Grøngødning i sædskiftet

En del økologer vælger at lave grøngødning i deres sædskifte. Grøngødning udgøres typisk af kløvergræs, som ikke høstes, men bruges til at samle næringsstoffer og sanere for ukrudt. Og det er der god fornuft i, når andelen af husdyrgødning i sædskiftet er lille, dvs. under 70 kg total kvælstof pr. hektar.

Efter nedpløjning af en grøngødningsmark er det ikke nødvendigt at gøde den efterfølgende afgrøde. Typisk ligger der nemlig mellem 100 og 200 kg. kvælstof, som bare venter på at blive udnyttet.

Effekten af at gøde med husdyrgødning efter en grøngødning er undersøgt, og der er ingen effekt af at supplere med husdyrgødning. Grøngødningsmarken fuldgøder en kornafgrøde.

Ensileret kløvergræs - muligheder og barrierer

Faktisk er der så mange næringsstoffer bundet i grønmassen, at man kunne overveje at slette og ensilere kløvergræsset for at gemme og tildele massen til andre afgrøder. Det har vi prøvet forsøgsmæssigt - og der er mange næringsstoffer at hente. Udbyttet fra tre overjordiske slet blev 300 kg kvælstof. Hvert ton gødning indeholdt mellem 6 og 10 kg kvælstof, men under 1 kg var på ammonium-form. Spørgsmålet var derfor, hvor mange kg kvælstof, der ville frigives fra den sure ensilage og hvornår?

I foråret 2012 prøvede vi at gøde havre og vårbyg med forskellige mængder ensilage. Resultatet blev at mellem 35 og 40 % af totalkvælstoffet blev optaget, hvilket ikke er så ringe. Men vi har også set, at det ikke er uproblematisk at gøde med ensilage. Ensilagen er sur og indeholder en del organiske syrer, og det ser ud som om, at ensilagen i højere grad end jord binder fugt. Derfor vil det være vigtigt at pløje ensilagen ned, så den ikke kommer til at virke spirehæmmende. Og på lang sigt er vi uvidende om, hvordan ensilagen vil påvirke jorden og dens frugtbarhed.

Grøngødning øger mineraliseringen

Derimod ved vi, at jordens frugtbarhed øges, når korn-sædskiftet suppleres med kløvergræs. Grøngødningen i sin klassiske form øger indholdet af kulstof i jorden, og det er vitalt for økologen. Organiske gødninger, hvad enten der er tale om husdyr- eller grøngødning, kræver at de omsættes af jordens organismer, før de bliver tilgængelige for selve afgrøden. Energien til det findes i kulstoffet - og des større kulstofpuljen er, des mere kvælstof kan vi forvente vil frigives via mineralisering. Normalt mineraliseres og optages mellem 25 og 65 kg kvælstof fra jordens kulstofpulje på økologiske jorde. En pulje som altså øges ved at tilføre maksimale mængder af organisk stof f.eks. fra grøngødninger eller efterafgrøder.

Kløvergræs som efterafgrøde

Kløvergræs etableret som efterafgrøde har også effekt som gødning. Virkningen er selvfølgelig ikke så stor som en helårsgrøngødning, men en effekt på mellem 40 og 80 kg kvælstof er ikke unormal.

Hvidkløvergræs til lave dækafgrøder

Udlæg af kløvergræs i en kornafgrøde kan skabe høstbesvær. Hold derfor fast i hvidkløvergræs, hvis der er tale om lave dækafgrøder. I dag, hvor de lovpligtige efterafgrøder kan erstattes af en kvotereduktion, er det ikke et problem at finde egnede steder i sædskiftet til fikserende efterafgrøder. Alle døre er for mig at se åbne på det lovgivningsmæssige felt.

EDB-program til gødningsplanlægning

Effekten af grøngødning, hvad enten der er tale om helårsgrøngødning, ensilage eller efterafgrøde, kan være svær at spå om. Mange faktorer har indflydelse på resultatet. Grøngødningen skal omsættes og er afhængig af jordens luftskifte, vandbalance, temperatur og kulstofindhold. Derfor ville det være rart, om den biologiske omsætning kunne forudsiges. Vil kvælstoffet frigives tids nok til at opfylde afgrødens behov?

I Holland på Louis Bolk Instituttet har de arbejdet systematisk med biologisk omsætning i en del år og samlet deres erfaringer i EDB-programmet: NDICEA. NDICEA beskriver tilgængeligheden af kvælstof i et økologisk sædskifte og sammenholder det med afgrødernes behov. Vi har fået udstyret programmet med danske klimadata, så det også kan beskrive et dansk sædskifte. Programmet kan estimere jordens frigivelse af kvælstof efter tildeling af grøngødning (helårsgødning, efterafgrøde eller ensilage), og på den baggrund kan behovet for supplerende husdyrgødning bestemmes.