Spireevne i såsæd

Kornet fra en sund afgrøde, der er høstet under optimale betingelser, vil normalt spire med 95-98 %. Er spireevnen lavere end det, så er der noget galt. EU-reglerne siger, at kornet skal spire med minimum 85 %. Danske særregler kræver dog, at såsæd af dansk hvede skal spire med minimum 91 % og vårbyg med 95 %.

Spireevne og spirekvalitet

Spireevne og spirekvalitet er ikke det samme. Spireevne er et udtryk for, hvor mange procent af kernerne, der kan danne en normal spire på et fugtigt filterpapir i et laboratorie ved 20o C. I marken derimod er kernerne udsat for mere stress, og ikke alle kerner vil have spireenergi nok til at komme op over jorden.

Hvis spireevnen er nedsat fra de normale 95-98 %, så vil spirekvaliteten normalt være nedsat, og det har betydning for især den økologiske landmand. Under konventionelle forhold er det påvist, at såsæd, der overholder spirekravene til certificering, kan have forskelle i udbytte på op til 16 % på grund af forskelle i spiringskvalitet. I økologisk jordbrug må forskellene forventes at være endnu større. Er spiringen af hvede under laboratorieforhold nede på minimumkravet omkring de 91 %, så kan man forvente en forsinkelse i markfremspiringen på flere dage, og med en mærkbar forskel i plantetallet.

Vanskeligt at sikre sig mod dårlig kvalitet

Hovedparten af den certificerede såsæd har en udmærket spireevne, men ind imellem sælges der partier, som kun lige akkurat overholder minimumskravene, og det er vanskeligt for den enkelte landmand at sikre sig mod sådanne partier. Forskellen mellem såsædspartier inden for samme sort er altså større end forskellen mellem de sorter, der normalt vælges imellem. I den forbindelse er det bemærkelsværdigt, at sortsforsøg, som vi kender dem fra eksempelvis landsforsøgene, alle laves med sorter fra samme såsædsparti. Når der i landsforsøgene er forskel på to sorter, så ved man reelt ikke, om forskellene skyldes, at der er forskel på sorternes ydeevne, eller om forskellene skyldes forskelle i såsædskvaliteten i forsøget. Reelt er sortsforsøgene i landsforsøgene pseudo-gentagelser på de samme såsædspartier.

Årsager til dårlig spirekvalitet

Når spireevnen i et parti er lavt, skyldes det ofte dårlige høst- og tørringsforhold eller mekaniske skader. Spirekvalitet kan dog påvirkes af mange andre forhold også. Dyrkningsforholdene af fremavlen er eksempelvis af betydning for kernestørrelse og proteinindhold, som igen har betydning for, hvor meget energi kernen har til spiring. Det påvirker normalt ikke spireprocenten med mindre forholdene er helt ekstreme, men det kan påvirke spirekvaliteten og dermed fremspiringshastigheden. Det gælder derfor om at sikre, at det korn, der skal bruges til såsæd, har fået den gødning, den skal bruge. Det må også anbefales at holde en stor rækkeafstand i fremavlskornet, fordi det er med til at sikre proteinindhold og kernestørrelse.

Økologisk såsæd ofte langsommere om at spire

Beklageligvis må vi konstatere, at selvom spireprocenten er den samme i økologisk såsæd og konventionelt såsæd, så spirer den økologiske ofte langsommere. Der burde gøres en indsats for at optimere spiringshastigheden i den økologiske såsæd. Anvender man sit eget korn til såsæd, har man mulighed for at gøre en indsats for at sikre et højt proteinindhold, og man kan rense kornet hårdt op. i de fleste sorter vil der være en fordel for udbyttet at sikre en kernebredde på minimum 2,5 mm.

Certificering ikke garanti for kvalitet

Konklusionen for den økologiske landmand må altså være, at selv om såsæden er certificeret, så er det især i hvede og rug ikke garanti for, at spirekvaliteten er optimal. Kvaliteten sikrer mod deciderede katastrofer, men kvaliteten af egen såsæd kan godt være bedre end noget af den indkøbte såsæd. Den certificerede såsæd er omfattet af den såkaldte garantiordning, der betyder, at køberen af certificeret såsæd kan få pengene tilbage, hvis han opdager, at den ikke er i orden. Eller rettere: Garantiordningen sikrer producenten af såsæd mod at landmanden stiller erstatningskrav, der er større end såsædens pris. Landmanden ville være mindst lige så godt stillet uden garantiordningen, for så ville det være markedsføringsloven, der galt.