kræver virkelig noget af tørreriet, forklarer Per.
Tre-trins anlæg
Første led i anlægget en transportsnegl, der transporterer det nyhøstede korn op i tørreriet. I sneglen sørger tætsiddende 2 mm store huller for at fjerne 15-20 procent af ukrudtsfrøene og det meste sand. Tørreriet af fabrikatet Cimber og af gennemløbstypen. Efter tørringen kommer kornet gennem en soldrenser (billedet til højre), der fjerner resterende ukrudtsfrø.
Brugt men godt
Det hele blev købt brugt 2010 - tørreriet fra et nedlagt grovvareselskab, den måske 40 år gamle soldrenser fra et andet grovvarefirma. Den samlede udgift var omkring en million kr. Hvis Per havde købt nyt, var beløbet nok blevet det tredobbelte, vurderer han.
Selve tørreriets kapacitet er 20 ton i timen ved 3 procent nedtørring. Men normalt nøjes han med at køre 10 ton i timen, for at soldrenseren kan nå at følge med. Selv om maskineriet har mange år på bagen, fungerer det glimrende. I 2012 blev anlægget dog moderniseret med flere tørrekanaler og blæsere. Dermed kan anlægget også klare tørring af græsfrø - en produktionsgren Per gik i gang med samme år.
Projekt Glutenfri Økologi
En 0,3 hektar lille mark lige ved indkørslen til Bundgaard er et synligt tegn på, at Per også er engageret i udviklingsprojekter, der drejer sig om afgrøder og arbejdet i marken. - Det er udviklende for mig at være med i forsøg. Det er ligesom for et barn at have en sandkasse at lege i, lyder begrundelsen.
I 2012 voksede der boghvede på de 0,3 hektar. I 2013 skal her dyrkes quinoa - en afgrøde som indianere i Peru og Bolivia har dyrket i 6000 år. Forsøgene med boghvede og quinoa i Vendsyssels muld indgår i Projekt Glutenfri Økologi. Et samarbejde mellem fire økologiske planteavlere, Københavns Universitet, Naturstyrelsen, Økologisk Landsforening, møllen og bageriet Aurion samt Schulstad om at udvikle en dansk produktion af glutenfri økologiske fødevarer. Foruden quinoa og boghvede er der i projektet også forsøg med andre afgrøder som er særsyn på danske marker: Amarant, hirse, linser og kikærter, samt hestebønner, almindelige ærter og havre.
Hvid vinterraps
Et andet nyt tiltag på Bundgaard er den hvide vinterraps, som Per i 2012-13 dyrker på 33 hektar. Egentlig havde han forsværget, at han nogensinde mere ville have raps på sine marker, efter glimmerbøsser i 2010 åd hele høsten af den traditionelle gule raps, han dyrkede på det tidspunkt.
Men Sven Hermansen fra Økologisk Landsforening gav Per mulighed for at prøve den hvide vinterraps - en helt ny sort fra det lille forædlingsfirma Knold & Top. Fidusen ved den er, at glimmerbøsserne ikke tiltrækkes af den hvide farve. Som et ekstra værn har Per tilsået et otte meter bredt bælte langs markens yderkanter, med håb om at insekterne vil holde sig der.
Økologi i sporet
Et langt større projekt, som i høj grad sætter sit præg på dagligdagen på Bundgaard, hedder 'Økologi i sporet'. Blandt de 10 andre partnere er to andre planteavlere, en gartner, Økologisk Landsforening og Aarhus Universitet. I Pers maskinhus er den synlige del af projektet et video-kamera, som er monteret på en radrenser, en såmaskine med GPS-udstyr og to flytbare GPS-modtagere som kan flyttes rundt mellem hans tre traktorer og mejetærskeren.
Radrenser i kornmarkerne
Den moderne teknologi skal udvikles og afprøves i kombination med nye arbejdsgange i økologisk markarbejde. Blandt andet skal faste kørespor forebygge trykskader, og radrenseren skal bruges i kornavl. Det kan gøres ved at den GPS-udstyrede såmaskine laver de helt præcise koordinater for hvor Per og hans medhjælper kører, når de sår marken til. Derefter kan traktoren med radrenseren køre efter de samme koordinater med 1 - 2 cm nøjagtighed.
Styring med kamera
Radrenserens kamera følger kornrækken og sender signaler til en styreenhed, som hele tiden justerer, hvor renseren kører, så kun ukrudt bliver offer for dens tænder. Foruden udvikling af den nye teknologi drejer projektet sig også om forøgelse af jordens frugtbarhed gennem sædskiftet og brug af mellem- og efterafgrøder. - I bund og grund handler det om mindst muligt input og størst muligt output på marken. Man kan også sige mindre brændstofforbrug og større bæredygtighed, forklarer Per, og tilføjer: - Jeg vil godt være med til at skubbe økologien fremad. Vi er nødt til at udvikles os, hvis vi skal overleve på langt sigt.
Frygter udfasning af konventionel gylle
Helt konkret ser Per rækkedyrkning af korn som et af flere tiltag, der bliver nødvendige, når konventionel husdyrgødning fra 2021 udfases helt fra dansk økologisk planteavl. Hvilket er Økologisk Landsforenings og Landbrug & Fødevarers målsætning. - Det bliver meget svært at undvære den konventionelle husdyrgødning, som det ser ud nu. Vi er slet ikke klar til det. Jeg håber der gang i økologiske biogasanlæg, og at andre tiltag som blandt andet rækkedyrkning kan give noget. Ellers kan udfasningen i sidste ende betyde at jeg må lægge tilbage til konventionel drift, vurderer han.
Fakta om Bundgaard
Bundgaard er en af de fem bedrifter, som er med i projektet Bedre udbytter i økologisk planteavl.
- Beliggende et par km nord for Limfjorden, tæt ved Flyvestation Aalborg. Meget varieret jordbund, hovedsageligt sandet fra JB1 til JB4, men også mere leret jord nogle steder.
- I slægtens eje i 14 generationer, overtaget af Per Bundgaard i 1985. Omlagt til økologisk drift i 1998.
- Areal i alt cirka 950 ha, ejet og forpagtet. De 750 ha er i omdrift, og 200 ha er naturarealer og vedvarende græs. En del af markerne ligger spredte og op til 55 km væk fra gården.
- Dyrehold: Driver kviehotel med 160 kvier. Planlagt udvidelse til 350 kvier, alle fra samme mælkeproducent.
- Gødning: Dybstrøelse fra eget kviehotel og hestehold (25 islændere), import af økologisk hønse- og svinegødning samt frugtsaft. Desuden import af konventionelt svinegødning. Samlet set svarer gødningen til gennemsnitligt ca. 100 kg N pr ha på bedriften (70 kg konventionel og 30 kg økologisk).
- Kornlager med plads til seks partier afgrøde på sammenlagt 1750 ton, eget tørreri og renseri.
- Konsumkorn afsættes til møllen og bageriet Aurion samt andre kunder. Foderkorn afsættes direkte til økologiske kvægbrugere. Kun græs- og rapsfrø sælges til grovvareselskab.
Markplan og udbytter pr. ha 2011:
- Rajgræs: 82 ha, 1200 kg/ha
- Havre: 118 ha, 44 hkg/ha
- Vinterraps: 32 ha, 2000 kg/ha
- Vinterrug: 36 ha, 50 hkg/ha
- Vårhvede/ært: 79 ha, 41 hkg/ha
- Vårhvede: 96 ha, 35 hkg/ha
- Kløvergræs: 153 ha
- Helsæd, ært: 24 ha
- Vedvarende græs: 161 ha
Udbytter i gennemsnitligt år:
- Havre 48 hkg/ha
- Rug 50 hkg/ha
- Vårhvede 45 hkg/ha
- Våremmer 30 hkg/ha
- Vårspelt 35 hkg/ha
- Ølandshvede 45 hkg/ha
Dansk økologi og Bundgaard om 10 år
Hvis du ser 10 år frem i tiden, hvilke ønsker har du så, Per Bundgard?
- Vi skal have en stor forøgelse af den økologiske produktion af kød og mere fjerkræproduktion. Både æg og slagtekyllinger.
- Jeg vil håbe at forbruget af økologisk mælk og kød kan blive fordoblet eller tredoblet, og at det økologiske areal vokser tilsvarende. - Det vil give mulighed for kortere afstande og større samarbejde mellem økologiske landbrug, og det kan hjælpe os planteavlere til at få løst problemet med at skaffe næringsstoffer.
Det samme kan økologisk biogas, som vi også skal have noget mere gang i. - Her på bedriften kan jeg godt ønske mig et par samarbejdspartnere, som vil producere økologiske grøntsager og mælk eller svin. Dyrene kan eventuelt være på naboejendommen, hvor jeg i dag har kviehotel.
- Hvis jeg fortsat ejer jord og bygninger, så kan vi samarbejde og hver især gøre det, vi er bedst til. Og vi kan selv have ansvaret for vores egen del af produktionen. - Så hvis der skulle være nogle mennesker med mod på det, så er de velkomne til at henvende sig med deres ideer. - Alternativt kan jeg forestille mig en kraftig udvidelse af kviehotellet for at få mere harmoni i bedriften og mere økologisk husdyrgødning.
Kommentar af konsulent Sven Hermansen
Der sker meget på gården, udviklingen er meget synlig når man ser på traktorernes og maskinernes størrelse over tid. Det er næppe målet i sig selv, men et udtryk for at ny teknologi også hører hjemme på en moderne økologisk gård, hvor der bliver arbejdet på at forbedre jordkvaliteten for at for at få bedre og mere sikre udbytter i den økologiske planteavl.
Udfordringen ligger i sædskiftet
Med mange salgsafgrøder er det fristende at optimere sædskiftet efter den afgrøde, der umiddelbart giver det bedste afkast. Men det hævner sig ved at gøre systemet sårbart overfor både rodukrudt og frøukrudt. På Bundgård er der nok af begge dele. De noget kolde mørke jordtyper har de aggressive arter som hanekro og pileurt som de helt dominerende frøukrudtsarter. Det er en udfordring for de fleste vårsædsarter, der ikke kan følge med den hurtige fremspiring.
Korn giver plads til kvik og tidsler
Med mange kornafgrøder efter hinanden bliver markerne mere og mere åbne og giver plads til kvik og tidsler. Det er ukrudt det kan tage lang tid og meget diesel at få bugt med. Derfor er det en stor fordel at få en større andel af kløvergræs, frøgræs og effektive efterafgrøder ind i Per Bundgårds sædskifte. De afgrøder er med til at opbygge både N og C i jorden og giver de efterfølgende afgrøder god konkurrenceevne, så de kommer foran ukrudtet.
Læs mere
- Artikel fra Agrologisk: Planteavler gearet til direkte salg
Links
Økologisk Landsforening står bag projektet, der er finansieret af Fødevareministeriets kvalitetsmærkeordning, EU og Promilleafgiftsfonden.
