Norske regler blev lempet
Da Norge i 2004 tilsluttede sig EU's regler for såsæd, blev det forbudt for de norske landmænd at bytte, sælge eller forære hinanden såsæd, som ikke er med på den officielle sortsliste. Det var i praksis et forbud mod udveksling af gamle landsorter. Men gennem et fælles pres fra en række organisationer er det nu lykkedes at få reglerne lempet. Det fortalte Jon Magne Holten, fagchef for landbrug i Oikos (Økologisk Landsforenings søsterorganisation i Norge) på temadagen om økologisk sortsforædling.
Gammel praksis blev forbudt
Ifølge Jon Magne Holten førte den norske tilslutning til EU's sortsregler til endnu strammere regler, end dem EU selv stiller op. I Norge blev ordene "for kommerciel brug" nemlig sløjfet, da landet tilsluttede sig forbuddet mod enhver omsætning af sorter af landbrugsafgrøder, som ikke er med på EU's sortsliste. Dermed blev der nedlagt forbud mod en norsk praksis, hvor landmænd med interesse for genetisk mangfoldighed og gamle sorter var vant til at udveksle såsæd med hinanden.
Et spørgsmål om plantesundhed
Ifølge Jon Magne Holten var forbuddet mod udveksling af såsæd begrundet i plantesundhed. Ved kun at tillade udveksling af certificeret såsæd fra godkendte sorter ville myndighederne sikre, at der ikke var dårlig såsæd med sygdomme i omløb. Men som Jon Magne Holten påpegede, er der en modsætning mellem plantesundhed på kort sigt og langt sigt: På langt sigt er plantesundhed afhængig af genetisk mangfoldighed, men på kort sigt gjorde reglerne det umuligt at tage vare på den genetiske mangfoldighed.
Fælles pres førte til lempelser
I foråret 2010 lykkedes det at få lempet de skrappe regler. Når det gælder gamle sorter (bevaringssorter), er det igen blevet tilladt for norske landmænd at bytte og sælge såsæd indbyrdes på ikke-kommerciel basis. Det er dog uvist, hvad begrebet ikke-kommerciel præcist dækker, da begrebet ikke er defineret i reglerne. Det er også blevet lettere at få godkendt bevaringsværdige sorter for kommerciel omsætning gennem autoriserede forhandlere af såsæd. Bag lempelserne ligger et fælles pres fra en række landbrugs-, miljø- og udviklingsorganisationer samt forskere på Mattilsynet (norsk myndighed som tager sig af det samme som Plantedirektoratet og Fødevarestyrelsen i Danmark).
Gamle sorter godkendes
Det første konkrete resultat af regelændringerne bliver formentlig, at den flere hundrede år gamle rugsort svedjerug snart godkendes som officiel sort. Ansøgningen om at få godkendt svedjerug er indsendt af det landmandsejede selskab Økologisk Specialkorn. Samme selskab arbejder også med at få godkendt andre sorter, og selskabet har fået myndighedernes godkendelse til handel med såsæd og til at vedligeholde gamle sorter. Når sorterne er blevet godkendt, kan såsæd handles på kommercielle vilkår.
Sagt i debatten
I debatten efter Jon Magne Holtens oplæg faldt blandt andet disse kommentarer: - Gamle sorter giver mere stabile udbytter end nye sorter. I gode år giver de gamle sorter mindre, men i dårlige år giver de mere. - Også i Danmark kan man søge om sortsafprøvning af gamle sorter, f.eks. fra Nordisk Genbank. - Men i Danmark er det forbudt at forære eller sælge ikke-certificeret såsæd til andre, også til ikke-kommerciel brug. Forbuddet fremgår også af EU-reglerne. I Norge skal I være glade for at det er blevet tilladt hos jer, når det gælder ikke-kommerciel brug. Men det er noget uklart, hvad der falder ind under betegnelsen ikke-kommerciel. - Der er forskellige opfattelser af begrebet sortsudvikling. Indenfor almindelig planteforædling og certificering opfatter man det som udvikling af nye helt ensartede og stabile sorter, mens andre ser det som udvikling af en eksisterende sort ud fra den dynamik, som kommer af den genetiske variation indenfor sorten.