Frøbårne sygdomme
I eksempelvis Sverige har såsædsproducenterne investeret store summer i at udvikle både varmebehandlingsanlæg og biologiske bejdsemidler, og de anvendes udbredt til den økologiske såsæd.
Danske såsædsproducenter har intet gjort i den retning, men følger til gengæld en konsekvent strategi om, at inficeret såsæd kasseres. I Danmark har vi et meget velfungerende system med analyser af dansk økologisk såsæd, som sikrer, at dansk certificeret såsæd er stort set fri for frøbårne sygdomme.
Ansvaret skal tages alvorligt
Bruger man sit eget korn som såsæd, eller importer man såsæd fra andre lande, så overtager man selv ansvaret for, at såsæden er fri for frøbårne sygdomme. Og det er helt afgørende, at man tager dette alvorligt. Er man det mindste i tvivl, bør man indsende en repræsentativ prøve af sit korn til analyse på eksempelvis Plantedirektoratet eller OK-laboratoriet. Analyserne giver et forbavsende godt billede af såsædens sundhedsstatus, og er marken mere end blot nogle få hektar, så er det en billig forsikring, i forhold til den risiko man løber ved ikke at gøre det. Laboratorierne kan oplyse om, hvilke sygdomme det er relevant at analysere for i den pågældende afgrøde.
Typer af frøbårne sygdomme
Grundlæggende er der to-tre typer af frøbårne sygdomme:
- De spiringskadende sygdomme som eksempelvis Fusarium, som primært er afhængige af vejret om sommeren og af høstforholdene.
- De specifikke frøbårne sygdomme som eksempelvis stinkbrand i hvede og stribesyge i byg, som opformeres over flere år før de bliver et problem. Disse er primært afhængig af sorternes resistens og af jordtemperaturen lige efter såning.
- Og så er der nogle bladsygdomme, som er lidt en mellemting, eksempelvis bladplet og skoldplet i byg og brunplet i hvede.
Rust, meldug og gråplet (Septoria tritici) er derimod ikke frøbårne, så dem behøver man ikke tage specielt hensyn til i denne forbindelse.
Almindelig god kvalitet
Man bør altid sikre sig, at det korn, der anvendes til såsæd, er af en almindelig god kvalitet. Hvis marken er i et godt sædskifte, er velgødet men uden lejesæd, er høstet så snart den er moden, og hvis der ikke er konstateret bladplet af betydning i marken, så er der sjældent problemer med de spiringskadende svampe eller bladsygdommene med mindre vejret har været fugtigt hele sommeren. Planlægger man at bruge egen såsæd gennem flere år, så bør man vælge sorter med resistens mod de sygdomme, som opformere fra år til år. Det drejer sig om stribesyge, bladplet og nøgenbrand i byg og om stinkbrand i hvede. Havre og rug angribes sjældent af andet end spiringsskadende svampe.
Gamle sorter ikke særligt resistente
Nogle har en forventning om, at gamle sorter er mere resistente end moderne sorter. DET PASSER IKKE! Nogle sorter er mere resistente end andre, og det gælder både moderne og gamle sorter. Men troen på, at de gamle sorter er udviklet til at blive dyrket uden brug af sprøjtemidler, er ingen garanti for, at de er resistente mod de sygdomme, der er aktuelle i dag. I gamle dage blev sygdommene holdt i ave af en høj grad af mangfoldighed indenfor marken.
Landsorter er i virkeligheden meget komplicerede sortsblandinger, hvor i hvert fald epidemiske bladsygdomme sjældent optræder,men de fleste gamle sorter, som er aktuelle i dag, er ikke landsorter, men rendyrkede linier, som er udvalgt fra landsorter. Heri er der ikke længere den oprindelige mangfoldighed, og dermed heller ikke nogen beskyttelse mod sygdomme. Der er masser af eksempler på alvorlige angreb af frøbårne sygdomme i gamle sorter, så der er ingen grund til at sænke paraderne, bare fordi sorterne er gamle.