Kragegården
Mølle mangedobler kornets værdi
Bag maleriske gamle kampestensmure i en længe på Kragegården på Midtfyn gemmer sig en lille fødevarevirksomhed, der har fået godt fat i mange moderne forbrugere, selv om den bygger på traditioner, der er lige så ældgamle som byggestilen i det hus, den står i.
Eget mølleri siden 2007
Maskineriet til Økomølleriet på Kragegården, som der er tale om, blev købt og installeret af gårdens ejer Kristian Andersen i 2007. Hans mål er, at alt brødkorn, der høstes på Kragegårdens marker, skal formales på Økomølleriet og dermed have mangedoblet sin værdi, inden det forlader matriklen.
Og det går godt med at nærme sig målet. - Vi har haft en pæn vækst hvert år. Det første år solgte vi mel svarende til avlen fra syv hektar. Nu er vi oppe på at male omkring 150 tons mel om året, svarende til avlen fra omkring 120 hektar, fortæller Kristian.
Hjemmeside med netbutik
Tilmed er den høje stabile vækst i salget kommet, uden at Kristian har gjort noget nævneværdigt for at markedsføre sine produkter. Han har fået et webfirma til at producere hjemmesiden kragegaarden.dk, der også fungere som netbutik; men har ellers hverken købt annonceplads eller brugt tid på opsøgende salgsarbejde.
Kunderne kommer selv
- Kunderne er kommet af sig selv. Enten fordi de har hørt om os fra andre, eller fordi de har fundet os på nettet. En del af salget sker direkte fra gården eller gennem netbutikken, en anden del er via andre gårdbutikker og specialbutikker. - Desuden har vi et godt salg til restauranter, specialbagerier og andre storkunder over hele Danmark. På det seneste har vi især fået flere bagere som kunder, fortæller Kristian.
Fem-dobling af pris ved at formale selv
De konsumafgrøder, som Kristian endnu ikke kan afsætte som forarbejdede produkter, bliver solgt til møllen Aurion og andre aftagere af økologiske og biodynamiske kvalitetsprodukter. Ved salg af 1 kg uforarbejdet brødkorn får Kristian 2,40 kr. eller mere i kassen (i november 2012). Men prisen er mere end fem gange så høj, nemlig omkring 13 kr. pr. kg, når det er fuldkorns-hvedemel, der bliver båret ud af den gamle kampestens-længe. - Men så skal man også huske, at der ligger meget arbejde i at køre et lille mølleri som det her, tilføjer Kristian.
Kvalitet fra stenkværn
Den store interesse fra kundernes side hænger utvivlsomt sammen med kvaliteten af de produkter, der kommer ud af Økomølleriet. En af faktorerne bag den gode kvalitet er selve mølleriet. Melet bliver malet på en stenkværn, der - i modsætning til industriens valsemøller - formaler den vitaminrige kim med i melet.
Formaler på bestilling
Når kimen er malet med, kan melet relativt hurtigt harske, og friskheden har dermed stor betydning for kvaliteten. Den sikres ved, at kværnen kun kører, når der er bestillinger på mel, så der ikke kommer til at ligge færdigvarer på lager.
Skånsom behandling
Desuden gør Kristian Andersen en dyd ud af at behandle korn og mel så skånsomt som muligt. For eksempel har han justeret kværnens hastighed, så den ikke varmer melet mere op end højst nødvendigt. - Vi vil ikke have melet til at blive varmere end 20 - 30 grader. I industrien bliver produkterne meget varmere under processen, og så køler de det ned ved at blæse i det. Men så ilter melet, og det mister dermed kvalitet og holdbarhed, forklarer han.
I lære hos sælger
Møller-håndværket lærte Kristian af Bent Hvenegaard, som han købte mølleri-udstyret af i 2007. Den gang havde Bent og Sylvia Hvenegaard Lassen selv produceret og solgt mel fra deres ejendom Hvenegaard i Rynkeby i en lang årrække. Ved handlen med Kristian havde anlæggets ældste dele over 40 år på bagen, men løbende bliver de forskellige dele skiftet ud og fornyet.
- For at jeg kunne få lov at købe det, krævede Bent simpelthen, at jeg skulle i lære hos ham en dag om ugen i et halvt år. På den måde fik jeg lært håndværket og alle de små fif, inden jeg overtog mølleriet, fortæller Kristian.
