Fosfor

Tilgængelighed

Fosfor bindes hårdt til aluminium- og jernoxiderne på overfladen af lermineralerne i jorden og udvaskes under normale omstændigheder kun i begrænset omfang fra lerholdige jorde. I sandjord bindes P i meget mindre omfang og kan udvaskes. Tilbageholdelsen af fosfor kan forøges ved, at sikre et svagt basisk (alkalisk) pH i jorden på over 6.5. Opkalkning af jorden øger pH og tilfører calcium (Ca2+), og begge faktorer bidrager til at fastholde P jorden. I de fleste danske jorde er der gennem årene tilført et betydeligt overskud af P, som i væsentligt omfang er bundet i jordens organiske P pulje, der kun i begrænset omfang er plantetilgængeligt.

Funktion

Fosfor indgår i en lang række vigtige stofskifteprodukter i planter og endvidere er P en vigtigt del af DNA molekylerne, cellemembranerne og dannelsen af ATP, plantens energikilde. Fosfor kontrollere dannelsen af stivelse og sukker i plantecellen og det er derfor karakteristisk for en P manglende plante, at der ophobes stivelse i cellerne. Ophobningen af stivelse forstyrrer plantens evne til at foretage fotosyntese og udnytte sollyset. Derfor ophobes der lysabsorberende røde farvestoffer (anthocyaniner) i bladet. Ophobningen af disse røde farvestoffer sker samtid med, at det grønne farvestof i bladet (klorofyl) forøges, hvorfor P manglende planter altid fremtræder mørkegrønne/svagt blålige med røde aftegninger - et fænomen der kaldes anthocyanose.

Følsomme afgrøder

Alle afgrøder er følsomme overfor P mangel.

Mangelsymptomer

Fosformanglende planter udvikler små blade og får en stiv opret vækst. P mangel giver bladene en mørkegrøn fremtoning med ophobning af røde pigmenter, ofte tydeligt på undersiden af bladet hos bredbladede planter. Hos kornarterne er kombinationen af en mørk fremtoning sammen med ophobning af røde pigmenter på nedre del af stængelen meget karakteristisk. Der er dog betydelige sortsforskelle i denne henseende og ikke alle har samme tendens til rødfarvning. Fosfor kan let flyttes fra ældre blade til yngre blade og det er derfor karakteristisk, at P mangel oftest er mest fremtrædende på de ældste blade.

Afhjælpning og forebyggelse af mangel

For at forebygge P mangel skal der på de fleste jordbrug hvert år tilføres P for, at opretholde plantesundheden og produktiviteten. Plantetilgængeligheden af P i jorden måles ved fosfortallet (Pt) som bør ligge mellem 2-4. Ved værdier mindre end 2 er der ofte fare for P mangel og ved værdier større end 6 er der risiko for P udvaskning, særligt hvis jorden har et højt indhold af organisk stof. Vær dog opmærksom på, at Pt er en usikker parameter og at man ikke entydigt kan stole på analyseværdierne. I tvivlstilfælde bør der udtages en bladanalyse af det yngste fuldudviklede blad. Koncentrationen bør som hovedregel ligge i intervallet 0.2 til 0.5 % P i tørstof, men nogen variation forekommer mellem plantearter og analysen bør tolkes i samarbejde med en kyndig planteavlskonsulent.

Husdyrgødning er den mest effektive P gødning i det økologiske jordbrug, selvom kun en mindre del af det tilførte er umiddelbart tilgængelig for planterne og derfor indbygges i jorden. Grøngødning bidrager kun i begrænset omfang med plantetilgængeligt P. I særlige tilfælde kan der gives tilladelse/dispensation til anvendelse af alternative P kilder såsom f.eks. blødt råfosfat, thomasfosfat og benmel etc.