Gødning og halm - økologisk eller ej
Økologisk Landsforening var den 5. december 2007 vært for seminaret "et økologisk landbrug på egne ben". 157 tilmeldte sig seminaret.
Økologisk Landsforening havde bedt deltagerne om at formulere en fælles erklæring til foreningens bestyrelse. En erklæring, der skulle handle om den fremtidige forsyning med gødning og halm.
Bestyrelsen for Økologisk Landsforening og Dansk Landbrugs Økologiudvalg har efterfølgende udarbejdet et fælles forslag til udfasning af ikke økologisk husdyrgødning og halm. Forslaget tager afsæt i erklæringen og den viden, der i øvrigt findes på området. Foreningens medlemmer kan på Økologisk Landsforenings generalforsamling afgøre, om foreningen skal arbejde videre med denne plan overfor myndighederne.
Hvordan og hvornår, det økologiske landbrug kommer til at stå på egne ben, er en beslutning, der skal træffes i fællesskab. Foreningen er derfor ikke færdig med at modtage ideer, synspunkter og forslag. Vi lægger stor vægt på, at alle synspunkter og forslag har været vendt drejet og debatteret, inden vi skrider til en endelig beslutning om, hvad foreningen skal arbejde for.
Et grundlæggende udgangspunkt er, at beslutningen ikke må afskære økologien fra at vokse sig større end i dag. Jo større det økologiske areal bliver, jo kortere afstand er der mellem bedrifterne, og jo lettere bliver det at løse udfordringen med at stå på egne ben.
Mere viden
Produktion af økologisk gødning og effektive sædskifter
Formålet med projekt: "Produktion af økologisk gødning og effektive sædskifter" er at fortsætte udviklingen mod uafhængighed af konventionel husdyrgødning på økologiske jordbrug. Der sættes fokus på bedrifternes egen mulighed for at producere grøngødning.
I foråret 2011 er der gødsket med ensilage af henholdsvis kløvergræs og rødkløver på forsøgsparceller af 10 x 3 meter med vårtriticale og havre som dækafgrøder. Samtidig er der udlagt parallelle kontrolparceller, der får henholdsvis husdyrgødning og ingen tilført gødning. Forsøget er lavet med fire gentag. Kvælstofindholdet i den udbragte ensilage skal nu analyseres, og afgrøderne følges henover sommeren. Formodningen er, at der er 6 kg N pr. ton ensilage, og man tildeler derfor 12 ton ensilage for at nå 70 kg total N.
Næste år er det planen, at man forsøger sig med ensileret vikke, helsæd og lupin som gødning. Forsøgene i år er igangsat på to økologiske gårde på henholdsvis JB4 og JB1 jorde. Målet er et femårigt sædskifte uden tilførsel at husdyrgødning, hvor kløver og bælgsæd sammen med den ensilerede grøngødning vil sørge for nok kvælstof til afgrøderne.
Model sædskiftet ser sådan ud: Vårkorn med udlæg, kløvergræs, vårkorn, korn, bælgsæd.
Derudover har man identificeret cirka 50 økologiske planteavlere, der allerede nu bruger meget lidt husdyrgødning på deres planteavlsbedrift. Disse producenter vil blive kontaktet med en opfordring om at dele deres erfaringer her på projektets hjemmeside og lade interesserede følge med på virtuelle markvandringer her på sitet henover året.
Kløvergræs som gødning til korn
I denne film fortæller planteavlskonsulent Bjarne Hansen fra Økologisk Landsforening om perspektiverne ved at gøde kornmarken med økologisk kløvergræsensilage, der i forvejen dyrkes som en naturlig del af et økologisk sædskifte.
Projektet er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug og løber til og med 2012.
Landbrugets udvikling
Af historiske grunde, har landbruget udviklet sig skævt i Danmark. Groft sagt er der mælk i vest og marker i øst. Derfor har man nogle steder været nødt til at gå på kompromis med de økologiske principper, når det gælder halm og husdyrgødning.
Et landbrug består af et sædskifte med en intelligent anvendelse af økosystemets mekanismer og en tilhørende husdyrproduktion. Husdyrene giver næringsstoffer til planteavlen og proteiner til menneskenes kost.
Sådan var det i hvert fald en gang. Men efter 2. verdenskrig opstod der nye muligheder, der kom til at betyde meget for landbrugets udvikling. Heste blev udskiftet med traktorer, harven med herbicider, husdyrgødningen med en NPK-gødning osv…
Det blev muligt at rationalisere gennem specialisering. Husdyrproduktion og planteavl var derfor ikke længere indbyrdes afhængige. Det betød, at mælkeproduktionen flyttede vestpå til de lettere jorde, der gav et dårligere kornudbytte, og planteavlen og grønsagsproduktionen flyttede østpå til de federe jorde.
Økologisk landbrug som reaktion
Aktion giver reaktion, og reaktionen har blandt andet været det økologiske landbrugs opståen. I begyndelsen blev økologien beskrevet generelt som principper og grundideer i en harmonisk, bæredygtig produktion, hvor fokus lå på miljø, økologi og ressourcer. Et typisk økologisk landbrug brug var mindre og alsidigt.
