Jennelgaard
Når man ikke har ret mange næringsstoffer til rådighed, gælder det om at passe godt på dem, man har. Derfor er der på Jennelgaard på Falster stor fokus på mellem- og efterafgrøder, og derfor var det oplagt, at bedriften i 2011-12 lagde jord til et forsøg med efterafgrøder og bekæmpelse af rodukrudt under projekt Bedre Økologiske Udbytter.
Læs om forsøget: Efterafgrøder er effektive imod tidsler
Olieræddike vigtig afgrøde
Behovet for at holde på kvælstoffet har gjort olieræddike til en vigtig afgrøde for brødrene Torben og Morten Matthiesen, som ejer Jennelgaard. Især spiller olieræddike en vigtig rolle efter dyrkning af konservesærter - en anden af specialiteterne på Jennelgaard.
Ærter som kvælstofmotor
Takket være den fede falsterske muld, det milde klima ved Østersøen og en kontrakt med Ardo A/S giver ærterne et godt udbytte, både målt i hkg og kroner. Og så fungerer ærterne som en kvælstofmotor, på samme måde som markerne med rødkløver til frø (se markplan under menupunktet Fakta om Jennelgaard).
- Efter ærter er der 80 - 100 kg N til rådighed i jorden pr. hektar. Med vores milde klima kan vi normalt høste de første dage i juli. Så holder vi jorden sort og harver nogle uger for at bekæmpe rodukrudt, og omkring første august sår vi olieræddike som mellem- eller efterafgrøde, fortæller Torben Matthiesen.
Halvanden meter på to måneder
Allerede efter et par måneder er olieræddiken kommet op i halvanden meters højde, boostet af det kvælstof ærterne har efterladt. På det meste af arealet får olieræddiken lov at stå vinteren over. Det bedste er en eller flere perioder med frost i løbet af vinteren, så de høje planter visner helt og bliver nemme at pløje ned i april.
Kvælstof nok til næste afgrøde
Efter nedpløjningen sås der vårbyg, uden yderligere gødskning. Byggen kan fint klare sig med det kvælstof, som olieræddiken har opsamlet og frigiver i den følgende vækstsæson. På en mindre del af arealet slås og pløjes olieræddiken ned allerede samme efterår, den er sået, hvorefter der sås foderhvede til fremavl. Udover at bruge olieræddiken som depot for kvælstof, dyrker brødrene Matthiesen også afgrøden som fremavl for DLF-Trifolium.
Forbereder sig på udfasning af konventionel husdyrgødning
Forsøget med efterafgrøder i 2011-12 er ikke mindst interessant i lyset af, at Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarers Økologisektion vil have udfaset brugen af konventionel husdyrgødning i økologisk planteavl inden 2021. Torben Matthiesen håber meget stærkt at det lykkes at udvikle metoder og teknikker, der kan kompensere for den konventionelle husdyrgødning.
Gylle til frøgræs
Hvis man ser isoleret på vores landbrugsvirksomhed, kan vi godt blive ved med at drive den uden konventionel gødning. Men det bliver meget svært med produktionen af frøgræs, for i den afgrøde har vi brug for gylle, og det kan vi ikke skaffe økologisk i denne her del af landet. Den økologiske hønsegødning, vi har til rådighed, giver en alt for uensartet N-tildeling til frøgræs, forklarer Torben Matthiesen. Jennelgaard har de seneste år årligt importeret 1200 ton svinegylle fra konventionelle naboer - en mængde der stiger til 2500 ton med en ny forpagtning af 53 hektar i 2013. Dertil kommer 500 ton økologisk hønsegødning, som bruges i andre afgrøder.
Spændende udfordringer
Selv om fremtiden kan se besværlig ud, og udfordringerne kan virke endog meget store, så er Torben Matthiesen glad for at være økologisk planteavler. Jennelgaard_luftfoto - Det er spændende at lære at gøre tingene på en anden måde, end man plejer. Og det er fantastisk inspirerende at have så mange forskellige afgrøder. Vores konventionelle naboer har jo kun tre eller måske fire afgrøder, men vi har ni. Det gør arbejdet meget interessant. - Vi lærer noget nyt hvert år. Og så bidrager vi til at holde jorden og grundvandet rent og fri for kemi. Det er rart at tænke på, siger han.
Fakta om Jennelgaard
Jennelgaard er en af de fem bedrifter, som er med i projektet Bedre udbytter i økologisk planteavl.
- Beliggende på Falster, nær Østersøen. Tung lerjord, JB 7 eller mere. Mildt klima.
- Drives af brødrene Torben (administrativ ledelse) og Morten (driftsledelse) Matthiesen. De to er femte generation på gården som de overtog i 2000. Økologisk drift siden 1998.
- 180 hektar i omdrift i 2012. Fra 2013 tilforpagtes yderligere 53 hektar.
- Intet dyrehold på gården. Import (i 2013) af 2500 ton konventionel svinegylle og 500 ton økologisk hønsegødning.
- Svinegyllen tildeles først og fremmest marker med frøgræs - engrapgræs og rødsvingel. Hønsegødningen harves ned før såning af vårafgrøder.
- Kvælstofsamlende afgrøder: Konservesærter og rødkløver. Desuden hvidkløver som efterafgrøde.
- Afsætning til Ardo A/S (konsumærter), Nielsen & Smith A/S (fremavlskorn), DLF-Trifolium (frø og olieræddike) samt økologiske husdyrproducenter (foderafgrøder).
Udbytter i 2012
Markplan 2013 - Tilforpagtning af 53 ha. som starter omlægning
Gerne fordoblet areal om 10 år
Hvad er din vision for bedriften om 10 år?
- Vi er allerede ved at udvide vores areal. Vi driver i dag (2012. red.) 180 ha, og fra januar 2013 tilforpagter vi yderligere 53 ha, som vi skal til at lægge om til økologi. Om 10 år håber jeg, at vi kommer op omkring 300 hektar. - Vi vil købe eller forpagte jord indenfor 4 - 5 km afstand, når der er mulighed for det. Gennem årene er vi blevet så dygtige til det, vi gør, at vi godt kan magte et større areal - også fordi vi har et godt samarbejde og maskinfællesskab med Kim Busk Jensen. Han er også økologisk planteavler og driver 160 ha syv km fra os.
- Hvordan ser du fremtiden for økologi i Danmark i et 10-årigt perspektiv?
- Det ser lovende ud. Det ser ud til, at der fortsat vil være et relativt højt prisniveau i korn, og jeg håber, at frøpriserne vil følge med op. - Men vi er spændt på, hvad man finder frem til med hensyn til udfasningen af konventionel husdyrgødning.
- Så udfasningen er jokeren i de kommende års udvikling?
- Ja. Jeg håber meget, at det bliver en fleksibel udfasning. Man kan for eksempel begynde med at udfase konventionel gødning i konsumafgrøder, og så vente med at gøre det i frø og foderafgrøder. - Her i Østdanmark, hvor der er langt mellem de økologiske husdyr, er der mange planteavlere, som vil få problemer, hvis man kræver fuldt stop for al konventionel gødning fra 2021. Der vil være nogle, som vil lægge tilbage til konventionel produktion. Især den økologiske frøavl vil få et stort tilbageskridt, forudser Torben Matthiesen.
Kommentar af konsulent Claus Østergaard, Økologisk Landsforening
Ejendom med robust system. Jennelgaard er en typisk planteavlsgård med frøavl og korn. Ved omlægning til økologi er bedriftens markplan suppleret med kvælstoffikserende specialafgrøder, som rødkløver til frø og ærter til konsum. Jennelgaard har fokus på efterafgrøder i sædskiftet og er meget markedsorienteret.
Det betyder, at der ikke er pladser i sædskiftet, hvor der ikke sælges afgrøder fra. Det giver en høj indtjening i hele sædskiftet, samtidig med at der er en god næringsstofforsyning fra hovedafgrøderne ærter til konsum og rødkløver til frø samt fra efterafgrøderne hvidkløver og olieræddike.
God balance
Der er på bedriften en god balance mellem kvælstofforbrugende afgrøder (korn, majs) og kvælstofsamlende afgrøder (rødkløverfrø og ærter). Samtidigt har bedriften både rækkeafgrøder (majs) og flerårige afgrøder (frøgræs og rødkløverfrø). Samlet giver det en god balance mellem enårige afgrøder, flerårige afgrøder, rækkeafgrøder og kvælstofsamlende afgrøder. Hermed opnår man på Jennelgaard et robust dyrkningssystem, hvor der både er styr på næringsstofferne samtidig med, at enkelte ukrudtsarter ikke får mulighed for at opformere sig ukontrollabelt.
Læs mere
- Forsøg med efterafgrøder
- Artikel fra Agrologisk: Gyllen er reserveret til frøgræsset
Links
Økologisk Landsforening står bag projektet, der er finansieret af Fødevareministeriets kvalitetsmærkeordning, EU og Promilleafgiftsfonden.
