Eliselund

20. november 2012

På Eliselund i Sønderjylland har Kurt Jessen fokus på høj kvalitet, både når det gælder markdriften og oplagringen efter høst. Det sidste sker i et stort indendørs siloanlæg.

Kurt Jessen tager hånd om kvaliteten - også efter høst.

Det er godt at høste konsumkorn af høj kvalitet. Men det er endnu bedre, hvis man også kan rense og tørre kornet optimalt og dernæst have det på lager helt frem til den dag, hvor aftageren har brug for det. Eller til den dag hvor prisen er bedst.

Det er tankegangen bag de imponerende lagerfaciliteter på den økologiske og biodynamiske planteavlsbedrift Eliselund, lidt nord for Haderslev, ejet og drevet af Kurt Jessen.

Den 14 meter høje lade med kornlageret er umiddelbart det mest synlige tegn på, hvor målrettet Kurt arbejder med at levere den bedst tænkelige vare.

Derudover arbejder han i marken med forskellige tiltag, der går ud på at kombinere lavt input af næringsstoffer, høj kvalitet af afgrøden og efter forholdene gode udbytter. Mere om det i sidste del af denne artikel.

10 stålsiloer i lade

Men først et kig ind i den 680 kvadratmeter store kornlade, hvor Kurt har installeret 10 stålsiloer, et renseri og to tørrerier. Hele anlægget er integreret, så afgrøderne befinder sig inde i et lukket system fra det øjeblik, hvor de bliver læsset af i påslaget. Det giver sikkerhed for, at ingen gnavere, fugle eller andre sultne dyr kan få adgang til de gode sager. Gennem rør, hvoraf nogle er støbt ned i betongulvet, bliver kornet fra påslaget transporteret til renseriet og derefter til et af tørrerierne, inden det ender i en af siloerne.

Undgår omhyggeligt kondensvand

Foruden beskyttelse mod skadedyr havde også forebyggelse af kondensvand høj prioritet, da Kurt udtænkte og byggede anlægget i 2004. Det er således for at undgå kondens, at han har valgt den utraditionelle løsning at bygge stålsiloer inde i en bygning.

- Når en silo står ude i det fri, vil der tit dannes kondensvand langs siderne på grund af temperaturforskelle mellem inder- og ydersiden. Det undgår jeg, når siloerne er beskyttet af en bygning. - Hvis en silo bare er til foderkorn, der løbende udskiftes, så er en smule kondens ikke noget problem. Men når jeg skal opbevare det samme korn i siloen i mange måneder, så dur det ikke, at en del af det bliver fugtigt, forklarer Kurt.

Luften suges igennem kornet

Også i konstruktionen af tørringsanlæggene og beluftningen af siloerne er der tænkt på forebyggelse af kondens. Begge foregår ved at luften suges op igennem kornet, mens den de fleste andre steder bliver blæst igennem. - Ved sugning bliver luftstrømmen mere diffus, og der er ikke den risiko for små områder, hvor luften ikke kommer til, som der er, når man blæser, fortæller Kurt.

Mange nicheafgrøder

De mange siloer passer perfekt til Kurts markdrift, der er baseret på dyrkning af en række forskellige højværdi kornarter og -sorter til forskellige aftagere. Se mere under Fakta om Eliselund. Blandt andet har han kontrakter med møllen og bageriet Aurion i Hjørring om avl af gamle arter som enkorn og emmer.

Disse stamfædre til hvede giver kun et beskedent udbytte målt i ton og tønder, men en del forbrugere er villige til at betale en høj pris for varerne. På grund af de gode lagerfaciliteter kan Kurt opbevare høsten, indtil Aurion får brug for den i produktionen af mel. Det gør ham til en attraktiv samarbejdspartner for møllen.

Sennep og kløver som efterafgrøder

Imellem de forskellige hovedafgrøder bruger Kurt gul sennep og hvidkløver som efterafgrøder. Det er de to bedste arter til formålet på hans jord og med hans produktion, har han erfaret. - Gul sennep har en god forfrugtsværdi med meget kvælstof til den efterfølgende afgrøde. Og så vokser den hurtigt, så den konkurrerer godt med ukrudtet, hvis den bare bliver sået straks efter høst, fortæller han.

Et ufrivilligt forsøg

Betydningen af den tidlige såning fik han til fulde bekræftet ved et ufrivilligt forsøg i 2011. - 3. august var jeg i gang med at så gul sennep. Men det begyndte at regne, da jeg kun var kommet gennem halvdelen af marken, og så regnede det de næste tre uger. Først da det holdt op, kunne jeg så resten af marken til.

