Forædling i flere prislag
Udvikling af en ny renlinjet kornsort er i dag en så bekostelig affære, at det ikke kan betale sig for forædlings-firmaerne at udvikle en sort, som kun er målrettet det danske marked for økologisk udsæd. Men indenfor andre afgrøder kan der være mulighed for at udvikle nye sorter, uden det koster svimlende summer. Det fremgik af temadagens oplæg fra Erik Tybirk.
Han har mange års erfaring med planteforædling i firmaerne Maribo Seed, Dæhnfeldt/Prodana/DLF og Pajbjerg/Nordic Seed, og de seneste år har han sideløbende haft sit eget lille forædlingsfirma Knold & Top ApS.
Centralisering indenfor forædling
Gennem næsten 30 års virke indenfor planteforædling har Erik Tybirk været vidne til en udvikling, hvor der er blevet forædlet færre og færre landbrugsafgrøder i Danmark. Samtidig er i lighed med i landbruget sket en kraftig strukturudvikling med færre men større forædlingsvirksomheder som arbejder på tværs af landegrænserne.
Ny hvedesort koster 28 millioner kr.
Centraliseringen af planteforædlingen hænger sammen med de voldsomme kapitalkrav, som moderne planteforædling stiller. Ifølge Erik Tybirk er udgifterne til udvikling af en ny hvedesort omkring 7 millioner kr. om året, og da der kun kan forventes udviklet en markedssucces hvert fjerde år, skal den succesfulde sort tjene mindst 28 millioner kr. hjem til forædlingsfirmaet.
Økologi er for lille en niche
Da en ny hvedesort kun kan forventes at være levedygtig på markedet i fire år, inden den bliver udkonkurreret af en anden og endnu nyeres sort, skal forædlerens indtægter fra licens fra avlerne være minimum 7 millioner kr. om året. Det vil i praksis sige, at sorten hvert år skal dyrkes på et areal på absolut mindst 100.000 ha for at tjene sig hjem. Det er mere end det dobbelte af de danske økologers samlede areal med korn i 2009 (38.325 ha). Med andre ord vil et almindeligt forædlingsfirma ikke så meget som tænke på at udvikle en ny kornsort, som er særligt tilpasset økologiske forhold i Danmark og nabolande med tilsvarende klimaforhold.
Erfaringer fra forædling på hobbyplan
At dømme ud fra Erik Tybirks erfaringer er der dog realistiske muligheder for økologisk forædling indenfor specialafgrøder. På hobbyplan driver han selv firmaet Knold & Top ApS. Her har han udviklet den hvidblomstrende vårraps Lysidé, og hvor han også arbejder med kålroer. Forædlingen af Lysidé har indtil nu kostet Erik Tybirk 333.000 kr. samt angiveligt cirka 50 flasker god rødvin og to kasser øl (det fremgår ikke, hvem der har nydt godt af drikkene).
Hvid raps narrer skadedyr
For disse udgifter - som vel at mærke ikke omfatter hans egen arbejdsindsats - er det som sagt lykkedes Erik Tybirk at udvikle en hvidblomstrende raps. I kombination med et randbælte af almindelig gulblomstrende raps kan Lysidé så at sige narre sig fra angreb af glimmerbøsser og andre skadedyr. Insekterne opdager simpelthen ikke at de hvide - eller rettere cremefarvede - blomster er spiselige. Lysidé blev optaget på den danske sortsliste i 2007 og på EU's sortsliste i 2008. Så hvis alt går godt, kan han få sine udgifter hjem igen fra licenser.
Muligheder for nicheforædling
Ifølge Erik Tybirk er der imidlertid også andre muligheder for nicheforædling, især indenfor specialafgrøder, udover hobbyprojekter som hans eget. Eksempelvis har de store forædlingsfirmaer ofte perioder med ledig kapacitet, som kan udnyttes uden de store udgifter, og man kan kaste sig over mindre afgrøder, såsom grøntsagsarter. I Tyskland findes en aktiv forædlerforening ved navn Gesellschaft für Pflanzenzüchtung, som koordinerer forskellige (ERFA-) gruppers aktivitet indenfor forædling. Foreningen omfatter stort set alle arter, der forædles. En sådan forening til inspiration og udvikling af viden indenfor forædling findes desværre ikke i Danmark, konstaterede Erik Tybirk.
Opfordring til etablering af genpuljer
Erik Tybirk slog desuden til lyd for etablering af genpuljer, hvor den genetiske variation fra gamle og aktuelle sorter kan bevares på en mere aktiv måde end det sker i genbanker. Konkret kan en genpulje bestå af for eksempel 2000 planter, mere eller mindre genetisk forskellige, men af samme art, som dyrkes sammen. Hvis der er tale om korn, vil det kræve et areal på blot 10 - 20 kvadratmeter. Frøene høstes ved modenhed og sås ud næste år. Dermed vil planterne krydse sig med hinanden i forskellige kombinationer fra år til år, den genetiske variation bevares, og samtidig den samlede bestand over tid udvikle sig i overensstemmelse med omgivelserne.
Muligheder for bedre resistens
Konkret forestillede Erik Tybirk sig blandt andet, at planter fra sådanne genpuljer kan bruges i udviklingen af nye sorter med mere langvarig resistens overfor sygdomme. Genpuljerne giver nemlig en plantepopulation med stor genetisk variation og forskellige resistens-gener, og ved at kombinere dem vil man kunne opnå en stærkere resistens. Det vil ikke kun være til fordel for økologer, men også for konventionelle landmænd.
Sagt i debatten
I debatten efter Erik Tybirks oplæg faldt blandt andet disse kommentarer: - Blandt væksthusgartnere er almindeligt at gartnerne selv forædler nye sorter frem. Og når en dansk væksthusgartner kan, må en økolog også kunne. Lad os udvikle nye sorter, som passer til det nye nordiske køkken. - Lovgivningen gør det umuligt for landmænd at udvikle nye kornsorter (som beskrevet i Anders Borgens notat). - Reglerne er oprindeligt lavet for at beskytte landmændene mod såsæd af dårlig kvalitet. Der er tale om EU-regler som skal revideres om et års tid, så det er nu, at gode ideer til ændringer skal på bordet og sendes ind til Plantedirektoratet. - Der er behov for et udviklingsarbejde med andre finansieringskilder, end man kender fra almindelig kommerciel forædling.