Bedre udbytter i økologisk planteavl
I Økologisk Landsforenings projekt Bedre Økologiske Udbytter deltager fem planteavlere der hver især gør noget særligt for at forbedre deres udbytter, mængdemæssigt og/eller økonomisk.
De fem gårdejere driver deres gårde efter forskellige strategier. Det kan dreje sig om:
- Avl af afgrøder med høj værdi, såsom kvalitetskorn af gamle arter og sorter.
- Forarbejdning på gården, f.eks. på egen mølle.
- Salg direkte til forbrugerne.
- Salg af foderkorn direkte til andre landmænd.
- Oplagring på egen gård til kunderne har brug for varerne.
- Styrkelse af jordens frugtbarhed ved at optimere sædskiftet.
De fem gårde
Læs om hver enkelt af de fem medvirkende gårde, deres strategier, mål for fremtiden samt forsøg, de har medvirket i:
Direkte salg til forbrugere og kvalitetskorn: Birkemosegård
Biodynamisk siden 1968, stort salg direkte til forbrugerne, avl af brødkorn af høj kvalitet. Beliggende på Sjællands Odde.
Direkte salg til producenter og stort lager: Bundgaard
Direkte salg af foderkorn til økologiske husdyrproducenter, avl af kvalitets-brødkorn, gode lagerfaciliteter. Beliggende i Nordjylland.
Perfekte lagerfaciliteter og gamle kornarter: Eliselund
Avancerede lagerfaciliteter, avl af gamle kornarter som enkorn, emmer og spelt, tæt samarbejde med mælkeproducent. Beliggende i Sønderjylland.
Optimal udnyttelse af næringsstoffer: Jennelgaard
Et godt sædskifte og omhyggelig brug af efterafgrøder giver et maksimalt udbytte trods en begrænset mængde næringsstoffer. Beliggende på Falster.
Eget mølleri giver afgrøden større værdi: Kragegården
Formaler brødkorn på eget mølleri og giver dermed afgrøderne en stor merværdi inden de forlader gården. Beliggende på Fyn.
Baggrund og formål
Projekt Bedre Økologiske Udbytter tager udgangspunkt i, at den moderne økologiske gård er et system, der løbende skal trimmes for at modvirke potentielle tab af udbytte og/eller næringsstoffer. Desuden skal projektet bidrage til, at de økologiske planteavlere bevarer og videreudvikler deres positive miljøprofil, og det samler op på forskning og best practice på de medvirkende gårde.
I projektet indgår desuden to delprojekter, som nogle af de fem gårde har medvirket i:
- Forsøg med GPS-styrede jordprøver, som skal bidrage til optimeret gødskning af den enkelte mark.
- Forsøg med efterafgrøder. Erfaringerne fra forsøget er især relevante i lyset af, at danske økologiske landbrug fra 2021 skal klare sig uden tilførsel af konventionel husdyrgødning.
Deltagerne i projektet
Projektet ledes af rådgivningschef Sven Hermansen, Økologisk Landsforening. Desuden deltager andre konsulenter fra Økologisk Landsforening, seniorforsker Ib Sillebak Kristensen fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet og landmændene Jesper Andersen (Birkemosegaard), Per Bundgaard (Bundgaard), Kurt Jessen (Eliselund), Morten og Torben Matthiesen (Jennelgaard) og Kristian Andersen (Kragegården). Projektet blev sat i gang i 2010.
Hvor ikke andet er angivet, er teksterne på webtemaet udarbejdet af kommunikationskonsulent Per Henrik Hansen, www.perhenrik.dk
Oplæg fra Hellevad Vandmølle
Oplæg fra Nytårsmøde på Hellevad Vandmølle d. 10. + d. 14. januar 2013.
