Efterafgrøder er effektive imod tidsler

Efterafgrøder udsået efter høst af vårbyg har en god sanerende effekt på tidsler i marken. Det er en klar konklusion efter et forsøg på Jennelgaard i 2011-12, der blev gennemført som led i projekt Bedre Økologiske Udbytter.

En anden konklusion er dog, at i hvert fald efter et vådt efterår som det i 2011 var hvidkløver (sået som udlæg i foråret) en klart bedre efterafgrøde end olieræddike eller boghvede, vurderet ud fra det følgende års høst. Også hvidkløveren havde en god effekt på det genstridige rodukrudt.

Stubharvning mod tidsler

Endnu en konklusion er, at uanset efterafgrødernes fortræffeligheder, kan ingen af dem slå en mekanisk jordbehandling i form af fire gange stubharvning efter høst, når det gælder om at komme af med tidsler.

Og for det fjerde kan man konkludere, at olieræddike, som er høstet på en anden mark og derefter er blevet flyttet, snittet og spredt som grøngødning, har en gødningseffekt, der kan måle sig med olieræddike dyrket som efterafgrøde på marken selv.

De præcise resultater af forsøget fremgår af dette skema:

Tankevækkende forskel

Torben Matthiesen finder det tankevækkende, at der er så stor forskel på efterafgrødernes betydning for høsten det følgende år. - Vi lagde hvidkløveren ud i begyndelsen af maj, efter vi havde sået byg midt i april. Og vi kan se, at det har givet en klart bedre høst det følgende år, end de andre efterafgrøder har, siger han.

Efter forsøget er Torben Mattiesen varm på tanken om at fortsætte med hvidkløver som fast udlæg i vårsæd. - På et tidspunkt kan der selvfølgelig komme problemer med kløvertræthed i marken. Men det må vi så tage som en udfordring til den tid, mener han.

Vil vente med ploven

Fremover har han også planer om at kombinere kløveren med ekstra bekæmpelse af tidsler og andet rodukrudt på de værst ramte marker. Det skal ske ved at vente med at pløje marken ned til kort før såning i april. - For tidslerne kan ikke lide en jordbehandling i foråret, hvor de skal bruge energi til at vokse. Så det er et godt tidspunkt at ramme dem, lyder tankegangen.

For lidt med ét forsøg

Som tabellen viser, gav hvidkløver som efterafgrøde en god høst på 72 hkg byg det følgende år. Det var hele 54 procent mere end den næstbedste efterafgrøde - olieræddike - kunne præstere. Og 57 procent mere end boghvede. Alligevel vil konsulent Claus Østergaard, Økologisk Landsforening, ikke afskrive olieræddike og boghvede som efterafgrøder mellem to gange vårsæd på grundlag af det ene forsøg.

Meget vådt efterår

- I efteråret 2011 regnede det hele tiden, og det gav en dårlig fremspiring og vækst af efterafgrøderne sået efter høst. De blev også sået ret sent, fordi høsten blev forsinket af det våde vejr. Så man kan ikke dømme olieræddike og boghvede ude alene ud fra dette forsøg, mener han.

Men hvad, man kan se af forsøget, er, at efterafgrøderne har en stor effekt på mængden af tidsler. Det skyldes formentlig den jordbehandling, der er i forbindelse med etablering af efterafgrøden. - Desuden viser forsøget, at der under alle omstændigheder er en god effekt af at bruge hvidkløver som udlæg i vårsæd, tilføjer Claus Østergaard.

Olieræddike sås senest 5. august

Torben Matthiesen er enig i, at vejrforholdene i 2011 havde stor betydning for forsøgets resultater. - Men jeg mener alligevel, at hvidkløver er den gode efterafgrøde. For olieræddike skal helst etableres inden 4. eller 5. august, og det kan være svært at nå, hvis høsten er sen. - Det er bedst med udlæg af en kløversort, som ikke er for kraftig i vækst, for den skal helst ikke følge med afgrøden op, siger han.

Hønsegødning ramt af tørt forår

Mens efteråret 2011 var meget vådt, var foråret 2012 til gengæld ret tørt. Det er efter Torben Matthiesens opfattelse forklaringen på den relativt beskedne effekt af den hønsedybstrøelse, der i november 2011 blev pløjet ned på den ene af de syv forsøgsparceller. Her var det følgende års udbytte knap 54 hkg/ha, mod godt 72 hkg/ha på hvidkløver-parcellen. - Hønsegødning har ganske vist et stort indhold af total-N, men en stor del af det er bundet som organisk kvælstof. Og der skal være en vis fugtighed, før det kan frigives, så planterne kan udnytte det, forklarer han.

Harven er tidslernes fjende

Foruden forsøgsmarker med efterafgrøder var der på Jennelgaard i 2011-12 også en mark, hvor der blev lavet forsøg med forskellige former for bekæmpelse af tidsler. Her var det tydeligt, at tidsler kan bekæmpes meget effektivt med fire gange stubharvning efter høst.

Billedet viser en bygmark, hvor den højre del fik sådan en behandling året før. Den venstre del er et kontrolareal, hvor tidslerne ikke blev bekæmpet. Det ses tydeligt, at den tornede plante stortrives i venstre del, mens den er praktisk talt væk, hvor den fik harven at mærke fire gange.

Harvning umiddelbart efter høst

- Det er vigtigt, at man kommer i gang med behandlingen straks efter høst. Det optimale er, at harven kører ind på marken i den ene ende, lige så snart mejetærskeren kører ud i den anden ende, siger Torben Matthiesen. Behandlingen skal gentages, så snart tidslerne begynder at etablere sig igen efter harvningen. I august vil det sige allerede efter 10 - 12 dage. Længere hen på efteråret kan der være længere mellem behandlingerne.