Du kan blive Årets Økologiske Efterafgrøde-frontløber!
Efterafgrøden kan være forårsudlagt eller udlagt efter høst her i eftersommeren. Frontløberen kåres på Økologikongres d. 29. november ud fra afstemning i et kompetent dommerpanel. De mest lovende kandidater bliver udtaget til nærmere studie, og der udpeges tre, der konkurrerer på selve kongressen, hvor vinderen præmieres.
Har du Danmarks bedste økologiske efterafgrøde?
Efterafgrøden bliver vurderet ud fra flere kriterier, som der gives point for, f.eks.:
- Diversitet: Hvilke arter indgår?
- Biomasse over jorden
- Konkurrenceevne over for ukrudt
- Vurderet rodudvikling og forbedring af jordstrukturen
- Kvælstofhenter/kvælstofsamler – lever den op til formålet?
- Omkostninger: Etableringsmetode og udsædspris
Tilmeld dig konkurrencen
Tilmeld dig konkurrencen om at blive Årets Efterafgrødefrontløber 2017 og vær med til at sætte fokus på, hvad der gør de økologiske efterafgrøde-marker endnu bedre. Del din viden, få andres erfaringer og vær med til at øge udbytterne og den økonomiske gevinst af de økologiske efterafgrøde-arealer.
Du tilmelder dig ved at hente skemaet herunder, udfylde det i word og indsende det til tilmeld@okologi.dk. Vedhæft 2 billeder af selve afgrøden og marken, som viser afgrødens kvaliteter (f.eks. højde, tæthed, rodudvikling, konkurrenceevne over for ukrudt).
I skemaet beder vi om de mest nødvendige informationer. Er du blandt de ti bedste, er du videre i konkurrencen og får besøg af en planteavlskonsulent.
Hent tilmeldingsskema
Sidste tilmeldingsdato er 6. oktober.
Nyt efterafgrødekoncept med økonomisk gevinst
Konkurrencen afholdes i projektet Nyt efterafgrødekoncept med økonomisk gevinst, som er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug, Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne og Miljø- og Fødevareministeriet.