Strategi for udfasning af konventionel halm og gødning

Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarers Økologisektion er gået sammen om en strategi for udfasning af konventionel husdyrgødning og halm.

Læs Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarers Økologisektion fælles strategi for udfasning af konventionel gødning og halm.

Resumé:

Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarers Økologisektion er gået sammen om at udarbejde en strategi for at nå det vedtagne mål om, at konventionel husdyrgødning og halm skal være udfaset af økologisk jordbrug senest i 2021. Arbejdet har vist, at det kræver en bred palet af løsninger, hvis målet skal nås.

Strategien for udfasning af konventionel gødning inden 2021 består af en række indsatsområder og en gennemgang af de udfordringer, de forskellige sektorer har, når det gælder udfasning af konventionel gødning og halm.

Arbejdsgrupperne i projektet havde to hovedopgaver: At finde eksisterende viden på de to områder, konventionel halm og husdyrgødning og at udarbejde en strategi for udfasningen.

5 fokusområder

Arbejdet med at finde eksisterende viden blotlagde de hovedområder, der har stor betydning for, om udfasningen lykkes. De fem områder er:

  • Forskning: Der skal i endnu højere grad forskes i, hvordan man opnår høje, stabile udbytter vha. sædskifte og med et lavt input af hjælpestoffer.
  • Biogas: Biogasanlæg giver mulighed for at producere sin egen gødning. Potentialet for økologiske biogasanlæg, der fortrinsvist kører på græs og andet plantemateriale, skal udforskes nærmere.
  • Nyt EDB værktøj: Et værktøj, der kan kombinere viden om frugtbarhed, forfrugt, efterafgrøder, gødningseffekt og ukrudt vil være et nyttigt redskab til at få et mere komplet billede af effekt og konsekvenser. Data til udvikling og integration af et sådant værktøj findes allerede.
  • Grøntsagsavlernes specielle udfordring på området: Grøntsager kræver et højt N niveau, og her skal opsamling og recirkulering af kvælstof i fokus. Desuden bruges der meget halm i f.eks. gulerodsproduktion, og der er generelt mangel på økologisk halm.
  • Den økologiske landmands motivation for at udfase: Der hviler en stor opgave på rådgivernes skuldre for at få formidlet den brede palet af løsningsmuligheder til de enkelte landmænd. De gode eksempler skal profileres, og alle muligheder skal frem i lyset, så udvejen for den enkelte ikke blot bliver en tilbagevenden til konventionel drift.

Udfasning, en mosaik af løsninger

Hvis udfasningen skal lykkes, er det en bred vifte af løsninger, der skal tages i brug. Arbejdsgruppen har defineret nogle indsatsområder, og der er især ni punkter, som bør have højeste prioritet i det videre arbejde med udfasning af konventionel gødning:

  • Næringsstof-effektivitet: Der skal sættes fokus på recirkulering af næringsstoffer - både i marken og fra stald til mark.
  • Grøngødning og efterafgrøder: Her skal der både formidles og udvikles videre på, hvordan behov og frigivelse af næringsstoffer times og optimeres.
  • Biogas: Der er behov for udvikling af biogasanlæg, der overvejende kan fungere på plantemateriale. Især i øst Danmark, hvor der mangler økologiske dyrehold, er behovet for at kunne producere egen gødning stort.
  • Biodiversitet: Udfasningens betydning for sædskiftets overordnede sammensætning skal undersøges.
  • Udbytte: Øget opmærksomhed på andre forhold end gødning, der påvirker udbyttet, er nødvendig: Vind, vejr, jordstruktur for eksempel. De forskelle, der er i hhv. sædskifte- og landsforsøgene, skal forklares.
  • Forædling af sorter: Det er ønskværdigt at målrette avlen mod sorter med gode bladstillinger og med potentiale for solid rodudvikling.
  • Grøntsager: Det skal undersøges, om alternativer til halm er anvendelige og om procedurer kan ændres, så det store halmforbrug i grøntsagsavl kan nedbringes.
  • Konsekvens for klima- og miljøbelastning for økologiske landbrug efter udfasning, skal undersøges.
  • Nytænkning: Økologer skal ikke blot være konventionelle bedrifter uden pesticider og handelsgødning. Der skal gås nye veje hvad angår afgrøder, etablering, høst og forarbejdning.