Men økologien voksede, og væksten måtte nødvendigvis ske ud fra det bestående landbrug. Så i dag er det økologiske landbrug karakteriseret ved specialiserede planteavls- og husdyrbrug. Strukturen i det økologiske landbrug kommer derfor til at kopiere det konventionelle landbrugs struktur. Mælkeproduktionen dominerer fortsat i Vestdanmark, og den vegetabilske produktion dominerer i Østdanmark. Afstanden mellem de to hovedaktører er derfor stor. Faktisk endnu større end i det konventionelle landbrug, fordi der trods alt stadig er langt færre økologiske landbrug end konventionelle.
Kompromis med økologiske principper
Det er baggrunden for, at vi går på kompromis med de økologiske principper, når det gælder brugen af halm og husdyrgødning. Det har de økologiske landmænd og forbrugere tilladt sig for at løbe produktionen i gang. Men med en klar bevidsthed om, at kompromisser ikke skal gro fast.
Mulige løsninger
Halm og husdyrgødning er helt nødvendige i nutidens økologiske landbrug. En løsning her og nu må derfor bygge på alsidighed inden for lokalområdet. Fremtidens løsninger kan blive biogasanlæg og genbrug af husholdningsaffaldet fra byerne.
Gødning og halm er en meget vigtig del af landbruget. Det er derfor også en stor mundfuld, når Økologisk Landsforening og andre interesserede diskuterer nye krav. Krav, der kan betyde, at landmænd og gartnere får sværere ved at få adgang til gødning og halm.
Økologisk Landsforening har derfor også tilladt sig at bruge lang tid til debatten. Vi har iværksat og studeret forskellige tiltag, der kan vise noget om muligheder og konsekvenser ved en udfasning. Det drejer sig bl.a. om:
- Tiltag i sædskiftet der skal øge N-effektiviteten. Fx via efterafgrøder, jordbehandlingstidspunkter og afprøvning af mindre N-krævende sorter.
- Muligheder for at genbruge næringsstoffer fra byerne med beregninger på mængderne af husholdningsaffald og separeret humanurin.
- Biogasanlæg baseret på kløvergræs og anden biomasse. Det ser ud til at være en ny og lovende løsning.
I kvægbruget er sengebåsesystemet den mest effektive model, hvis husdyrproduktionen ikke skal ændres væsentligt sammenlignet med i dag. Grønsagsproduktionen udvikler sig i øjeblikket i retning af mere lokal alsidighed. Det sker gennem samarbejde, hvor gartnerne lejer sig ind i kvægbrugernes sædskifte.
Halm til vintergulerødder er en udfordring
Endnu kan dette dog ikke løse udfordringen med et egnet alternativ til den konventionelle halm til at overdække vintergulerødder i marken. Overdækning med halm er den eneste egnede metode, hvis vi vil spise danske gulerødder uden for sæsonen. Kølehuse er kun et alternativ, hvor gulerødderne er dyrket på jorder uden sand, som f.eks. lammefjorden. Den nødvendige mængde økologisk halm til overdækning er langt højere, end hvad vi forventer, man kan skaffe indenfor en overskuelig periode.
Alsidighed er et grundlæggende økologisk princip
Tilbage står stadig udfordringen, at alsidighed er et grundlæggende princip i økologien. Økologien kan måske håndtere, at den enkelte bedrift er specialiseret. Det er vanskeligere at drive det økologiske landbrug i respekt for principperne, hvis der ikke er alsidighed inden for et lille lokalområde. Alt andet vil give meget transport på vejene, og det er også i modstrid med de økologiske principper.
Udfasning af ikke-økologisk husdyrgødning og halm
Fælles beslutning fra Økologisk Landsforening og Dansk Landbrugs Økologiudvalg om udfasning af ikke-økologisk halm og husdyrgødning blev vedtaget.
BLEV VEDTAGET MED ÆNDRING på Økologisk Landsforenings generalforsamling 2008.
Udfasning af ikke økologisk husdyrgødning
Forslagets vigtigste indhold:
Fra og med år 2015 nedsættes den tilladte tilførsel af ikke-økologisk husdyrgødning med 10 kg N pr år.
- Dvs. år 2009 - 2014 tillades 70 kg N i ikke-økologisk husdyrgødning.
- 2015 tillades 60 kg N i ikke-økologisk husdyrgødning.
- 2016 tillades 50 kg N i ikke-økologisk husdyrgødning.
- 2017 tillades 40 kg N i ikke-økologisk husdyrgødning.
- 2018 tillades 30 kg N i ikke-økologisk husdyrgødning.
- 2019 tillades 20 kg N i ikke-økologisk husdyrgødning.
- 2020 tillades 10 kg N i ikke-økologisk husdyrgødning.
- I 2021 tillades der ikke længere brug af ikke-økologisk husdyrgødning
Udfasning af ikke økologisk halm
Fra og med år 2015 skal der indhentes tro og love erklæring fra konventionelle halmleverandører på, at:
- halmen fra kornet ikke har været behandlet med pesticider senere end en måned før høst.
- der ikke har været anvendt stråforkortere.
Fra og med år 2021 må der kun bruges ikke økologisk halm efter tilladelse fra kontrolmyndigheden. Dette gælder kun dybstrøelsesstalde, der er autoriseret til økologisk produktion inden udgangen af 2008.