Strategi for sortsvalg og dyrkning af kvalitetshavre

Havres styrker og svagheder

Styrker

• Havre er dyrkningssikker på alle jordtyper, hvor der er tilstrækkelig vandforsyning
• Den accepterer sur jord
• På grund af sin ret sene kvælstofoptagelse er den bedre end fx vårbyg til at udnytte og vokse sig færdig alene på eftervirkningen af kløvergræs
• Den virker sanerende for goldfodsyge
• Den er konkurrencestærk over for ukrudt, herunder rodukrudt

Havres svagheder

• Havre rammes hurtigt af manganmangel ved for højt reaktionstal
• I et dårligt sædskifte opformeres skadelige mængder af havrenematoder
• Stort set alle havresorter er meget følsomme for angreb af havrenematoder
• Den konkurrerer kraftigt over for udlæg
• I et tørt år kan kernerne blive meget små og kvaliteten dårlig pga. for høj skal-andel
• Ved overgødskning eller for høj udsædsmængde vil den være tilbøjelig til at gå i leje
• Store mængder staldgødning kan øge risiko for grønskud og sen modning
• Ved sen høst kan den være spildsom, men som regel går den lidt i leje, hvilket mindsker risikoen
• Ved hårdhændet høst kan skallen slås af kernerne, som derved får ringere holdbarhed
• Ved sen såning angribes havre ofte af fritfluer
• Havre tåler ikke tørke først i vækstperioden – det er endnu en grund til at så tidligst muligt, når jordfugtigheden er størst.

Gode råd om optimal dyrkningsteknik

MARKEN

Et godt sædskifte er vigtigt pga. risiko for havreål (havrecystenematoder). Der kan eventuelt udtages en jordanalyse for indholdet af nematoder.

Hav styr på reaktionstallet i jorden, og vær forberedt på risikoen for manganmangel. En bladanalyse + en konsulenterklæring giver mulighed for sprøjtning med visse manganmidler.

Mulighed for vanding på let jord er en stor fordel.

SÅNING

God kvalitet af udsæd

Der må ikke være afskallede kerner i såsæden, da de spirer meget dårligt (25-50 % fremspiring).

Såtidspunkt

Havre giver rigtig gode merudbytter ved at blive sået straks, når jorden er tjenlig, og den skal sås inden midten af april for at undgå fritflueangreb. Hektolitervægten falder desuden betydeligt, når såningen sker efter midten af april; mest udtalt med korn som forfrugt.

Økologiske landsforsøg med såtid viser følgende udbyttetab ved udsat såning:

Forfrugt kløvergræs: 0,6 hkg pr. dag

Forfrugt korn: Udbyttetab 0,7 hkg pr. da

Sådybde

Den optimale sådybde er 4-5 cm, mindst ved forholdsvis små kerner.

Plantetal

For lav udsædsmængde øger antallet af sideskud, og dermed andelen af små kerner med for høj skalandel. Ved en alt for høj udsædsmængde vil planterne konkurrere med sig selv, hvilket også giver små kerner.

Forudsætningerne for anbefalet plantetal i nedenstående tabel er:

God kvalitetsudsæd sået midt i marts i lunt og komfortabelt såbed, normale prisforhold for såvel udsæd som forventet afregningspris.

Forvent ikke optimalt udbytte ved forsinkelse af såningen, selv om udsædsmængden sættes op.

Beregn udsædsmængden

Ud fra ønsket plantetal og tusindkornsvægten angivet på emballage/sæk beregnes udsædsmængden efter denne formel:

Kg/ha = TKV*pl/m2

            % spireevne

For korn regnes med 80-85 % markspiring i godt såbed og 70-75 % under mindre optimale forhold.

Er der høj risiko for angreb af fritfluer eller andre negative forhold, øges udsædsmængden.

SORTER

Sortsvalg

Nedenstående sorter var i foråret 2019 tilgængelige i Den økologiske Frødatabase. Det anmeldte areal med certificeret havre (2. generation) fremgår til orientering. Det ses, at det kan være vanskeligt at skaffe såsæd af Emma og Gry. Der skal altid medsendes en bedrifts-specifik begrundelse ved ansøgning om at benytte en ikke-økologisk havresort, også selv om al økologisk havre er udsolgt.

• Delfin, 300 ha
• Dominik, 1.254 ha
• Emma, 7 ha
• Gry, 17 ha
• Poseidon, 602 ha
• Symphony, 731 ha
• I alt, 2.911 ha

Kilde: Tystoftefonden 05-09-2019

Emma og Gry har ikke været med i Landsforsøgene i 2019. Af de resterende sorter ser kun Delfin ud til at have en god resistens mod meldug, mens de øvrige har været ret befængte. Delfins resistens slår godt igennem i sortsblandingen, hvor angrebet er halveret i forhold til de rene sorter. Dominik halter noget bagud i udbytte og er kun relevant i forbindelse med forebyggelse af angreb af havreål

Caddy, der nu kommer med, skiller sig ikke særlig ud fra de øvrige sorter og havde også i 2019 et kraftigt meldugangreb.