Kvaliteten begynder på marken
Foruden stenkværnen og formalingsprocessen skyldes kvaliteten af Økomølleriets produkter også markdriften. I stedet for moderne højtydende hvedesorter er det hovedsageligt gamle sorter som Dragon og Uhre, der fylder på markerne.
De vil aldrig kunne komme op på de 10 ton udbytte pr. hektar, som moderne sorter kan. For eksempel har vinterhveden Uhre et loft på 4 - 5 tons, uanset hvor meget kvælstof, man giver den. Til gengæld giver både den og vårhveden Dragon en rigtig god bagekvalitet, siger Kristian.
Også nyere sorter
Han har dog også nyere sorter på en del af arealet og har for eksempel dyrket Vignet i 2012. Ud fra analyser af protein, gluten og faldtal blander han kornet inden formalingen, så melet får en ensartet og høj kvalitet, hver gang kværnen sættes i gang. Foruden hvede dyrker Kristian også spelt og de gamle rugsorter Petkus og Svedjerug. - Det er efterspørgslen på mel fra møllen der bestemmer afgrøderne på marken, fortæller han.
Har lagt om til over til biodynamisk drift
Landbruget på Kragegården er i 2012 fuldt omlagt til biodynamisk drift (se mere på undersiden Fakta om Kragegården). Som led i omlægningen har Kristian indstillet den import af konventionel svinegylle, som han benyttede førhen. Frem til 2007 fik han 70 kg N/ha i gylle fra konventionelle naboer, i 2011 var det skåret ned til 40 kg/ha; og fra og med 2012 er importen nul.
Har kostet udbytte
Fraværet af gyllen kan ses på udbytterne. De er gået ned fra førhen 4 - 5 ton pr. hektar til under 3 ton efter omlægningen. Kristian er dog overbevist om, at udbytterne vil stige igen. - Det er ligesom den gang, vi lagde om fra konventionel drift til økologi. Det var som om, jorden fik en kold tyrker, og udbytterne faldt meget.
Men så begyndte de at stige igen. Jeg er sikker på, at det samme vil ske nu. Jeg undersår kløver i alle kornafgrøder, og sammen med andre kvælstofsamlende afgrøder og hjælp fra humus- og kiselpræparaterne skal det nok få kvælstofpuljen op igen, mener han.
Foretrækker rødkløver
Rødkløver er hans foretrukne art som udlæg i kornet. - Den har det bedste optag af kvælstof og er god til at konkurrere med ukrudtet, lyder begrundelsen. I marker med vårsæd er det dog nogle gange hvidkløver, der bliver undersået. - For hvis det er en lidt tynd afgrøde, kan rødkløveren blive for kraftig, så den næsten kvæler afgrøden, forklarer Christian.
Kvælstof fra køer og hestehold
Foruden kløver og andre kvælstofsamlende afgrøder (se Fakta om Kragegården) er også dyreholdet på bedriften leverandør af kvælstof til markerne. I stald og på græsmarker er der cirka 30 køer af blandet race med opdræt, som Kristian selv holder som kødkvæg. Desuden udlejer han staldplads til 30 - 40 islænderheste, hvis gødning også bliver brugt på Kragegården.
Fakta om Kragegården
Kragegården er en af de fem bedrifter, som er med i projektet Bedre udbytter i økologisk planteavl.
- Beliggende i Havndrup nær Ferritslev og Ringe på Fyn.
- Slægtsgård som siden 1982 er drevet af Kristian Andersen, hvis fulde navn er Rasmus Kristian Andersen. Han er født i 1958 og er 8. generation på gården.
- Tre medarbejdere ansat på bedriften, inklusive mølleriet.
- Økologisk drift siden 1986. Omlægning til biodynamisk drift påbegyndt 2009 og afsluttet i 2012.
- Driver i alt 278 ha, hvoraf 191 ha er forpagtet.
- Dyrehold: Cirka 40 dyreenheder: Omkring 30 køer af blandet race med opdræt og cirka 35 opstaldede islænderheste.
- Gødning: Forfrugtværdi fra kløver/kløvergræs/ærter og efterafgrøder, gødning fra egne kreaturer og opstaldede heste.
