Grå bynke
Grå-bynke
Latinsk navn: Artemisia vulgaris L.
Plantens overjordiske del er kraftig, opret, 60-120 cm høj, og stænglerne er kantede, stærkt grenede og rødbrune. Blomsterne er placeret i ægformede, ca. 4 mm lange kurve, der igen er samlet i en alsidig top. Kronerne er rødlige eller bleggule.
Bladene er 2 gange fjersnitdelte med lancetformede afsnit, glatte og mørkegrønne på oversiden, grå-hvidfiltede på undersiden. Planten danner tæt forgrenede og horisontale jordstængler. I de tidlige udviklingstrin er løvbladene på skud fra jordstængler stilkede med ægformede omrids, men med dybe indskæringer.
Bladoverfladen er tæt, filtagtig behåret. De første løvblade på frøplanter er ovale til ægformede i omrids med knapt så dybe indskæringer. Bladoverfladen er stadig tæt filtagtig behåret. Senere vil løvbladene på frøplanter ligne bladene fra skud
Biologi
Grå-bynke er en flerårig, stedbunden art tilhørende kurvblomstfamilien. I tabel 1 er der lavet en oversigt over de vigtigste fakta om artens biologi af betydning for planlægningen af bekæmpelsen. Planten formeres både ved frø og jordstængelstykker. Frøformeringen er den vigtigste spredningskilde over større afstande, da frøene let kan transporteres med vinden, maskiner, ekskrementer og forurenet såsæd. Frøene kan spire over det meste af vækstsæsonen, men spiringen er størst forår og efterår, hvor temperaturudsvingene er særlig udtalte. Frøplanter af grå-bynke er generelt konkurrencesvage og vil kun kunne etablere levedygtige planter, hvor afgrøden er konkurrencesvag, eller hvor der forekommer bare pletter. Frøplanten danner en roset det første år, og de første jordstængler dannes, når frøplanten er ca. 4 uger gammel. Plantens overjordiske dele visner væk hen over vinteren, uanset om planten har sin oprindelse fra frø eller et jordstængelstykke.
Frøplanten fra det foregående år vil om foråret sætte vegetative skud op fra de dannede jordstængler, og planten går nu ind i det flerårige stadium. Ved 9 ugers alderen vil de vegetative skud danne nye sekundære skud fra forgreninger af jordstænglerne. Grå-bynke kan således danne kraftige tuer med en radius på op til 30 cm i løbet af en vækstsæson. Blomstring, frømodning og frøkast vil typisk finde sted i sensommeren, dvs. fra sidst i juli og ind i september måned. Dannelsen af jordstængler øger plantens evne til at sætte nye skud efter afhugning eller jordbearbejdning. Skud dannet efter forstyrrelser kan danne frøbærende toppe helt hen i efteråret, men frø dannet på uforstyrrede planter produceres i et større antal og er generelt af en bedre kvalitet. Skud fra jordstængler er langt mere vitale end frøplanter og har størst betydning for artens skadelige effekter i den enkelte mark.
Udbredelse og betydning
Grå-bynke er almindeligt forekommende over hele landet på overdrev, dyrket jord, omkring bebyggelser og langs levende hegn, markskel, grøfter og veje.
Plantens succes skal findes i en stor variabilitet mellem individer, jordstænglernes modstandsdygtighed, den høje frøproduktionsevne samt evnen til at afgive allelopatiske stoffer, som hæmmer væksten af andre plantearter, der vokser i dens nærhed. Disse faktorer giver tilsammen en stor tilpasningsevne. I det dyrkede land er grå-bynke især et problem i flerårige kulturer såsom planteskoler, frugtplantager, juletræsbeplantninger, græsmarker til afgræsning og frøgræsmarker. Planten kan også optræde, hvor der jordbearbejdes hvert eneste år, men problemerne bliver sjældent så massive som i de flerårige kulturer.
Jordbearbejdningen vil reducere forekomsten, forudsat at der pløjes. Grå-bynke's økonomiske betydning afhænger af, hvor den optræder. I græsmarker vil den optage plads, fordi den vrages af de fleste græssende dyr, og foderværdien af slæt forringes især af stænglernes høje træstofindhold, hvad enten slettet er til direkte fodring eller ensilage. I nogle frøafgrøder kan bynkerne foruden udbyttetab også forringe frøkvaliteten, da frøene kan være vanskelige at rense fra den høstede frøvare. Ved store bestande vil udbyttetab også være en væsentlig økonomisk faktor ved dyrkningen af enårige afgrøder til modenhed såsom korn og bælgsæd. I rækkeafgrøder med en lang vækstsæson, eksempelvis majs og roer, skal man være særlig opmærksom på et bekæmpe bynkeforekomster. Den lange vækstsæson og rækkeafgrødernes ringe konkurrenceevne giver planten særligt gode muligheder for at producere mange frø og danne kraftige totter af stærkt forgrenede jordstængler med et stort indhold af oplagsnæring.