- Resultatet var, at den sidst såede halvdel voksede en halv meter mindre end den anden, og at den blev ved at være grøn, mens den først såede del blomstrede fint. Det følgende år, hvor jeg havde Ølandshvede på marken, var der meget mere ukrudt og mindre udbytte på den del af marken, hvor senneppen var blevet sået sent, fortæller Kurt.

Hvidkløver fra spildfrø

Når han ikke sår gul sennep som efterafgrøde, lader Kurt bare marken ligge efter høst, og så spirer hvidkløver og græs frem som en gratis efterafgrøde. Hvidkløveren kommer fra spildfrø fra tidligere års kløvergræs på marken. Især i forbindelse med andet slæt spildes der mange frø, som kan ligge i jorden og være spiredygtige i årevis.

Ensilage til stude

Udover at give en god forfrugt til næste års afgrøde, er den selvsåede kløver og stubresterne også rigtig god som ensilage til Kurts 160 stude. - Efter høst af hovedafgrøden lader jeg marken ligge med til 1. oktober, og så tager jeg et slæt på stubmarken. Det giver en rigtig god kløvergræs-ensilage, som jeg wrapper. Ved udfodringen blander jeg den med første slæts ensilage, som jeg har liggende i en plansilo. Den blanding er studene rigtig glade for, siger Kurt.

Stude fra samarbejdspartner

Studene køber han tre måneder gamle, blandt andet fra den biodynamiske mælkeproducent Niels Jørgen Rasmussen. Også staldgødning (dybstrøelse) aftager Kurt fra Niels Jørgen Rasmussen, mens der går halm den anden vej. Desuden klarer Kurt arbejdet med at sprøjte Niels's marker med de biodynamiske præparater.

Nedfælder gylle i korn

Foruden dybstrøelsen fra Niels' køer og sine egne stude gødsker Kurt også med indkøbt økologisk kvæggylle. - I 2012 er jeg begyndt at nedfælde al gyllen i afgrøderne, både i vinter- og vårsæd. Også uanset om der er udlæg i marken eller ej. Det kan udlægget fint klare, lyder Kurts erfaring. Til nedfældningen bruger han en græsmarksnedfælder. - Det er både for at få bedre udbytter og mindre lugtgener fra gyllen. Det fungerer utroligt godt, tilføjer han.

Udlæg af kløvergræs efter høst

Endnu et nyt tiltag på Eliselund er udlæg af kløvergræs efter høst, kaldet sensommerudlæg. - Det er jeg begyndt at gøre bagerst i sædskiftet, når der efter tre - fire år med korn skal være nogle år med kløvergræs på marken. Det kan være efter alle slags kornafgrøder, og det fungerer fint, fortæller Kurt.

Den gule sennep som efterafgrøde afslører hvor meget kvælstof, der er tilbage i marken efter høst.

De to billeder er taget samme dag sidst i november, og ligeledes blev senneppen på de to marker sået samme dag i begyndelsen af august. Billedet til venstre viser en mark, hvor årets afgrøde var vårhvede gødsket med dybstrøelse. Hveden har langt fra udnyttet alt kvælstoffet, men har efterladt en god del til senneppen. Billedet til højre er fra en mark, hvor der i år var vinterspelt, og året før havre. Begge afgrøder gav et godt udbytte, så der er ikke meget kvælstof tilbage til efterafgrøden.

Fakta om Eliselund

Eliselund er en af de fem bedrifter, som er med i projektet Bedre udbytter i økologisk planteavl.

Beliggende i Sønderjylland, mellem Haderslev og Christiansfeld. Lerjord, JB 6, enkelte marker JB 5 eller 7.
Er siden 1982 blevet drevet af Kurt Jessen (født 1956), som er 8. generation på slægtsgården. Omlagt til økologisk drift i 1995. Omlægning til biodynamisk drift påbegyndt i december 2010, jorden fuldt omlagt i 2012.
220 hektar. Heraf 211 ha i omdrift og 9 ha vedvarende græs.
Dyrehold: Cirka 160 stude, indkøbt som tre-måneders kalve hos økologiske mælkeproducenter.
Gødning: I gennemsnit 67 kg N/ha fra studene og fra 1500 tons indkøbt økologisk gylle. Desuden forfrugtværdien fra kløvergræs.