Delfin, Symphony, Emma og Gry angives som grynhavremulighed af de respektive firmaer, men sortsvalg aftales individuelt med aftager.

Sortsegenskaber 1 Gennemsnit 3-5 år, slutår 2019	Antal år	Kerne hkg/ha	Kg/ha Fht.	Hektolitervægt, kg/hl
Delfin	4	73,9	101	53,3
Dominik	5	69,5	95	51,7
Emma 2016-2018	3	71	100	50
Gry 2012-2015	4	73	97	53
Poseidon	5	74,7	102	51,9
Symphony	5	73,7	100	52,6
Sortsblanding Landsforsøg 2019: Delfin, Poseidon, Symphony	5	73,5	100	52,8

Sortsegenskaber 2	Meldug % 2019	Bladplet % 2019	Lejesæd Gnsn. 3-5 år	Udbytteforsøg strålængde cm
Delfin	0,01	1,8	1,3	72-91
Dominik	23	1,6	1	69-84
Emma 2016-2018	2018: 9	2018: 6	1,7	69-87
Gry 2012-2015	2015: 11	2013: 3	1	92-101
Poseidon	19	1,7	1	71-93
Symphony	20	1,8	1	81-100
Sortsblanding Landsforsøg 2018: Delfin, Poseidon, Symphony	11	1,0	1	74-92

Sortsblandinger

Med en sortsblanding er man mere sikker på et stabilt udbytteniveau, men der er desværre ikke sortsblandinger af havre i handelen.

Der kan laves hjemmeblanding på en vogn ved at tømme sækkene ud i lag, og derefter aflæsse med snegl eller på anden vis.

En god sortsblanding kan høstes et enkelt år og bruges som udsæd året efter evt. suppleret med ny sort. Flere års opformering kan ikke anbefales.

UKRUDT

Havre opnår en god konkurrenceevne mod ukrudt, men da den ikke busker sig så meget, går der lidt tid, og det kan blive nødvendigt at bekæmpe ukrudtet.

Hvis der er aggressive, tidligt spirende ukrudtsarter eller et højt ukrudtstryk i marken:

1. Tilbered såbedet omhyggeligt, så det bliver helt jævnt og ensartet.
2. Så kernerne så jævnt og ensartet som muligt i 4-5 cm’s dybde og så tidligt som muligt. Hæv udsædsmængden en smule.
3. Blindstrigling, når ukrudtet er på trådstadiet, og indtil marken har et svagt grønligt skær af fremspiret korn.
4. Strigl/harv efter afgrødens fremspiring. Der skal helst være 4 fuldt udviklede blade på havren, men ukrudtet skal bare have små kimblade eller være ved at bryde igennem jordoverfladen. Højst 10-20 pct. af havren må blive skadet eller dækket.

SKADEDYR OG SYGDOMME

Fritfluer

Der kan komme angreb af 1. generation fritfluer i 1½-2 bladstadiet. Larverne gnaver i havrens hjerteskud, og får planten til at danne ny sideskud, der evt. også angribes, så foden af planten kan blive helt løgformet. Forebyg ved at så tidligt, og hæv udsædsmængden hvis såningen forsinkes.

Havrenematoder (havreål)

Havreål er et stort problem ved meget korn i sædskiftet. Da de angriber rødderne, er skaden størst på let jord. Hold øje med pletter med dårlig vækst og tjek rødderne, der vil være korte og stærkt forgrenede. Fra omkring midten af juni kan der ses små, hvide cyster (ca. 0,7 mm) på rødderne. De kan ses med det blotte øje eller lup. Senere bliver de brune og falder af rødderne. Symptomerne er tit mest udprægede, hvor jorden er løs, og derfor ses angreb af og til i striber.

Vælg vårbyg- og havresorter med resistens mod havrenematoder, hvis du presser dit sædskifte.

Vær opmærksom på, at der kun findes én havresort med resistens, og selv den tager skade ved højt nematod-niveau i jorden, selv om den mindsker opformeringen.

Græs- eller kløvergræsudlæg i havren mindsker skaden på havreplanterne.

Meldug og havrebladplet

Meldug optræder, men ikke med ødelæggende angreb.

Det samme gælder havrebladplet, hvor det til gengæld er vigtigt at have sund udsæd.

