Behov for bedre sorter til samdyrkning
Da forskningsprojektet SEED blev sat i gang i 2006, var hypotesen, at samdyrkning af korn og bælgsæd ville føre til øget stabilitet af udbytterne, øge afgrødernes tilpasning til vækstvilkårene og dermed forbedre systemets samlede produktivitet, sammenlignet med traditionel avl i renbestand. Resultaterne kom dog ikke helt til at svare til hypotesen. Det fremgik af det oplæg om SEED, som forskningsleder Birte Boelt fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF) ved Aarhus Universitet holdt på temadagen.
Forsøg med blandsæd
Birte Boelt fortalte, hvordan forskere fra DJF, KU Life og Risø har dyrket parceller med forskellige blandinger. I hver parcel var en af bælgsædsarterne ært, lupin eller hestebønne kombineret med en af kornarterne vårhvede, vårtriticale, vårbyg eller havre. Desuden var der kontrolparceller med de forskellige arter i renbestand. Resultaterne kan bedst betegnes som blandede.
Mere gluten
På den positive side viste det sig blandt andet at hvede dyrket sammen med ærter eller hestebønne giver højere glutenindhold - henholdsvis 24,0 og 22,7 procent - sammenlignet med kontrolparcellen med ren hvede, hvor glutenprocenten var 21,0.
Mindre udbytter
På den negative side kunne man blandt andet se fald i det samlede udbytte ved samdyrkning. Eksempelvis var der i årene 2006-8 et gennemsnitligt udbytte på 1495 kg/ha ved dyrkning af ærter i renbestand og 3097 kg byg i renbestand. Men når de to arter blev dyrket sammen (med halv udsædsmængde af hver), faldt udbyttet af ærter med næsten to tredjedele til 506 kg, mens byggen faldt omkring en tredjedel til 2032 kg. Et andet resultat af forsøgene var, at ved moderate angreb af udsædsbårne sygdomme, blev angrebet reduceret ved samdyrkning. Men hvis sygdomsangrebene var kraftigere, blev effekten af samdyrkning mindre, eller endda helt udvisket.
Konklusioner på forsøgene
Birte Boelts konklusioner på forsøgene var:
- Der er behov for bedre metoder til tidlig identificering af udsædsbårne sygdomme.
- Det er vigtigt med sundt udsæd af høj vitalitet for at sikre hurtig og ensartet fremspiring.
- Der er behov for udsæd af arter og sorter med særlige dyrkningsegenskaber til samdyrkning.
Sagt i debatten
I debatten efter Birte Boelts oplæg faldt blandt andet disse kommentarer:
- Samdyrkning giver generelt bedre stabilitet i udbytterne. Man får sjældent en katastrofal høst ved samdyrkning, men heller aldrig udbytter helt i top.
- Man skal tage højde for at udbyttet af bælgsæd kan variere meget fra år til år, især afhængigt af nedbøren.
- Det er meget vanskeligt at lave forsøg med samdyrkning, da pålidelige resultater kræver langvarige forsøg.
- Der er mange erfaringer at hente i udlandet, og der er for tiden ved at blive lavet en såkaldt metaanalyse af, hvorvidt undersøgelserne peger på fordele ved samdyrkning.
- Det er meget svært at dyrke blandsæd med positivt resultat.
- Blandsæd egner sig bedst til foderbrug. Hvis der for eksempel kommer bare ganske få lupinfrø i korn til mel, vil brødet få en bitter smag.
Ved temadagens afslutning konkluderede projektleder Rikke Andersen, at der er behov for flere undersøgelser af samdyrkning, og at det vil være relevant med udvikling af nye sorter indenfor de afgrøder, der er velegnede til samdyrkning.