- Sædskifte*:
- År 1: Kløvergræs, rød- og hvidkløver til frø, foderærter
- År 2: Grøntsager (rosenkål og peberrod), kartofler
- År 3: Vårhvede, blandt andet Dragon og Øland, og vårspelt
- År 4: Vinterspelt og vinterhvede (Uhre)
- År 5: Rug (Petkus og Svedjerug)
* De fem afgrødetyper i sædskiftet optager hver cirka 20 procent af det samlede areal. Hvis der kan findes afsætning til det, er det planen at øge arealet med frøkløver, så markerne med kvælstofsamlende afgrøder kommer op på 25 til 40 procent af det samlede areal. Kornafgrøderne undersås med kløver. Efterafgrøder (vikke, sennep, ræddike) sås efter kartofler og andre afgrøder som efterlader kvælstof i jorden.
Udbytter i 2012 (omtrentlige tal for udvalgte afgrøder)
Lagerforhold
Tørreri af gennemløbstypen. Kapaciteten er op til 80 hkg/time, men der tørres kun op til 50 hkg/time. Alt korn tørres ned til 12 procent vand.
- Planlager med plads til 7500 hkg korn, svarende til næsten hele avlen.
- Små siloer med plads til 100 tons korn, forbeholdt korn til eget mølleri
- Renseri: Alt korn køres gennem soldrenser (til at tage små ukrudtsfrø) og aspiratør (som blæser strå og andre lette materialer væk). Korn til møllen køres desuden gennem Damas soldrenser med både blæser, stenfælde og magneter.
Mølleri
Stenkværn. Anlæg købt brugt i 2007, dele af det formentlig omkring 50 år gammelt. Kapacitet op til 1 ton mel pr. dag.
Produktudvikling de kommende år
Når Kristian forestiller sig udviklingen på Kragegården 10 år frem i tiden, tænker han på tæt sammenhæng mellem markdrift og mølleri og udvikling af nye produkter. - Jeg håber, at vi vil blive i stand til fuldstændigt at afsætte vores egen kornavl som forarbejdede produkter. Måske vil jeg også købe nogle specielle varer ind til mølleriet. For eksempel durum, som det er svært at dyrke her på Midtfyn.
Stille og rolig udvikling
- Jeg forestiller mig en stille og rolig udvikling og har ikke noget ønske om at få mere jord og blive større på den måde. - Men jeg kan forestille mig nye tiltag i form af produktudvikling. For eksempel er vi begyndt at lave müsli og melblandinger med tang.
Den rigtige retning
- Når jeg tænker på fremtiden for dansk økologi, synes jeg det ser positivt ud. - Men det er også meget nødvendigt at økologien udvikler sig. Jeg har været økolog siden 1985-86, og det kan egentlig godt undre mig, at vi ikke er kommet længere, end vi er. - Den gang troede vi, at det ville gå meget hurtigere med omlægningen. Alligevel er jeg helt sikker på, at vi går i den rigtige retning, siger Kristian Andersen.
Kommentar af konsulent Christian Petersen, Økologisk Landsforening
Ekstensiv markdrift og høj grad af forædling Fra starten var Kragegården en malkekvæggård som ( næsten ) alle brug i Danmark har været. Kristian har så taget skridt til at ændre på forædlingen via grøntsager og gamle kornsorter til et mølleri I 2007.
Alle økologiske/biodynamiske bedrifter er underlagt de samme principper hvad angår sædskifte. På bedriften praktiseres høj forædlingsgrad med en ekstensiv markdrift. I markdriften er der speciel fokus på konsumkvalitet og dyrkningssikkerhed. Med biodynamikken er der mulighed for at tilføre produkterne yderligere kvalitet ved anvendelse af præparaterne og ved at følge vejen med en højere andel af kløver og kløvergræs i sædskiftet.
Erfaringer har vist, at det høstede udbytte på hele ejendommens salgsafgrøde er konstant, uanset om man har 20, 25, eller 33 % kløver/kløvergræs i sædskiftet, når ikke man importerer gødning og kun har et forholdsvis lille dyrehold. Jo lavere kvælstof input, jo større krav stilles der til sædskiftets robusthed.
Læs mere
- Artikel fra Maskinbladet: Giver frivilligt afkald på kvælstof til brødkorn
Links
Økologisk Landsforening står bag projektet, der er finansieret af Fødevareministeriets kvalitetsmærkeordning, EU og Promilleafgiftsfonden.