SÆRLIGE KVALITETSKRAV TIL KONSUMHAVRE

Til brug som gryn, glutenfri havre, i brød o.a. skal kernerne være veludviklede med karakteristisk sund lugt og farve. De skal være ubeskadiget af skadedyr og fri for levende skadedyr, herunder mider. Der må ikke være kerner med misfarvet kim. Sælger skal fremsende prøve til godkendelse.

Konsumhavre handles på individuelle kontraktbetingelser mellem køber og sælger, men forskellene i forhold til foderhavre kan f.eks. være:

	Konsumhavre	Foderhavre
Vandprocent	Maks. 14,5	Basis 15,0
Rumvægt basis	55 kg/hl	54 kg/hl
Rumvægt mindst	52 kg/hl	Fradrag under 54 kg/hl
Spireevne	Mindst 90 %	Ingen krav

Desuden gælder:

• Konsumhavren skal være afskalbar
• Synlige spirer giver omklassificering til foderkorn
• Der må ikke forekomme meldrøjer, småsten oa.                                              

Disse forhold gør, at man ved dyrkning af konsumhavre skal være ekstra påpasselig med at optimere alle førnævnte dyrkningsparametre.

KONCEPTDYRKNING AF GLUTENFRI HAVRE

Det altafgørende krav er, at der ikke kan findes gluten i partiet. Derfor gælder:

• Der må ikke være kornafgrøde - bortset fra havre - i marken året før.
• Man skriver under på, at arealet luges for evt. fremmede arter.
• Grundig rengøring af alle høst- og såmaskiner/udstyr før anvendelse på kontraheret areal. Det gælder også for også kornvogne, påslag, snegle/elevatorer og vogne, der afhenter kornet.
• Firmaet foretager en markkontrol i vækstsæsonen

FODERVÆRDIEN I HAVRE KAN FORØGES VED AFSKALNING

Ved afskalning fjernes cirka 20 pct. af havrens træstof. Afskalning giver derfor en foderværdi på linje med hvede/rug, samt et væsentlig højere indhold af fedt og protein. Indholdet af fedt, protein og stivelse stiger omtrent 25 pct. ved afskalning, og proteinet har en god aminosyre-sammensætning. (Landsforsøg 2016)

Hvede indeholder 100 FEN pr 100 kg, hvor afskallet havre ligger på 102 FEN pr 100 kg.

Praktiske udfordringer ved afskalning

• Afskaller skal lejes eller købes.
• Havren bør maksimalt have et vandindhold på 14 pct.
• Havren skal ligge på lager i mindst 3-4 uger efter høst, før den kan afskalles. Den skal opbevares for sig selv og ikke blandes med andet korn.
• Holdbarheden af afskallet havre vurderes at være 3-4 måneder, så afskalling til foder må gennemføres 3-4 gange om året.
• Der er forskel på, hvor let sorterne afskalles. Der er desværre ikke samlede oversigter over dette.

Firmaet Gl. Buurholt kører ud med et anlæg bestående af tre Bühler afskalningsmaskiner monteret på en lastbil. De afskaller havren og presser samtidig skallerne i piller.

Anlægget har en kapacitet på op til 12 ton i timen, hvilket giver 9 ton 85 % afskallet havre og 2-3 ton piller i èn arbejdsgang. Landmanden skal køre afskallet havre væk og passe sugeren.

Økonomi ved afskalning - eksempel med mælkeproduktion:

Prisen for afskalning er 30 øre/kg færdigvare. Havren skal fortsat valses.

Almindelig økologisk havre koster 2,50 kr./kg, og prisen pr. MJ er 0,41 kr. Afskallet havre koster 2,80 kg/kg, og prisen pr. MJ er 0,36 kr.

Prisen for den afskallede havre er således lavere pr. MJ. Tilmed får man mere protein og fedt i varen.

Omkring 90 procent af foderplanerne i økologisk mælkeproduktion ligger på minimum fedtindhold, som derfor ofte er en begrænsende faktor for ydelsen.

Afskallet havre i rationen giver derfor ofte grundlag for højere produktion eller besparelse på andet foder.

Restproduktet kan udnyttes

Havreskallerne kan i bruges som strøelse. 1 kg piller suger 2-4 liter vand.

Alternativt kan de erstatte en del af halmen i goldko-rationerne, og køerne kan godt lide skallerne.

Endelig kan de afbrændes i pillefyr.

PRISER

Havren er populær blandt økologer, og nogle år meldes om overproduktion med prisfald til følge. Det er vigtigt, at man tænker på det samlede sædskifte i sin planlægning, og ikke reagerer med voldsomme ændringer på grund af ét års høst. For eksempel vil en ekstra omgang vårbyg kunne bevirke lavere udbytter på grund af goldfodsyge. Arealer med let jord vil være størst udsat for disse svingninger.

Vejledningen er et led i projektet Mere kvalitetshavre, som er støttet af Promilleafgiftsfonden for landbrug.