Klimatilpasset afgrødevalg
Projektet "Klimatilpasset afgrødevalg" skal:
- Afklare mulighederne for at dyrke alternative afgrøder på økologiske bedrifter.
- Udvikle afgrøder, der kan bruges til konsum med en forventning om betydelige klima-, sundheds og ressourcemæssige forbedringer.
- Afprøve fedtrige foderafgrøder, der kan mindske husdyrproduktionens udledning af drivhusgasser.
Boghvede afprøves som alternativ afgrøde
Boghvede afprøves som alternativ afgrøde til konsum. Det er oplagt at se på mulighederne i dyrkning af boghvede, der har en række sundhedsfremmende egenskaber. Dyrkning af boghvede til konsum er nemt og klimavenligt. Planten kræver ikke megen gødning og konkurrerer godt med ukrudtet.
Godt for folkesundheden
Boghveden er sund, fordi den har et højt indhold af aminosyren lysin og centrale mineraler som jern, kalium og calcium.
Dyrkning med lovende resultater
Boghvede kan etableres i hele maj måned uden at koste udbytte. Samtidig klarer boghveden sig godt uden tilførsel af særligt store mængder gødning. Bekæmpelse af ukrudt er heller ikke nødvendigt, viser resultater fra den forsøgsdyrkning på Jyndevad Forsøgsstation, som Økologisk Landsforening har taget initiativ til. Høstudbyttet er omkring 1000 kg/ha., viser tal fra dyrkning hos en række økologiske landmænd.
Afskalning er en udfordring
Efter høst skal boghveden afskalles. De kantede boghvedefrø er vanskelige at afskalle, og der kræves specialudstyr, fordi frøskallen kan være meget vanskelig at adskille fra kernen med almindeligt afskalningsudstyr. Dalby Mølle ved Kolding kan klare afskalning af boghvede.
Gode chancer for afsætning
Forbruget af boghvede i Danmark er stigende og ligger på ca. 150 ton årligt, men det hele bliver importeret, især fra Kina. Det indebærer gode muligheder for afsætning af dansk dyrket boghvede, viser undersøgelse fra fødevarerådgivningen under Økologisk Landsforening.
Udgangspunkt for projektet
Klimavenlige afgrøder kan sænke drivhusgasser
- Øget fedt i foderrationen kan nedsætte udledningen af drivhusgasser (især methan) fra husdyrproduktionen. Udfordringen er, at det kan øge mælkens fedtindhold.
- Hvis foder produceres lokalt, undgår man dyr import af foder fra udlandet
Litteraturstudie og demonstrationsdyrkning
Projektet tager udgangspunkt i et litteraturstudie. Herudfra udvælger vi sorter af vinterraps, ryps, dodder og boghvede. Vi studerer også andre afgrøder, der kan være interessant at anvende til produkter til konsum.
Vi afprøver de udvalgte sorter i et demonstrationsforsøg på 2-4 bedrifter. Vi registrerer egenskaber ved dyrkningen, udbyttet og lokaliteter og laver analyser af kvaliteten af de forskellige sorter og afgrøder.
Projektet munder ud i en vejledning til, hvordan man dyrker de afprøvede afgrøder med anbefalinger til sædskifte, valg af sorter, etablering, dyrkning, høst og afsætning.
Projektet starter 01.01.10 og løber indtil 31.12.11
Projektets resultater vil foreligge senest ved udgangen af 2010.
Boghveden er tilbage
I årtier har boghvedemarker været et sjældent syn i Danmark, men nu spirer interessen for den nøjsomme plante igen. Efter at boghvede i flere omgange har nydt stor udbredelse i dansk landbrug, er dyrkningen næsten ophørt de seneste tre-fire årtier. Den udvikling arbejder Økologisk Landsforening på at ændre med projektet "Klimatilpasset afgrødevalg", og i 2011 er fem økologiske landmænd gået i gang med at dyrke boghvede.
Sund og klimavenlig afgrøde
Boghvede har en række sundhedsfremmende egenskaber på grund af sit høje indhold af aminosyren lysin og centrale mineraler som jern, kalium og calcium. Samtidig kræver planten ikke megen gødning, og den konkurrerer godt med ukrudtet.
Stigende efterspørgsel
Fødevarerådgivningen under Økologisk Landsforening har undersøgt markedet for boghvede i Danmark. Forbruget er stigende og ligger på ca. 150 tons årligt, hvoraf næsten 100 % bliver importeret, især fra Kina.
Demo-dyrkning tegner godt
I en tid med klimadebat, sundheds-trend og stigende efterspørgsel på boghvede, er det oplagt at undersøge mulighederne for at genoptage dyrkningen af denne afgrøde i Danmark. Derfor har Økologisk Landsforening i 2010 og 2011 iværksat en demonstrationsdyrkning på Jyndevad Forsøgsstation, hvor forskellige boghvedesorter, såtidspunkter og gødningsmængder er blevet afprøvet. Og resultaterne er lovende. Det ser nemlig ud til, at boghveden kan etableres i hele maj-måned, uden at det koster udbytte, og at afgrøden kan klare sig med små mængder gødning og helt uden ukrudtsbekæmpelse.
Se resultater af demo-dyrkning ved Jyndevad Forsøgsstation:
De første landmænd er i gang
I 2011 har fem økologiske landmænd startet dyrkningen af boghvede på i alt 50 ha. Dyrkningen har været relativt nem på grund af planternes nøjsomhed og evne til at konkurrere med ukrudtet. I vådt høstvejr modner boghvedeplanterne dog ikke samtidig, og de fleste af landmændene har derfor valgt at skårlægge inden høst. Høstudbyttet blev omkring 1000 kg/ha.
Afskalning er en udfordring
Boghveden tilhører syrefamilien og har fået sit navn, fordi boghvedefrø har samme trekantede facon som bog fra bøgetræer. Boghvedens frøskal er vanskelig at fjerne med almindeligt afskalningsudstyr, men Dalby Mølle ved Kolding har taget udfordringen op.