Udsultning

For at være mest effektiv, skal de grønne plantedele fjernes, når de underjordiske formeringsorganer har tørstofminimum. Og dette skal gentages, hver gang nyfremspirede rodukrudtsplanter igen når dette punkt. Til gengæld virker den på alle arter, blot de ikke har spirehvile. Udsultning kan gennemføres med mange forskellige redskaber: skrælpløjning, stubharve, fræsning, ethvert redskab som skiller de grønne plantedele fra rødderne eller begraver dem. En sønderdeling af rødderne i små stykker vil generelt virke hurtigere end blot at opharve dem, men det kræver at behandlingen gentages, når planterne igen når tørstofminimum - ellers kan behandlingen resultere i en opformering!

Hvis planterne har spirehvile, er det ikke muligt at gennemføre udsultning. Visse arter spirer ikke ret meget frem efter høst, lidt afhængig af vejret. F.eks. går agersvinemælk helt i spirehvile efter høst, mens agertidsel bliver ved med at spire frem, så længe det ikke er blevet alt for koldt.

Kvik bliver også ved med at vokse længe efter høst, mens følfod formentlig stopper genvæksten forholdsvis tidligt efter høst. Og dette skal gentages, hver gang nyfremspirede rodukrudtsplanter igen når dette punkt. Til gengæld virker den på alle arter, blot de ikke har spirehvile. Når de har spirehvile, er det ikke muligt at gennemføre udsultning. Visse arter spirer ikke ret meget frem efter høst, lidt afhængig af vejret. F.eks. går agersvinemælk helt i spirehvile efter høst.

Opsummering

• Fjerne grønne plantedele
• Bedst når underjordiske plantedele er på tørstofminimum
  • Kvik: 2-3(-4) blade
  • Følfod: 3-5 blade
  • Agersvinemælk: 5-7 blade
  • Agertidsel: 25% i begyndende knopstadie eller mindre end 8 blade
• Visse arter går i "spirehvile" efter høst, f.eks. Agersvinemælk
• Gentages mange gange
• Virker på alle arter som har genvækst på bearbejdningstidspunktet

Tørstofsminimum

Når bekæmpelsesmetoder som udsultning bruges kræver det at de grønne plantedele fjernes, når de underjordiske formeringsorganer har tørstofminimum. Det gør metoden mest effektiv.

Dette gentages, hver gang nyfremspirede rodukruddtsplanter igen når dette punkt. Til gengæld virker den på alle arter, blot de ikke har spirehvile, f.eks. efter høst, som Agersvinemælk. Når de har spirehvile, er det ikke muligt at gennemføre udsultning.

Tørstofminimum betyder at planten har brugt det meste af det lager af næring, den har opsamlet gennem vinteren i rødder/udløbere eller har med fra frøet. Tørstoffet bruges ved ånding og vækst til de første spirer. Når de grønne spirer over jorden for alvor begynder at blive til noget, kan nye reserver dannes via fotosyntesen og oplagres/bruges til nye rødder/udløbere og grønne plantedele.

De forskellige arter har tørstofminimum på forskellige tidspunkter, f.eks. har Kvik tørstofminimum ved 2-3(-4) blade, Følfod ved 3-5 blade, Agersvinemælk ved 5-7 blade og Agertidsel ved 25% i begyndende knopstadie eller mindre end 8 blade. Figur 1 er en skematisk tegning af hvad der sker med tørstofindholdet i forskellige plantedele efter begyndende vækst fra vegetative formeringsorganer (rod, udløber el. tilsvarende).

Biomasse af plantedele, tørstof

Figur 1. Tørstofindhold i forskellige plantedele efter begyndende vækst fra vegetative formeringsorganer (rod, udløber el. tilsvarende). 1: Oprindelige vegetative formeringsorganer. 2: Nye vegetative formeringsorganer. 3: Nye skud under jorden. 4: Overjordiske skud. I: Begyndende vækst. II: Fremspiring af første skud. III: Tørvægtminimum af hele planten. IV: Tørvægtminimum af underjordiske dele. V: Tørvægt af underjordiske dele højere end ved I. Efter Håkansson (2003).

Ved I har de vegetative formeringsorganer en vis tørvægt. Når de begynder at spire vil der foregå et tab af tørstof ved ånding og vækst, og allerede ved II, hvor de første skud spirer frem, er tørstofindholdet i rødder/udløbere reduceret med måske op til 25%. Tabet fortsætter og ved III er der minimum for hele planten - nu begynder de grønne dele over jorden for alvor at blive til noget og gennem fotosyntese skabe nye reserver, som kan indlejres i rødder/udløbere. Kort efter, ved IV, er der derfor også minimum i de vegetative formeringsorganer. Det er lige her omkring III og i hvert fald inden IV at der er bedst chancer for at få succes med bekæmpelsen. Når vi hen til V har de underjordiske formeringsorganer opnået den vægt de havde ved udgangspunktet, og vi kan starte helt forfra! Det er altså vigtigt at planten bekæmpes ved tørstofminimum omkring III og i hvert fald inden IV for, at ramme planten, når den er mest sårbar og derved få den mest effektive bekæmpelse.