Markplan 2011:

8,9 ha vedvarende græs
10,8 ha vinterenkorn
12,8 ha våremmer
14,7 ha lucerne
23,4 ha havre (Pergamon og Dominik)
41,2 ha vinterspelt (Oberkulmer Rotkorn)
48,5 ha vårhvede (Øland, Dragon og Dalar)
70,7 ha kløvergræs

Udbytter, i gennemsnitligt år, cirka:

Hvede: 4,0 ton/ha.
Havre: 5,0 ton/ha.
Byg: 4,0 ton/ha.
Enkorn: 1,5 ton/ha.
Emmer: 2,5 ton/ha.
Spelt (inkl. skaller): 3,5 ton/ha.
Lagerforhold: 10 stålsiloer med samlet kapacitet på over 1000 ton korn, kornrenseri og to tørrerier. Både siloer, renseri og tørrerier står inde i lade.
Salg til Aurion, Skærtoft Mølle, Dalby Mølle og andre aftagere af økologisk kvalitetskorn.

Flere afgrøder på samme areal om 10 år

Når Kurt Jessen forestiller sig, hvordan Eliselund ser ud i år 2022, ser han for sig en bedrift med endnu flere nicheafgrøder end i dag på samme areal.

Bedriften vil fortsat være biodynamisk med samme produkter som i dag. Vi har ikke brug for mere jord, men jeg vil meget gerne udvide med flere afgrøder. Det kunne for eksempel være grøntsager eller frugtavl. Det skal være flere nicheprodukter, som er målrettet forbrugernes behov, lyder visionen.

Areal til grøntsager

Kurt har dog ikke ambitioner om selv at gå i gang som grøntsagsavler. Men i 2013 stiller han 3000 kvadratmeter til rådighed for en ung mand fra Haderslev by, som vil forsøge sig med det. Foreløbig er aftalen kun for et år.

Nye kræfter skal til

Kurt ser ikke sig selv i spidsen for bedriften i 2022: - Om 10 år er jeg 66 år og er nok gået på pension. Men jeg vil temmelig sikkert fortsat arbejde med landbrug, gerne som medhjælper og sparringspartner her på gården. Men der skal nye kræfter og nye ideer til.

Større efterspørgsel efter gode råvarer

Strategien med at få endnu flere nicheafgrøder til konsum hænger sammen med Kurts forventninger til, hvordan økologien generelt vil udvikle sig i Danmark. - Jeg tror, at mange forbrugere i højere grad vil gå efter gode friske nordiske råvarer og selv stå for madlavningen, i stedet for at købe varer fulde af E-numre, siger han.

Økologisk og biodynamisk vækst

Selv om Kurt forventer, at udfasningen af konventionel gylle vil bremse omlægningen til økologi for en tid, regner han med, at efterspørgslen efter økologiske varer vil vokse, og dermed også produktionen. - Og jeg tror helt klart også, at det biodynamiske vil vokse. Jeg kan mærke en stigende efterspørgsel fra mine egne aftagere, og flere og flere virksomheder bliver godkendt til at forarbejde biodynamiske produkter. Der er også mange økologiske landmænd, der står på spring til at lægge om til biodynamisk drift, fortæller Kurt.

Kommentar af konsulent Christian Petersen, Økologisk Landsforening

En harmonisk ejendom Eliselund har siden midten af halvfemserne udviklet sig fra at være en harmonisk bedrift med mælkeproduktion og moderne løsdriftsstald til i dag at være en harmonisk biodynamisk planteavlsejendom med en væsentlig studeproduktion og nabosamarbejde.

Stabile udbytter med lavt gødningsniveau

Tidligere udnyttede man på bedriften alle muligheder for at modtage de tilladte mængder af konventionel organisk gødning, men over årene har bedriften arbejdet sig hen mod et væsentligt lavere gødningsniveau. Sædskifte, kløvergræs og et nøje valg af salgsafgrøder har gjort det muligt at opretholde stabile udbytter, selv om gødningsniveauet ligger væsentlige lavere end tidligere.

Professionelle forhold til opbevaring

Samtidig er der etableret meget professionelle opbevaringsforhold. Ejendommen er gearet til at løse specialopgaver ved særlig efterspørgsel fra forarbejdende virksomheder. I de senere år er den konventionelle husdyrgødning udfaset, og siden 2011 anvendes der 100 procent økologisk/biodynamisk gødning på bedriften.

Svært at undgå pløjning

De seneste år har det været forsøgt at dyrke en del af markerne uden pløjning. Det er sket ud fra den filosofi, at efterafgrøder og markmanagement tilgodeser jordens frugtbarhed og reducerer tab af næringsstoffer og miljøbelastning, når der ikke pløjes; også uden at rodukrudtet tager overhånd. Men den strategi har ikke vist sig farbar i år med megen regn både sommer og efterår. Under de forhold får ukrudtet for let spil uden pløjning. Til gengæld er der fordele ved at lade ploven blive i maskinhuset i mere tørre år.

Læs mere

Artikel fra Agrologisk: Bedrift helt tilpasset nicheavl