Udover disse punkter, er der en del andre tiltag, som kan være nyttige i arbejdet med at udfase konventionel gødning. En komplet liste over tiltag kan læses i rapporten "Fælles strategi for udfasning af konventionel husdyrgødning og halm i økologisk landbrugsproduktion."

Der er, som det ses, ikke én løsning på, hvordan økologiske landbrug bliver uafhængige af konventionel husdyrgødning. Men der er heldigvis mange steder man kan sætte ind, som ovenstående gennemgang også viser. Tilsammen vil de mange forskelligartede tiltag gøre det muligt at realisere udfasningen af konventionel gødning indenfor en overskuelig årrække.

Udfasning af konventionel halm

Det er aftalt, at der efter 2021 kun må bruges konventionel halm i økologiske landbrug, hvis kontrolmyndigheden har givet tilladelse til det. I dag importerer især økologiske kvægbrug en anseelig mængde konventionel halm, så der skal tænkes nyt for at mindske denne import.

Allerede fra 2015 skal de konventionelle leverandører af halm til økologiske landmænd give tro og love erklæring på, at halmen ikke har været pesticidbehandlet den sidste måned inden høst, og at der ikke er anvendt stråforkorter. Hvis det er muligt, skal den konventionelle halm udfases hurtigere end 2021.

Stor betydning for kvægbrug

Udfasningen af konventionel halm får størst betydning for de økologiske mælkeproducenter. Her importeres i dag omkring 25.000 ton konventionel halm årligt. Det store halmbehov kan reduceres, hvis de økologer, der endnu har dybstrøelsesstalde, skifter til sengebåse-stalde. Der er fortsat behov for et tæt samarbejde om halm fra økologiske planteavlere til økologiske mælkeproducenter - evt. mod import af gødning fra disse kvægbrug til planteavlerne. Desuden skal alternativ strøelse i højere grad udbredes.

Også kødkvægsproducenterne får store udfordringer, når den konventionelle halm skal udfases. Her er det tvivlsomt, om sengebåse-stalde vil fungere. Der importeres i dag skønsmæssigt omkring 11.000 ton konventionel halm til økologiske ammekvægsbesætninger. Vedr. får og geder vurderer arbejdsgruppen, efter meldinger fra de økologiske producenter, at langt de fleste vil kunne blive selvforsynende med halm.

I den økologiske svineproduktion er status, at den konventionelle halm i dag udgør 2/3 af halmforbruget, så også her er der brug for at tænke i nye baner, hvis udfasningen af konventionel halm skal lykkes. Hvad angår produktion af æg og fjerkræ, bruges der overvejende sand og spåner som strøelse, så her udgør import af halm ikke noget større problem.

Flere muligheder

Det er altså primært kvægbruget, der står overfor de største udfordringer, når den konventionelle halm skal udfases. En anden faktor, der skal tages højde for, er muligheden for dispensation. I dag kan man få dispensation til at bruge konventionel halm, spåner og tørv som strøelse i dybstrøelsesstalde bygget før 2008. Det skal afklares, hvor vidtrækkende denne dispensation er, og hvad reglerne bliver i fremtiden mht. alternativ strøelse. Arbejdsgruppen har peget på nogle indsatsområder, som er vigtige for at udfasningen lykkes.

Her skal der sættes ind:

Som første prioritet har gruppen valgt tre fokuspunkter:

  • Den eksisterende viden om dyrevelfærd i forbindelse med dybstrøelse og sengebåse-stalde skal samles og formidles.
  • Desuden skal der sættes ind med forskning og udvikling indenfor biostalde. Det er afgørende for at mindske afhængigheden af konventionel halm at udvikle nye, bæredygtige staldtyper, tænke i differentieret staldindretning og finde alternative underlag.
  • Endelig skal undersøges, hvilke alternative strøelseskilder, økologer har muligheder for at dyrke.

Udover disse fokuspunkter skal der gøres en indsats for at optimere strøelsen, reglerne for dispensation skal afklares, og der er behov for en forbedring af strøelsens kvalitet. Som det fremgår, er løsningerne mange og forskelligartede, og de skal kombineres, hvis udfasningen skal lykkes. Endelig anbefaler arbejdsgruppen, at alle tiltag tænkes ind i en klimastrategi, så man hele tiden har øje for, hvad de enkelte initiativer betyder for udledningen af drivhusgasser.