Følfod
Navn: Følfod
Latinsk navn: Tussilágo fárfara (L)
Biologi
Følfod hører til kurvblomstfamlien, ligesom agertidsel, agersvinemælk m.fl. Kimbladene (ved frøfremspiring) er lancetformede med hele bladrande, stilkede og glatte, 5-10 mm lange. Løvblade på frøplanter er ovale til bredt ægformede med svagt bølgede til takkede bladrance, stilkede, med spredt behåret overflade, 12-18 mm lange. Kimplanterne kan forveksles med alm. brandbæger og glat vejbred. Frøplanterne vil i løbet af det første år udvikle en bladroset, som danner underjordiske udløbere.
De gule kurvblomster, ca. 20 mm i diameter, der minder lidt om små mælkebøtter, men har hviduldede og skællede blomsterskafter 5-15 cm høje, kommer frem fra udløberne meget tidligt om foråret - allerede tidligt i marts kan de ses.
Frøene har fnok, og kan ligesom mælkebøttes frø flyve langt. Frøet har ingen spirehvile og har mistet spireevnen efter 6 mdr. i jorden eller tørt ved 27C.
Løvbladene, der spirer frem fra udløbere, er 10-30 cm høje, store, nyre- hjerteformede, bugtet-kantet-tandede og minder om en hestesko (deraf navnet) og med hviduldet underside. De kommer frem noget senere, og på dette tidspunkt er blomsterne oftest allerede visne. Bladene danner en roset, og denne danner nye udløbere.
Formering af følfod
Følfod formeres ved udløbere, ligesom kvik. På ét år kan udløberne brede sig > 3,5 m, og en enkelt udløber kan blive over 1 m lang. Men udløberne går dybere end hos kvik, helt ned under pløjelaget. Vi har altså ikke mulighed for at harve dem op som med kvik. Ydermere er udløberne meget skøre og går let i stykker. Intens jordbearbejdning vil derfor i højere grad slå udløberne i stykker, end bringe dem til overfladen. Stykker helt ned til 1 cm længde kan spire, så får vi dem først spredt fra hvad der oprindeligt var en plet, kan vi snart have følfod i hele marken!
De stykker der bringes op til overfladen kan hurtigt udtørres, men risikoen for opformering er så stor at det ikke bør forsøges. Følfod kan spire fra 35 cm dybde (dog ikke fra 1 cm stykker!), så dyb pløjning kan ikke i sig selv fungere som bekæmpelse. Følfod går ifølge tidligere undersøgelser i spirehvile om efteråret. Det er lidt uvist om det er i august (svenske resultater) eller senere (engelske resultater). Observationer de senere år tyder på at det er lidt senere her i DK. Følfod har formentlig tørstofminimum ved 3-5 blade.
Udbredelse
Planten er kendt for at foretrække ler- eller kalkbund, og gerne vandlidende områder. Den ses ofte i grøftekanter og på skrænter, men findes også udbredt som markukrudt i hele landet. Jordstænglerne er saftige, sprøde og stærkt forgrenede. De vokser vandret såvel i pløjelaget som under det.
Betydning for udbytte
Følfod er en meget konkurrencedygtig ukrudtsart, som vil kunne reducere udbyttet i en hvilken som helst afgrøde, hvor den optræder. Da den som oftest mest forekommer i mindre pletter på marken, er det naturligvis kun i pletterne, at den reducerer udbyttet. Det nøjagtige udbyttetab er ikke undersøgt. I et forsøg i vårbyg hvor følfod var en af de dominerende ukrudtsarter reducerede ukrudt biomassen af vårbyg med op til over 50%.
Bekæmpelsesmuligheder
Afgrødefri perioder
Stubbearbejdning efter høst vil først og fremmest stoppe yderligere indlejring af tørstof i udløberne. Hvis man er heldig, vil der komme en nyfremspiring, som så kan bekæmpes igen, men mere end én gang efter høst skal man nok ikke regne med. Derfor vil det være mest formålstjenligt at bruge redskaber som kun overskærer de grønne plantedele fra udløberne, men ikke noget som slår dem i for mange stykker som fræsning, da det vil give ophav til rigtig mange spirer næste forår. En dyb pløjning vil måske forsinke forårsfremspiringen lidt. Et alternativ ville være slet ikke at pløje, men gå i gang med jordbearbejdning igen til foråret. Beslutter man sig for denne strategi, vil det tværimod være en god ide at slå udløberne i så mange stykker som muligt, så man hurtigere kan få en effekt på de små udløberstykker om foråret. Det er klart at sådan en strategi vil koste udbytte - men det gør følfod jo også! Og forhåbentlig drejer det sig om en plet - ikke en hel mark! Drejer det sig om helt små pletter kan det måske være relevant at grave hele pletten op ned til ½ m dybde og fjerne alle udløbere. Brak, enten som helbrak eller minisommerbrak vil være medvirkende til at reducere følfod, men husk at undgå at få den spredt yderligere i marken!
Forsøg med følfod
I 15 års forsøg i Haslev og Omegns Landboforening (1923-1938) undersøgtes betydningen af skrælpløjning i kombination med kultivator eller letharve. Der afsluttedes altid med "dyb" pløjning - 16-20 cm! Som det fremgår er det altid bedre at skrælpløje end ikke at gøre det. Brug af kultivator uden skrælpløjning har ingen effekt har haft på følfod. Kombinationen af skrælpløjning og kultivator har givet en lille reduktion af følfod.
Figur 1. Effekt af stubbearbejdning efter høst på følfod. +/- skrælpløjning til 10 cm, kombineret med kultivator eller letharve. Dyb pløjning til 16-20 cm. Forsøg udført 1923-1938. Fra Pedersen (1944).
Inger Bertelsen ved Landscenteret har haft nogle afprøvninger af forskellige strategier imod følfod. Da det kun drejer sig om 5-6 ejendomme 1-2 år, og der ikke er noget egentligt forsøg med sammenligning af forskellige strategier, så det er svært at sige hvor generelle resultaterne er. Der er dog en tendens til at sønderdeling efterår fulgt af enten pløjning eller sønderdeling forår har haft den bedste effekt. Det passer jo også med biologien: mange små stykker har mindre spirekraft end få store, især hvis de også kommer dybt ned.
Perioder med afgrøder
I afgrøder kan det måske være reducerende at udføre radrensning - blot man igen tænker på ikke at sprede udløberne over hele marken. Borthakning (stikning/trækning) af grønne blade i rækkeafgrøder vil helt sikkert også reducere den. En strategi med at dække små pletter med plast er afprøvet, men var ikke effektivt! Forebyggende metoder kan f. eks være afvanding, og fra gammel tid har man sagt at afvanding er godt mod denne art, men da langt de fleste dansker marker i dag er drænet, er der nok ikke de store muligheder der. Gødskning vil forøge afgrødens konkurrenceevne, og formentlig være med til at reducere følfod. Kløvergræs som afslås vil formentlig reducere den, ligesom med tidsler.