Hans Christian Toftegaard

Navn: Hans Christian Toftegaard
Sted: Abild, Tønder

Oplysninger om gården

Gårdens størrelse: 61 ha
Produktion: Økologisk planteavl
Nedbørsmængde: ?? mm
Jordtype: JB 4 uden vanding
Sædskifte:  Frøgræs - vinterraps - Vårkorn - vinterkorn
Udstyr til bekæmpelse: Såbedsharve (kultidan), vingeskærsharve (Kvernland), skrælpløjning

Rodukrudtsproblem: Agertidsel, følfod og agersvinemælk

Betydningen af rodkrudtsmanagement

På et planteavlsbrug uden flerårige sanerende afgrøder er vigtigt at have en strategi mod rodukrudt, fordi risikoen for massiv opformering af rodukrudt er størst i sædskifter med meget korn.

Beslutninger omkring bekæmpelse

Kvik tolereres til vist niveau, fordi den relativt nemt kan bekæmpes ved udsultning om efteråret. Agertidsel, følfod og agersvinemælk er problemukrudtsarter, der er vanskelige at bekæmpe, især på et planteavlsbrug, fordi biologien er så godt tilpasset til korndyrkning. Derfor skal tidsel, følfod og svinemælk bekæmpes så snart problemet opstår og helst på et tidspunkt, hvor håndlugning fortsat er en mulighed.

Strategier for afgrøde

Strategien for bekæmpelse af rodukrudt er gentagne behandlinger efter høst i efteråret og før såning i foråret. Strategien betyder, at efterafgrøder og grøngødning ofte må vige til fordel for bekæmpelse af rodukrudt

Strategier for gødning

Der importeres konventionel svinegylle og økologisk kvæggylle fra en nærliggende økologisk kvægbedrift.

Succeser og fiaskoer

Hans Christian Toftegaard har i mark 14-0 haft massive problemer med agertidsel, følfod og agersvinemælk. Der er derfor i mark 14 foretaget adskillige behandlinger mod rodukrudt i foråret og efteråret 2007. I foråret 2007 blev marken behandlet 3 gange med en kulturharve inden såning af havre i starten af april. Efter høst begynder behandlingen med en skrælpløjnng. Herefter 4 gange med kulturharven og 1 gang med en vingeskærsharve inden vintertriticale blev sået i midten af oktober.

I løbet af 2007 er der således foretaget 9 behandlinger med forskellige redskaber mod rodukrudt. Resultatet ses i sommenren 2008, hvor vintertriticale tilsyneladende har klaret presset fra rodukrudtet. Men hvis man dykker ned i afgrøden står både følfod og agersvinemælk klar til at sprede sig igen når der bliver plads efter høst. Selv med en meget massiv indsats er det altså ikke lykkedes for Hans Christian at eliminere problemet med rodukrudt i denne mark. Problemet er dog blevet markant mindre.