Bekæmpelse af grå-bynke
Forebyggende foranstaltninger mod grå-bynke skal altid tænkes ind i markdriften, og heldigvis vil metoderne anvendt mod andre rodukrudtsarter også have effekt mod grå-bynke. Bynkeproblemer kan undertiden kræve intensive og direkte indgreb. Tilsvarende de andre rodukrudtsarter bekæmpes grå-bynke bedst i de afgrødefri perioder, men noget kan også gøres, hvis der er afgrøder tilstede. Bekæmpelsen skal dog helst planlægges, således at den foregår i de afgrødefri perioder - det giver det bedste resultat.
Forebyggende foranstaltninger
Forebyggende foranstaltninger kan bedst samles i en række punkter, som den enkelte jordbruger kan kombinere alt efter behov og muligheder:
- Græsmarker skal holdes tætte samt have god genvækstevne efter slæt og græsning. Bare pletter skal undgås og så vidt muligt eftersås
- Anvend altid konkurrencestærke sorter, grå-bynke er forholdsvis konkurrencesvag overfor kornarterne og vinterraps
- Varier sædskiftet så meget som muligt, en flerårig lucerneafgrøde, der afhugges jævnligt, er særlig effektiv til at nedbringe bynkeproblemer
- Hold jorden plantedækket så meget som muligt bortset fra perioder med behov for en intensiv mekanisk bekæmpelse
- Undgå pløjefri dyrkning
- Anvend kun ren udsæd
- Pas på med spredning af frø og jordstængelstykker fra markskel og levende hegn, da grå-bynke typisk først vil etablere sig i kort afstand fra skel og hegn
- Vær opmærksom på at uplejede arealer eks. brakmarker og udyrkede arealer kan huse store livskraftige bestande af grå-bynke med massive spredninger af frø. Overvej at afhugge disse arealer jævnligt især i sensommeren, hvor frøene af bynke vil modnes og spredes
- Undgå at græsmarken trampes op af græssende dyr Direkte bekæmpelse i afgrødefri perioder
Helbrak vil naturligvis kunne bekæmpe bynker effektivt, som det kendes for andre rodukrudtsarter. Men helbrak er imidlertid ikke en økonomisk holdbar løsning i moderne økologisk jordbrug. Mod et stort bynkeproblem anbefales det at gennemføre en udsultnings- og udtørringsstrategi som beskrevet for alm. kvik. Hvornår bynken er i tørstofminimum vides ikke, men det foreslås at afbryde plantens vækst, når den har dannet 3-5 blade. Hele strategien afsluttes med en dyb nedpløjning af de svækkede jordstængelstykker.
Her kan det være en fordel at udsætte nedpløjningen til om foråret, fordi jordstænglerne kan svækkes yderligere af frost i løbet af vinteren. En god nedpløjning til 15-20 cm's jorddybde vil gøre det meget svært for de svækkede jordstængelsstykker at etablere nye planter, især hvis der samtidig dyrkes en konkurrencestærk afgrøde. Dyrkningen af en rækkeafgrøde, hvor bekæmpelsen kan fortsættes ved bl.a. radrensning er en anden mulighed.
Oprykning, frilægning og fjernelse af jordstængler
En særlig effektiv bekæmpelse af grå-bynke vil være at oprykke, frilægge og evt. fjerne tuer / klumper med jordstængler. Nogle maskinprincipper, eksempelvis Kvik-Up-harve og tandfræser, ser ud til i nogen grad at kunne få disse jordstængelklumper ud af jorden. En opsamling af disse klumper vil være særlig effektivt, hvis det er overkommeligt eller kan gøres maskinelt.
Perioder med afgrøder
Græsmarker
I græsmarker af overskuelig størrelse og med overkommelige bynkeproblemer vil det være effektivt at fjerne jordstængeltuerne / -klumperne manuelt evt. ved hjælp af skræppejern, som vist under beskrivelsen af kruset skræppe. Grå-bynke er forholdsvis modstandsdygtig mod afhugning, men hyppig afhugning kan dog forventes at hæmme planten i betydelig grad: mindst 4 afhugninger anbefales i løbet af en vækstsæson. Grise kan også nedbringe en bynkepopulation ganske effektiv gennem deres oprodning af jorden, men metoden er næppe forenelig med samtidig afgræsning fra andre dyr.
Andre afgrøder
Effektiv bekæmpelse af grå-bynke er svær at opnå i andre afgrøder. Ukrudtsharvning i korn og bælgsæd vil bekæmpe frøplanter, men har ingen effekt på vegetative skud. Kun radrensning i rækkeafgrøder kan forventes at have en mærkbar effekt på vegetative skud. Effekten af radrensning kan forbedres, hvis ukrudtsharvning udføres samtidigt. Som beskrevet for de andre rodukrudtsarter vil stjernerullerensning i kartofler eller majs være et andet redskabsprincip med god effekt mod grå-bynke.
Ved radrensning gælder det om at bekæmpe bynkerne ved gentagne behandlinger. Radrensning bekæmper kun bynkerne i rækkemellemrummene, hvorfor planter kan stå tilbage i rækken (Billederne 15 & 16). Bynker i rækken kan fjernes manuelt og vil være effektfuld, men metoden er kun overkommeligt for mindre arealer og bestande af grå-bynke.
