Sortsrenhed

I certificeringen af såsæd gøres der et stort nummer ud af, at partiet er sortsrent. Men alt tyder på, at det er en fordel at blande sorter frem for at dyrke dem som rene linier - især ved økologisk drift.

Ved at blande sorter opnår man en bedre ukrudtskonkurrence, og de fleste sygdomme spredes ikke så hurtigt som i rene sorter. De forskellige sorter optager næringstoffer på forskelligt tidspunkt, og især i økologisk jordbrug er det ofte en fordel, at næringsstofoptagelsen på den måde forlænges, så den bedre følger jordens frigivelse af især kvælstof. Til almindelig anvendelse til foder eller brødkorn er sortsrenhed derfor irrelevant, eller direkte en ulempe.

Fordel med store forskelle

Vil man købe færdigblandede sortsblandinger er man ofte henvist til et meget snævert udvalg af få sorter, der minder meget om hinanden. Men faktisk er det en fordel at sorterne er så forskellige som muligt, når blot de modner samtidigt. I de indkøbte sortblandinger er der gjort et stort nummer ud af, at der er lige meget af hver sort, og at de er fuldstændig jævnt fordelt i partiet. Imidlertid viser engelske forsøg, at det faktisk er en ulempe, at blande sorterne helt ensartet.

Bedst med ujævn blanding

Det har vist sig, at når man blot hælder sækkene fuldstændigt tilfældigt ned i såmaskinen, så bliver udbyttet højere, end når man sår sorter hver for sig, og også højere end når man man blander sorterne helt jævnt. Adrean Newton, der har stået for forsøgene, forklarer fænomenet med, at når sorterne blandes ved at sækkene blot tømmes tilfældigt ned i såmaskinen, så vil marken se ud som et kludetæppe af forskellige sorter, og eventuelle sygdomme bliver nærmest isoleret til de små pletter at ens sorter.

Når man blander sorterne helt jævnt, så vil der godt nok ikke være så mange naboplanter af samme sort i nærheden som i en ren sort, men stadigvæk vil der altid være nogle i nærheden af samme sort, og sygdomme kan derfor stadigvæk spredes gennem marken.

Godt med stor diversitet i afgrøden

Der kan måske også være andre forklaringer, men konklusionen er i hvert fald, at det er ikke altafgørende, at sorterne er blandet minutiøst. Bruger man egen såsæd, så vil sorterne efter høst jo normalt være blandet grundigt sammen i mejetærskerne, og bruger man såsæd i storsække kan det også være vanskeligt at blande såsæden i såmaskinen. Alt andet lige må det anbefales at have størst mulig diversitet i sin afgrøde, og i praksis er det enklest at opnå ved at blande så mange sorter som muligt sammen.

Dyrker man en sådan blanding år efter år, så vil de sorter, der egner sig bedst på lokaliteten sætte flest kerner, og man kan regne med, at sortsblandingen år efter år vil tilpasse sig vilkårene. I økologisk jordbrug kan det kun anbefales at vælge rene sorter, hvis det et et krav af hensyn til afsætningen. Det gælder ikke mindst med gamle sorter, hvor man gerne vil sikre sig en særlig kvalitet ved sorterne.

Rug kan ændre sig fra år til år

Hvede, byg og havre er selvbestøvende, og ved at dyrke en sort gennem flere år vil der ikke ske nogen væsentlig ændring af den genetiske sammensætning. Sorten vil stadig være den samme sort. Rug derimod er fremmedbestøvende, og det betyder, at sorten vil ændre sig fra år til år. Det sker langsomt, men efter nogle år vil ændringerne være mærkbare. Typisk vil der ske det, at de høje planter får mere lys, og derfor sætter flere kerner. På den måde kan man opleve, at sorten bliver en lille smule højere fra år til år. Der er derfor grænser for, hvor længe man kan anbefale at bruge egen udsæd af rug med mindre man går ind og vedligeholder sorten på samme måde som planteforædlere gør det.