Oplæg
- Mikrobiel karbonisering, v/ Martin Bech, Økologisk Landsforening
- Den Økologiske investeringstøtte, v/ Rikke Kyhn, Landbrugrådgivnings Syd
- Aktuelt nyt om kvægbrug, v/ Kirstine Lauridsen, Økologisk Landsforening
Bilag
Sædskiftespillet
Fastholdelse og opbygning af kvælstof til de efterfølgende afgrøder er alt afgørende for succesfuld planteavl hos økologiske landmænd. Det nye planlægningsværktøj gør det lettere at planlægge et godt sædskifte og derved optimere driften.
Prøv sædskiftespillet (Findes også som brætspil. Bestil på 87 32 27 19).
Illustrerer planlægningen af et sædskifte
I forbindelse med projektet "Bedre Økologiske udbytter" har Økologisk Landsforening udviklet et værktøj, som på en simpel måde illustrerer planlægningen af et sædskifte. Det fremhæver vigtigheden af at tænke fremad, når sædskiftet planlægges og illustrerer de fire hovedelementer, der har indflydelse på kvælstof- og kulstofbalancen. Værtøjet er demonstreret på fem landbrugsskoler og på kurser for deltidslandmænd. Begge steder tog deltagerne godt imod det, og det gav anledning til mange udbytterige diskussioner om f.eks. principperne for fastholdelse og opbygning af kvælstof.
For Økologiske landmænd vil den begrænsende faktor i planteavlen ofte være den mængde af kvælstof, som er tilgængelig for afgrøderne. Økologer er derfor nødt til i langt højere grad at tænke på fastholdelse og opbygning af kvælstof til de efterfølgende afgrøder end konventionelle landmænd.
Efterafgrøder fastholder eller opbygger kvælstof, ukrudtsbekæmpelse øger risikoen for udvaskning og med de stramme krav for gødskning er det afgørende at gødskningen finder sted, når behovet er størst. Det er derfor vigtigt at tænke både hovedafgrøder, efterafgrøder, gødskning og ukrudtsbekæmpelse ind i planlægningen af sædskiftet, og her skaber det nye værktøj et godt overblik.
Læs mere:
Kløvergræs i gylle øger metan-udledningen
Flere økologiske planteavlere eksperimenterer med at blande kløver, kløvergræs eller lucerne i gylletanken, for at have tilstrækkeligt med kvælstof til rådighed for planterne i vækstperioden. Risikoen ved grøngylle er store udslip af klimagassen metan.
Nyt pilotfosøg i mini-gylletanke
Et forsøg fra Aarhus Universitet viser, at moderat tilsætning af kløvergræs til kvæggylle øger metanproduktionen. I de første par uger efter tilsætningen var udledningen af metan kraftigt forøget sammenlignet med udledningen fra almindeligt kvæggylle. Derefter var metanudledningen fra grøngyllen, lavere end udledningen fra kvæggylle.
Faldet i udledningen skyldes sandsynligvis, at der blev dannet et kraftigt flydelag på grøngyllen, der forhindrede omsætningen af kløvergræs til metan i den øverste del af gylletanken. Men omsætningen af kløvergræs er en forudsætning for at opnå mere kvælstof på opløst form. Hvis grøngyllen omrøres for at få gang i omsætningen, så stiger metanudledningen igen.
Bland grøngyllen om vinteren
Metan dannes ved at mikroorganismer nedbryder organisk materiale i gyllen under iltfrie forhold. Ved tilsætning af let omsætteligt organisk materiale, som f.eks. kløvergræs, øges metanproduktionen. Risikoen for metan-dannelse falder dog drastisk med faldende temperature. Ved en temperatur på 5 - 10° C er metanproduktionen lav. For at minimere klimabelastningen anbefales det derfor at opblandingen af grøngyllen udsættes til vinteren eller det tidlige forår.
Læs mere om forsøget og metanudledningen fra grøngylle:
Økologisk Landsforening står bag projektet, der er finansieret af Fødevareministeriets kvalitetsmærkeordning, EU og Promilleafgiftsfonden.
