Landmænd er sammen om forædling i Tyskland
I Tysklands sydvestlige hjørne, i området ved Bodensøen og tæt på grænserne til Østrig og Schweiz, arbejder omkring 16 biodynamiske landmænd og det ligeledes biodynamiske Keyserlingk-Institut sammen om at udvikle sorter af hvede og rug, som er tilpasset de lokale forhold og som giver mel af høje kvalitet med et særligt præg af regionen.
Det er lykkedes at udvikle sorter med god bagekvalitet, men i forhold til resistens overfor udsædsbårne sygdomme har resultaterne indtil videre ikke været så gode som ønsket. På temadagen om økologisk planteforædling holdt Philipp Steffan, som selv har været tilknyttet projektet i to år som ansat på Keyserlingk-Institut, oplæg om dette eksempel på brugerdreven planteforædling.
Download pdf fra hans oplæg: Tyske Erfaringer Med Brugerdreven Planteforædling
Selektion i tre hvedesorter
Indenfor hvede begyndte det fælles udviklingsprojekt med selektion fra tre sorter, Probus, Diplomat og en landsort fra Schwarzwald. Alle tre sorter er velkendte og er blevet dyrket med økologiske metoder i årtier i regionen. Der er tale om sorter med genetisk variation, hvorfor de enkelte planter adskiller sig mere eller mindre fra hinanden indenfor sorten. For eksempel er Probus normalt uden stak, men indenfor sorten er der alligevel enkelte planter som har stak. Som det første skridt udvalgte deltagerne i projektet aks fra 4000 planter fra de tre sorter. I små parceller blev kornene fra disse aks nu opformeret, så der kom rene linjer fra hver af dem. Det næste skridt var at udvælge de bedste af disse rene linjer.
Bagere og butikker involveret
- For at få testet kvaliteten involverede vi også bagere og forskellige butikker. De fik prøver af melet, når vi havde en linje, som vi mente kunne bruges og gerne ville have afprøvet. Dermed blev der også tale om et regionalt produkt, helt fra planteforædleren til det færdige produkt, fortalte Philipp Steffan. Der gik mange år med afprøvninger, før det ønskede resultat var nået og bagerne tilfredse. Opformeringen af hver linje til afprøvning varer mindst tre år. Det første år bliver linjen kun dyrket i en af de deltagende landmænds 'vuggestue' - en meget lille parcel. Andet år bliver den opformeret på små markstykker. Og tredje år kan landmanden dyrke den i et omfang, så der også bliver til såsæd til andre deltagere i projektet. - Det er også vigtigt at der i sådan et projekt er en møller med, som for eksempel kan sige, at der skal bruges 50 procent af den ene sort og 25 procent af to andre sorter for at give godt mel, understregede Philipp Steffan. Blandingen af forskellige sorter i det færdige mel er nødvendigt som en buffer, der kan modsvare den variation i kvaliteten, der kan iagttages fra år til år og fra gård til gård.
Pris aftalt en gang om året
De involverede bageres betaling til møller og landmænd aftales på et stort møde for alle parter en gang om året. Udover selve prisen for melet betaler bagerne også 10 Eurocents (ca. 75 øre) for hvert brød, de bager af mel fra projektet, til at dække projektets udgifter. - Men de 10 cents dækker kun en meget lille del af udgifterne. Vi har også fået finansiering fra en almennyttig bank og fra private fonde, fortalte Philipp Steffan. En af udgifterne har været indkøb af en speciel lille mejetærsker, som passer til de parceller, der bruges til opformering af de forskellige linjer.
Erfaringerne
Philipp Steffan opsummerede erfaringerne med brugerdrevet sortsudvikling således:
- Det er vigtigt at have kontakt til en møller og til bagere, som er engagerede, og som vil bruge resultaterne.
- I et projekt som dette, hvor over 100 mennesker har været involveret, er det vigtigt at alle er ærlige omkring deres interesser, også de økonomiske, i projektet.
- Det kan være svært at involvere landmænd i praksis. Selv om de har meldt sig til at være med, har de måske mere travlt med deres køer eller andre husdyr og får ikke givet udviklingsarbejdet den opmærksomhed, der skal til.
- Det lykkedes at udvikle sorter med god bagekvalitet, men problemer med udsædsbårne sygdomme er ikke løst. Dette var der dog heller ikke stor fokus på, da tyske økologer har lov til at bruge et bejdsemiddel baseret på peberrod, som er effektivt mod stinkbrand.