Bedste brødhvede i 2013: Gotlandsk børst
Resultatet af testen
Testen mellem den gamle sort Gotlandsk Børst og den nye sort Skagen har kørt et år på Foulum. Forsøget er etableret efter kløvergræs. Helt kort kan det siges at Gotlandsk børst vandt med signifikant højere protein- og glutenindhold i forhold til Skagen og dermed vandt konkurrence som brødhvede, til gengæld giver Skagen et signifikant højere udbytte end Gotlandsk Børst. Det er ikke muligt at få begge dele, altså højt udbytte og protein- og glutenindhold på brødhvede kvalitetsniveau.
Forskelle mellem de to sorter
Ud af vores forsøg med tre gentagelser kan det udledes at:
- Gotlandsk Børst var den af de to der kunne levere brødhvede kvalitet*. Den leverer brødhvede kvalitet både på 12/36 cm rækkeafstand og med/uden tildeling af gødning samt med/uden jordløsning.
- Til gengæld havde Skagen højeste udbytte. Der var signifikant forskel til Gotlandsk Brøst både på 12/36 cm rækkeafstand og med/uden tildeling af gødning samt med/uden jordløsning.
- Højeste udbytte blev opnået i Skagen 12 cm med 80 kg N. Her kan ikke siges noget om jordløsning.
- I både den nye og gamle sort blev det højeste udbytte opnået på 12 cm med 80 kg N. Her kan ikke siges noget om jordløsning. Der var signifikant højere udbytte i begge sorter med 12 cm kontra 36 cms rækkesafstand, der var også signifikant højere udbytte med gødning kontra uden gødning.
- I både den nye og gamle sort blev det højeste protein- og glutenindhold opnået på 36 cm med 80 kg N og med jordløsning. Der var signifikant højere protein- og glutenindhold ved 36 cms rækkeafstand, men i begge sorter kostede rækkeafstanden udbytte. Der var signifikant højere protein- og gluteindhold med jordløsning kontra uden jordløsning på 36 cms rækkeafstand. Der var signifikant højere på protein- og glutenindhold i Gotlandsk Børst i forhold til Skagen.
- Det er ikke muligt at lave jordløsning på12 cm uden at lave for meget skade på planterne. Der bør som minimum være en rækkeafstand over 20 cm, hvis der skal laves jordløsning.
Derudover viste visuel observation at Gotlandsk Børst dækkede jorden tidligere og buskede sig mere i vækstsæsonen, både med og uden jordløsning, hvilket måske giver færre ukrudtsproblemer i sædskiftet. Det er en kvalitet som mange økologer meget gerne vil se; en konkurrence dygtig sort, der kan levere brødhvede kvalitet.
* Kvalitetskrav til brødhvede er mindst 11.5 pct. protein og hektolitervægt på 77.0 kg
Følg sorterne
På forsøgsmarken ved Foulumgård er der opsat kameraer ved en række af forsøgsparcellerne, som tager et billede hver dag helt frem til høst. På den måde har du mulighed for at følge med i, hvordan sorterne klarer sig.
Billederne er blevet klippet sammen til fire små film, som på kort tid viser planternes udvikling gennem hele vækstsæsonen. De konkretiserer altså visuelt en kompliceret og sammensat parameter som konkurrenceevne. Konkurrenceevner rummer værdier som væksthastighed, bladdækning, bladform, buskning mfl.
God fornøjelse med disse korte film, der viser væksten af vores to konkurrenter Gotlandsk børst og Skagen. Læg mærke til den gamle sort bryder tidligere gennem jorden, busker og strækker sig mere end den nye sort. Er det nogle kvaliteter, der kunne udnyttes i det økologiske sædskifte?