Pløjefri dyrkning i økologisk landbrug

En veludført pløjning kan være en god metode til at bekæmpe både rodukrudt og frøukrudt. Pløjning og harvning har dog ikke kun positive effekter.

Jordbearbejdning forstyrrer jordens naturlige processer kraftigt. En beluftning af jorden øger omsætningen af de letomsættelige organiske stoffer i f.eks. afgrøderester, hvilket medfører frigivelse af næringsstoffer.

Samtidigt giver hyppig jordbearbejdning også en øget omsætning af jordens humus, hvilket kan have en række negative konsekvenser: mindre stabile aggregater (jorden slemmer), større risiko for erosion, mindre kapacitet til at lagre vand og næringsstoffer, mindre bæreevne og dermed øget risiko for jordpakning.

Der er rundt i verden en stigende interesse for Conservation Agriculture (CA). Formålet med CA er bevare og forbedre landbrugsjordens dyrkningspotentiale. CA bygger på tre principper:

  • minimal forstyrrelse af jorden
  • maksimal dækning af jorden med afgrøder og afgrøderester
  • et varieret sædskifte

Disse principper er mest udbredte i tørre og varme egne men er dog også så småt ved at blive udbredt i Danmark og andre lande med tilsvarende klima.

Bekæmp ukrudt uden pløjning

Jordbearbejdning bekæmper ukrudt men bringer også ukrudtsfrø til spiring eller begraver dem til senere spiring, når jorden igen bearbejdes.

Når man ikke pløjer, er de væsentligste principper for ukrudtsbekæmpelse:

  • Konkurrence fra afgrøder og efterafgrøder. Ukrudt har mindre chance for at få fat, når jorden hele tiden er dækket af kraftige afgrøder eller afgrøderester.
  • Ukrudtsfrø bringes ikke til spiring. Frø, der efterlades på jordoverfalden, har dårligere betingelser for at spire i forhold til frø, der dækkes med jord. En del vil desuden rådne eller blive spist. Effekten af denne strategi kan være god, men der er dog stor variation mellem ukrudtsarter.
  • Overfladisk harvning med fuld gennemskæring. Pløjefri dyrkning og faste kørespor giver jævne marker, så man lettere opnår en ensartet dybde.
  • Rækkerensning med præcision. Præcis styring af maskiner er almindeligt ved kørsel i faste kørespor. Afgrøderækker, der står helt præcist, kan mere effektivt renholdes med en rækkerenser.

undefined
Rækkerensning i 9 m dyrkningssystem med faste kørespor og direkte såning. Gårdstanga Nygaard i Skåne har nu omlagt en del af gårdens areal til økologisk drift, efter at der for fem år siden blev indført faste kørespor på bedriften.
Foto: twitter.com/JosefAppell

Uden altid at kunne forklare sammenhængen har nogle landmænd erfaret, at ukrudtsproblemer bliver mindre, når der indføres faste kørespor. Billedet er fra foråret 2015 hos Vostrup Øko, der er partner i projektet. Til venstre ses tre bede, hvor der er kørt i faste kørespor, og hvor der ikke er pløjet. De tre bede til højre er dyrket efter almindelig praksis med pløjning.

undefined
Foto: Richard de Visser, GartneriRådgivningen

Gode erfaringer fra Holland

I vestlige lande praktiseres reduceret jordbearbejdning og direkte såning normalt i konventionel drift med brug af glyphosat (RoundUp) og andre sprøjtemidler. Der findes dog eksempler på økologiske landbrug, der har haft succes med ikke pløje.

Projektet Økologi i Sporet begyndte med en studietur til Holland, hvor vi besøgte flere landmænd, der havde indført både faste kørespor og pløjefri dyrkning.  Landmændene dyrkede grønsager af forskellige slags, og de udførte jordbearbejdning men altså kun med tænder og tallerkener.

Deres erfaringer er, at efter nogle få år uden pløjning er jorden i så god struktur, at der ikke længere er behov for dyb jordbearbejdning.

 

Projektet Økologi i Sporet har fået tilskud fra "Grønt Udviklings- og Demonstrationsprgram, (GUDP) under Fødevareministeriet og Fonden fra Økologisk Landbrug.

 

undefined