Agertidsel

Det er vigtigt at kombinere forebyggende metoder med de muligheder der er for direkte bekæmpelse. Men man skal også være klar over, at et enkelt års bekæmpelse næppe vil gøre det af med tidselproblemet...

Navn: Agertidsel
Latinsk navn: Círsium arvénse
Biologi: Agertidsel hører til kurvblomstfamilien ligesom følfod, svinemælk, mælkebøtte m.fl.

Kimbladene (ved frøfremspiring) er ovale med hele bladrande, ustilkede og glatte, 8-12 mm lange. Løvblade på frøplanter er aflange til ovale med tornede bladrande, ustilkede, med behåret overflade, 15-20 mm lange.

De første løvblade, der spirer frem fra de knopskydende rødder, har samme form og udseende som løvbladene på unge frøplanter.

Den voksne plante er en kraftig grågrøn plante med 50-130 cm høje, oprette, svagt kantede stængler uden torne, med stikkende torne på bladene, som er mere eller mindre fjerlappet-fjerfligede, tornet-tandede, bølgede, ofte halvvejs nedløbende.

Planten er grenet i toppen. De lilla-blegrøde kurvblomster, der er stilkede, er samlet i en stor, udbredt top. Kurvene er temmelig små, 15-25 mm diameter, og planten har særbo (eller tvebo) - dvs. at én plante kun har enten hun- eller hanblomster.

De hunlige blomsterkurve er valseformede (længere end de er brede), mens de hanlige er kugleformede (lige så lange som brede). Frøene har fjerformet fnok, men denne bryder let af - 10 m fra frøbærende tidsler, var det kun 10% af den fundne fnok, som havde frø vedhæftet. Frøet har kun lidt spirehvile, og overlever kun i lille grad opbevaring i 6 mdr. i jorden eller tørt ved 27oC. Planten blomstrer juni-august.

Agertidsel adskiller sig fra følfod og kvik ved at det ikke er udløbere, men knopskydende rødder, den opformeres fra.

Disse knopskydende rødder findes både i og under pløjelaget, under normale omstændigheder ned til ca. 2 m, men der er fundet tidselrødder ned til 6 m dybde!

Fra ét rodstykke på 30 cm kan tidselrødderne brede sig 4-5 m ud i marken, men fra en veletableret plante eller koloni kan tidslen på et år brede sig op til 12 m! Det vil sige at ét rodstykke på 30 cm første år kan dække 80 m2, og 2. år 8-900 m2! Figur 1 viser udbredelsen af tidsler over to år. Det er dog kun hvis der ikke er konkurrence, i f.eks. en afgræsningsmark vil den "kun" brede sig 1-1,5 m på et år. Selv små rodstykker kan spire, men jo kortere de er, jo mindre spireenergi. Dvs at små stykker der begraves dybt, ikke kan spire. Desværre kan tidslen spire fra de rødder der ligger under pløjelaget, så det er begrænset hvor meget man kan skade den på den måde.

Tidslen har tørvægtsminimum ved ca. 8 blade, hvilket svarer til når de første blomsterknopper kan ses. Det føles som ret sent at begynde at gøre noget ved tidsler, men forsøgsresultater viser at hvis man går igang meget tidligere, så skal man ud så mange flere gange! Der har været tvivl om hvorvidt tidslerne går i spirehvile om efteråret, men fællesnordiske undersøgelser har vist at så længe der er gode vækstforhold, det vil især sige høje temperaturer, så vokser tidslen - men jo koldere det bliver, jo mindre sker der.

Udbredelse: Planten findes udbredt som markukrudt samt langs veje og på strandvolde i hele landet. Planten har dybtgående, stærkt grenede, knopskydende rødder.

Betydning for udbytte: Ager-tidsel er en meget konkurrencedygtig ukrudtsart, og i visse tilfælde kan det være svært af finde afgrøden, hvor tidsel har tætte kolonier.

Bekæmpelsesmuligheder: Det er vigtigt at kombinere forebyggende metoder med de muligheder der er for direkte bekæmpelse. Men man skal også være klar over, at et enkelt års bekæmpelse næppe vil gøre det af med tidselproblemet (bortset måske fra hvis man vælger et helt års brak), og at der derfor skal være fokus på ukrudtet i sædskiftet og bekæmpelsen mange år frem.

Afgrødefri perioder Efter høst kan skrælpløjning/underskæring med gåsefodsskær + stubharvning eller behandling med andre redskaber som medvirker til udsultning fulgt af sen dyb pløjning hjælpe. Agertidsel vil fortsætte med at spire frem fra rodstykkerne så længe det er nogenlunde lunt, og det er derfor muligt at gennemføre en udsultningsstrategi efter høst. Derudover kan helbrak/minisommerbrak hjælpe.

Perioder med afgrøder I afgrøden kan Radrensning, stikning/trækning afhjælpe problemer med agertidsel. Forebyggelse af agertidsel kan være kløvergræs med afslåning eller endnu bedre lucerne.