Såsæd af særlige sorter

Man kan ikke bare ringe til grovvaren efter såsæd, hvis man som landmand vil dyrke en gammel sort eller en anden særlig sort, der ikke er med på den officielle sortsliste. I stedet må man gå andre veje.

Der kan være mange grunde til, at man ønsker at bruge gamle kornsorter eller andre sorter, som ikke er i almindelig handel.

Mange af sorterne har en særlig kvalitet, som ikke findes i almindelige sorter, eller det kan være fordi, man ønsker at bidrage til at øge den genetiske diversitet og frigøre sig fra de konventionelle såsædsfirmaers monopolagtige position. Uanset hvad så vil man som landmand stå med det problem, at der skal skaffes noget såsæd.

Små portioner kan let skaffes

Såsæd kan som regel skaffes i små portioner uden problemer. Henvender man sig til en genbank, kan man normalt få udleveret 100-200 kerner gratis. NordGen, som er den nordiske genbank, opbevarer de fleste sorter, som har været dyrket i Danmark i de sidste 100 år. Finder man ikke her, hvad man skal bruge, kan man prøve andre genbanker. På Mørdrupgård dyrker man mange af de gamle kornsorter. Ikke så mange som i genbankerne, men til gengæld kan man herfra skaffe mange af sorterne i større mængder, end det er muligt fra genbankerne.

Reglerne for såsæd

Reglerne for anvendelse af ikke certificeret såsæd er, at man altid gerne må bruge egen såsæd, uanset hvor det oprindeligt kommer fra. Men man må ikke købe, sælge eller forære såsæd væk, som ikke er certificeret. For at blive certificeret skal sorten være optaget på den europæiske sortsliste. Indenfor EU er det altså i almindelighed ikke lovligt at skaffe såsæd af gamle sorter eller andre sorter, som ikke er på den aktuelle sortsliste. Heldigvis er der nogle undtagelser, som man kan benytte sig af. Korn fra genbanker og andre små mængder til forsøgsformål er undtaget fra såsædsdirektivet. Første gang man dyrker noget korn, som ikke er på sortsliste, må det vel altid siges at være en afprøvning, i og med at sorterne ikke er afprøvet i opdaterede officielle sortsforsøg.

Lovligt at opformere til egen bedrift

Første gang man dyrker noget, er der altså ikke noget problem, blot omfanget er så begrænset, at man kan argumentere for, at det er en afprøvning. Herfra kan man tage såsæd fra til brug på egen bedrift, det er der heller ikke nogen juridiske problemer ved. Problemet er kun, hvis man hvert år indkøber større mængder, så det meget tydeligt er en direkte omgåelse af såsædslovgivningen. Der er ikke nogen aktuelle eksempler på, at Plantedirektoratet har grebet ind, men principielt er det altså ikke lovligt at indkøbe såsæd af gamle sorter hvert år. Heldigvis ved de godt i Plantedirektoratet, at den europæiske såsædslovgivning er i strid med internationale konventioner om både landmænds rettigheder og om sikring af den biologiske mangfoldighed. Men samtidig har direktoratet jo til opgave at sikre, at lovgivningen overholdes.

Ekstra kontrol med økologer

Økologiske landmænd er i en særlig situation med hensyn til anvendelse af gamle sorter. Det vil næppe nogen sinde blive opdaget, hvis en konventionel landmand køber korn af en gammel sort og bruger den til såsæd. Men Plantedirektoratet kontrollerer nidkært anvendelsen af såsæd hos økologiske landmænd for at sikre, at der ikke anvendes konventionelt såsæd, og i den forbindelse vil det komme frem, at der er anvendt ikke certificeret såsæd.

Selvom såsædskontrollen og økologikontrollen hører ind under to forskellige kontorer i Plantedirektoratet, kan man altså rende ind i en emsig kontrollør, der kan skabe problemer. Hvis man vil sikre sig bedst muligt, må man skal skaffe sig såsæd i begrænset mængde, og kalde det en afprøvning, og så fremover sige at man bruger egen såsæd. Om man så rent faktisk bruger sin egen såsæd, eller man køber oprenset og kontrolleret korn fra eksempelvis Aurion eller Mørdrupgård, og så sælger sit eget korn til mel eller andet, det gør nok ikke så meget, bare korn-balancen ind og ud af bedriften passer.

Mere viden om egen såsæd

Vælger man en løsning med at lave sin egen såsæd, skal man være opmærksom på de praktiske problemer med hensyn til: